Berlingske Business

Giganter vil nedtone frygt for kunstig intelligens

pix-Kunstig intelligens
Kunstig intelligens er blandt andet robotter. Denne af slagsen blev i januar i år vist på det verdensøkonomiske topmøde i Davos i Schweiz, hvor man drøftede, hvad mere eller mindre selvtænkende robotter kunne betyde for fremtidens arbejdspladser - og antallet af dem. Arkivfoto: Fabrice Coffrini, AFP/Scanpix Foto:

Fem af de største teknologiselskaber vil arbejde sammen for at skabe åbenhed om, hvordan kunstig intelligens udvikles og bruges, så det ikke ser så uhyggeligt ud.

Det er yderst praktisk, at man blot kan tale og bede den indbyggede, digitale assistent i f.eks. Amazons Echo-højttaler om at skaffe svar eller slå noget op, men frygten for, at hvad den kunstige intelligens kan udvikle sig til fremover ved at betyde nedlagte jobs, større ulighed og sågar true selve menneskeheden får nu en række teknologigiganter til at love større kontrol med og åbenhed om udviklingen.

Google, Microsoft, Facebook, Amazon og IBM er gået ind i samarbejdet »Partnerskab om kunstig intelligens til fordel for mennesker og samfund« for at tage hånd om spørgsmål som privatlivets fred, sikkerhed og samspillet mellem mennesker og kunstig intelligens ved at forske i etiske spørgsmål om, hvordan den kunstige intelligens påvirker samfundet, og gøre den nye teknologi mere åben og forståelig. Meningen er at blive enige om fremtidens standarder på området.

Billede

Kunstig intelligens analyserer enorme mængder af data, som bliver systematiseret ud fra den måde, som mennesker tænker og handler på, så f.eks. en digital assistent kan forstå de opgaver, som mennesker giver dem, og give så relevante svar som muligt. Derfor ses kunstig intelligens som næste skridt i computerudviklingen og den måde, som folk bruger computere og mobiltelefoner på. Når man taler til sin digitale assistent, f.eks. Apples Siri, Microsofts Cortana eller Amazons Alexa, bruges der kunstig intelligens i udstyret til at forstå, hvad man ønsker gjort.

Apple mangler

To store spillere glimrer dog ved deres fravær i samarbejdet. Hverken Apple eller Paypal- og Tesla-stifter Elon Musks OpenAI, som netop arbejder med det samme og er et af de økonomisk bedst polstrede, uafhængige forsknignslaboratorier, er med i samarbejdet. Apple satser på kunstig intelligens i sin digitale mobilassistent Siri, til billedgenkendelse og til stemmekontrol men har tradition for at ville vælge sin egen vej.

»Vi er ved at invitere mange, mange forskellige forskningslaboratorier og -grupper med,« siger Mustafa Suleyman fra det britiske DeepMind, som blev købt af Google i 2014, og som tidligere har lovet at oprette et etisk råd om kunstig intelligens for at forhindre, at den nye teknologi misbruges.

Mustafa Suleyman og Microsofts forskningschef, Eric Horvitz, står i spidsen for den nye gruppe.

Billede

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen