Berlingske Business

GN Groups omsætning og drift udvikler sig bedre end ventet

Jabra
GN Group klarede sig bedre end ventet i første kvartal, hvor selskabet realiserede en omsætning på 2296 mio. kr. og et driftsresultat (EBITA) på 354 mio. kr. Foto:

GN Group klarede sig bedre end ventet i første kvartal, hvor selskabet realiserede en omsætning på 2296 mio. kr. og et driftsresultat (EBITA) på 354 mio. kr.

Til sammenligning ventede analytikerne en omsætning på 2271 mio. kr. og et driftsresultat (EBITA) på 338 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates.

I første kvartal 2017 omsatte GN Group for 2233 mio. kr. og realiserede et driftsresultat (EBITA) på 320 mio. kr.

På bundlinjen hentede GN Group et resultat før skat samt et nettoresultat på henholdsvis 274 mio. kr. og 213 mio. kr. i første kvartal. Det skal sammenlignes med analytikernes forventninger om henholdsvis 283 mio. kr. og 221 mio. kr. på de to poster.

I første kvartal 2017 hentede GN Group et resultat før skat på 255 mio. kr. og et nettoresultat på 199 mio. kr.

Den organiske vækst hos GN Group blev i første kvartal 10,0 pct. mod ventet 7,6 pct. blandt analytikerne og 5 pct. i første kvartal året før.

GN STORE NORD-RESULTS/

Hearings omsætning skuffer

GN Groups høreapparatdivision, GN Hearing, kom dårligere end ventet ud af første kvartal målt på omsætning.

Selskabet omsatte i januar, februar og marts for 1365 mio. kr. mod ventet 1398 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates. I den tilsvarende periode et år tidligere blev omsætningen 1376 mio. kr. i divisionen.

Driftsresultatet (EBITA) landede på 262 mio. kr. mod ventet 260 mio. kr. og 245 mio. kr. i første kvartal 2017, mens EBITA-marginen dermed blev 19,2 pct. mod ventet 18,5 pct. blandt analytikerne og 17,8 pct. på den post et år tidligere.

Den organiske vækst i GN Hearing blev i fjerde kvartal 5 pct. mod ventet 6,8 pct. blandt analytikerne og 4 pct. i første kvartal 2017.

Apple press conference - 20180

Audio opjusterer efter stærk vækst

GN Groups headset-division, GN Audio, klarede sig en del bedre end ventet i første kvartal, hvor omsætningen i divisionen blev 931 mio. kr.

Til sammenligning ventede analytikerne en omsætning i GN Audio på 874 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates. I første kvartal sidste år omsatte divisionen for 857 mio. kr.

»Væksten i første kvartal af 2018 var drevet af en stærk udvikling i CC&O-forretningen (kontorer og call centre, red.) på tværs af regioner og afsætningskanaler,« skriver GN, der regner med, at den positive udvikling i segmentet vil fortsætte.

I markedet for forbrugerelektronik er der derimod fortsat udfordringer i Bluetooth mono-markedet, og tendensen ventes også her at fortsætte resten af året.

Elon Musk

GN Audios driftsresultat (EBITA) blev 126 mio. kr., mens EBITA-marginen dermed landede på 13,5 pct. Det skal sammenlignes med analytikernes forventninger om et driftsresultat (EBITA) på 113 mio. kr. samt en margin på 12,9 pct.

I første kvartal 2017 realiserede GN Audio et driftsresultat (EBITA) på 103 mio. kr. og en EBITA-margin på 12,0 pct.

Den organiske vækst hos GN Audio blev i januar, februar og marts 17 pct. mod ventet 8,6 pct. blandt analytikerne og 8 pct. i første kvartal året før.

GN Audio løfter også forventningerne til 2018 til en organisk vækst på omkring 9 pct. fra tidligere mere end 7 pct. EBITA-marginen ventes uændret at udgøre mere end 17 pct.

257202382.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen