Berlingske Business

Gigantisk våbenkapløb om kontrollen med Tingenes Internet

26BUStrafik.jpg
Alle mulige tings kommunikation via Tingenes Internet kommer blandt andet til at kunne styre trafikken. Foto: Dennis Lehmann

En enorm mængde af ny teknologi, der skal gøre vores hverdag lettere og smartere, står i kø for at blive koblet på nettet. I kulissen pågår kampen om at sidde ved styrepulten – og frygten for overvågning i hidtil uset omfang.

Det handler om milliarder af kroner, rigtigt mange af slagsen, og så rå magt – magten over det frembrusende »Tingenes Internet«, hvor millioner af målere, følere, biler, hvidevarer og alt muligt andet udstyr bliver koblet på nettet for at gøre livet lettere for os alle – men det skal kontrolleres af nogen. I baggrunden lurer frygten for et sikkerhedsmæssigt ragnarok.

Tingenes Internet med også intelligente strømmålere i hjemmene, kontantløs betaling og intelligent gadebelysning i smarte byer ventes at skabe en årlig, økonomisk aktivitet på 21,3 billioner kroner (altså 21,3 millioner millioner), når vi når til 2020. Den kinesiske regering vil alene frem mod 2020 investere fire billioner (4.000.000.000.000) kroner i Tingenes Internet og teknologi, hvor maskiner taler direkte med hinanden. Storbritannien har sat 420 millioner kroner af til forskning på området.

atea

Det har skabt et kapløb mellem teknologi­virksomhederne. En af dem, der er med i front, er kinesiske Huawei, som er verdens næststørste leverandør af mobiludstyr og i nu lidt over et år har drevet TDCs mobilnet i Danmark.

»Tingene bliver nu intelligente, derfor kalder vi Tingenes Internet for den næste industrielle revolution. De mekaniske ting får intelligens, men det kræver, at en del andre ting kommer på plads,« siger Kenneth Frederiksen, Huaweis direktør for Norden og de baltiske lande.

5G-mobilnet i centrum

Vigtigst af alt er et datanet, som tingene kan kobles på, altså mobil- og fastnet med stor kapacitet og stor hastighed. Dernæst skal de mange indsamlede data kunne lagres på store datacentre (en slags talknusningscentraler) for at kunne blive analyseret og brugt. Den mængde data, som vi i dag bruger på en måned, vil i 2025 være brugt på en enkelt dag, anslår eksperterne.

»Løsningerne er delvist på plads i dag, men det kræver en helt anden topologi på nettene end i dag at sikre, at alt kan være forbundet og kan tale sømløst med hinanden. Der kan ikke være fysisk begrænsning på, om de kobles på via trådløse net, mobilnet eller en anden teknologi. Her bliver 5G et vigtigt element, hvori alt smeltes sammen. Dagens mobilnet er ikke i stand til at håndtere hverken den trafik, den dækning eller den hastighed i svartider, som er nødvendige. I dag har 4G-/LTE-mobilnettene en svartid på 30 millisekunder, 5G-nettene kommer ned på ét millisekund, hvilket er nødvendigt for for eksempel selvkørende biler,« forklarer Kenneth Frederiksen, som forudser, at det »kræver tunge investeringer i IT for at kunne håndtere og bruge de data, som genereres, så brugeroplevelsen til enhver tid er i top«.

22BUSGOOGLE-AUTOSSELFDRIVIN.jpg

5G-mobilteknologien er endnu kun i sin vorden, og der er endnu ikke fastlagt en fælles standard. Målet er at få det på plads i 2019, at få de første 5G-forbindelser i brug i 2020 og få 5G gjort til hvermandseje, som 4G mange steder i verden er det i dag, i 2022.

»Datacentrene bliver hjernen i netværket. Her behandles og analyseres alle data, og der sendes besked til de andre involverede komponenter, som har brug for den information og kan nyttiggøre sig. Data skal jo sendes rundt, for at biler ikke bare kan »tale« med hinanden, men også med trafiksystemerne i byen, der har modtaget signaler om, hvad der sker længere fremme i trafikken. Og det er klart, at mange aktører nu forsøger at positionere sig, ikke bare for at kunne betjene deres egne nuværende kunder, men også for at kunne sælge deres tjenester til andre kunder,« forklarer Huaweis nordiske direktør.

Den mørke side

Men der er også en mørk side af fremtidens mange muligheder.

»Tingenes Internet er jo ikke noget nyt; det er bare eksploderet i størrelse, og der er rigtigt mange aktører på markedet, hvorfor det er ret svært at blive enige om et specifikt styresystem, fordi der selvfølgelig er en konkurrencemæssig fordel ved at stå for det. Der er nu langt mere udstyr på nettet, end der er mennesker. Skal vi så være nervøse? Nej, men vi skal være varsomme – som med alt muligt andet. Og det vil være en rigtigt god idé med et fælles regelsæt om, hvad man kan tillade sig markeds- og leverandørmæssigt, især hvad man må samle ind af borgerdata. Lige nu er det en smule som det vilde vesten,« siger Rasmus Theede, formand for interesse­organisationen Rådet for Digital Sikkerhed samt områdedirektør for og specialist i sikkerhed hos en af Danmarks største IT-leverandører, KMD, det tidligere Kommunedata.

NETFLIX-RESULTS/

Dimser i Tingenes Internet gør det muligt for producenterne at få oplysninger som for eksempel, hvor længe lyset er tændt, eller hvor ofte ovnen bliver brugt. Dermed kan de målrette annonceringen over for brugerne og – ved erhvervsbrug – forudse og forebygge servicefejl med den detaljerede viden om brugen, som maskinerne selv beretter om. Netflix holder øje med vore brugervaner, smart-TVet sender data tilbage til producenten, på nettet ved netstederne, hvilken vare vi ser på netop nu.

»Man kan faktisk bruge de mange data til at gøre det hele smartere, og jo flere der bruger systemerne, som melder tilbage, jo bedre kan de laves. Det skal ikke bremses, men det skal være sådan, at brugerne er helt anonyme, uden at man kan bruge data i ondt øjemed. Derfor skal producenten ikke selv bestemme, hvad man må indsamle af oplysninger, hvad de må bruges til, hvilke tredje­parter der får oplysningerne, og hvad disse så bruger dem til,« siger Rasmus Theede.

Anonymitet, tak

Han imødeser derfor kommende nye – og fælles – EU-regler på området på gennemtænkt vis, så det ikke ender med en »haste-hovsa-lovgivningen, som ikke giver sikkerhed, men ender med, at folk bliver tonedøve«.

»Det er supersmart trafikovervågningsmæssigt, at man kan vide, at bussen ikke sendes ad den vej, hvor alle cykler. Men det vigtige er, at alting er anonymt – man skal ikke kunne spore den enkelte bruger, for eksempel gennem telefonens eller PCens MAC-adresse, som er unik. Hvis man, som EU lægger op til, rammes af kæmpebøder, vil privatlivets fred være noget, som producenterne bliver tvunget til at tænke over. Det er faktisk bekymrende, hvor lidt man skriver om det i manualerne. Folk har krav på at vide, hvilke data der indsamles om dem, og hvad de skal bruges til. Sikkerhed er dyrt og kan være besværligt, derfor gør de færreste det frivilligt. Men money talks, og derfor bliver det supereffektivt med EU-lovgivning, som skal overholdes, hvis man vil ind på det europæiske marked,« understreger Rasmus Theede.

Også Kenneth Frederiksen fra Huawei ser gode muligheder: »Europa er lidt mere komplekst end USA, fordi alle lande lige nu har egne regler og bruger forskellige mobilfrekvenser. Men det er vigtigt, at EU ser dette som en mulighed for at styrke det økonomiske klima og ikke som en trussel. Hvis forbundetheden øges med en procent, vil bruttonationalproduktet vokse med mellem 1,4 og 1,9 procent, viser beregninger. Mange udviklingslande ser muligheden for at rykke op i værdikæden ved at satse, og der vil være uanede muligheder for økonomisk vækst skabt gennem nye tjenester og ved at nedbryde grænserne for handel. Men Tingenes Internet byder på udfordringer for de eksisterende forretninger, som skal tilpasse sig en ny hverdag, hvor man kan nå kunder, uanset om man befinder sig 100 meter eller 100.000 kilometer væk. Jo hurtigere man tager fat på at positionere sig, jo bedre står man rustet,« siger Kenneth Frederiksen.

Kræver hårdt arbejde

Rasmus Theede, formanden for Rådet for Digital Sikkerhed, tror på, at det vil lykkes at få styr på udviklingen.

»Det handler hele tiden om balance – om ikke at skabe panik. Selv min lyspære derhjemme kan styres over internet. Så det første, jeg gjorde, var at opdatere firmwaren (selve grundsoftwaren, red.) på den. Men man skal jo ikke tro, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA bor i ens Playstation eller alle andre steder – så kommer man ingen vegne. Jeg er fortrøstningsfuld, selv om der skal arbejdes hårdt. Man slipper ikke af sted med, hvad man har gjort tidligere. Der er mange vagthunde nu,« fastslår han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen