Berlingske Business
08:14Gourmet-pizzakæde åbner flere steder i Danmark

Fremtiden ligger i åbne standarder

(Wien) Der var langt mellem de store nyheder, lød vurderingen, da IBM i den forgangne uge afholdt en samlet messe for markederne

i Europa, Mellemøsten og Afrika i Østrigs største messecenter. Et hovedbudskab slog IBM dog fast: Softwaregiganten

satser helhjertet på åbne standarder.


ErhvervsBladet mødte Adam Jollans, der er leder af IBMs verdensomspændende marketingstrategi

for det licensfri og "åbne" styresystem Linux, og bad ham forklare virksomhedens fokus på åbne standarder

og især Linux, der går for at være den mest åbne af slagsen.


- Systemet giver mulighed for, selv at vælge

hardware, software, serviceleverandører, selv hvilken udbyder du ønsker, og det betyder, at virksomhederne har fuld

kontrol over det produkt, de ender med, siger Adam Jollans.


Ændrede samarbejdsformer mellem virksomhederne og omverdenen

spiller også ind. Hvor det for ti år siden var afgørende, at det interne data-system virkede, påbyder kommunikation

via internettet i dag, at virksomhedernes systemer kan kommunikere eksternt med andre systemer. Den evne har Linux, hvilket samtidig

kan være med til at holde omkostningerne til kraftige styresystemer nede. Ikke så meget fordi Linux principielt er gratis,

men mere fordi Linux relativt billigt og på grund af åbne standarder lader mange computere i forskellige systemer arbejde

sammen i såkaldte clusters.



Åben udvikling

- En eller anden sagde meget fornuftigt, at uanset størrelsen

af en virksomhed, vil der altid være klogere mennesker uden for dens mure. Derfor har IBM 200 løst tilknyttede udviklere

der hele tiden arbejder med Linux. Open Source lever på, at alle resultater er offentlige, og derfor gør alle deres bedste,

siger Adam Jollans, og oplyser, at mere end 3.000 applikationer nu fås til Linux.


Det er en vækst på 70 pct.

inden for det seneste år. Succesen er hovedsageligt forbeholdt server-løsninger i øjeblikket, hvor Linux har en markedsandel

på 27 pct. På programmer til slutbrugeren - i overvejende grad alternativer til Microsofts Office-pakke - er markedsandelen

kun 1,6 pct. Hvorvidt Linux rigtigt skal slå igennem afhænger meget af verdens regeringer, mener Jollans. Kina og Korea

satser stort. I Peru skal en lov påbyder Staten at anvende løsninger, hvor kildekoden er tilgengængelig, og i Tyskland

skal såvel Statens servere som slutbrugerne arbejde i open source. Det valg skyldes sikkerheden, idet sikkerhedsproblemer hurtigere bliver

opdaget og rettet i åbne systemer, vurderer Jollans.


- Linux giver en fælles infrastruktur, og som du kan gå

eller køre på en vej, vælger du selv, hvordan du vil bruge denne infrastruktur. Du behøver ikke at spørge

Mr. Linux om lov, før du forfølger en ide - det skal du med closed software, siger Jollans om software, der i dag er

beskyttet af patenter.



Direktiv på vej

Men IBM er også selv blandt de absolut flittigste virksomheder til at tage

patenter verden over. Udvikling i åbne standarder er derfor kun en flig af hele IBMs systemudvikling.


Udkastet til et nyt

EU-direktiv skaber tilbageholdt åndedræt i de åbne udviklingsmiljøer, hvor de store firmaers politik følges

nøje. Direktivet frygtes at ville gøre det lettere at patentere software-ideer. Modstandere mener, at det vil bremse

den åbne udvikling, hvis mere kildekode patenteres, fordi der så skal betales licens til patenthaveren af den kildekode,

som mange udviklere gratis bygger oven på. Men Adam Jollans mener, at EU-Kommissionen bakker op om, at åbne standarder

er vejen frem, og så ser han ikke IBMs mange patenter som begrænsende for udviklingen.


- Innovation skaber du af

to veje. Ved at dele resultater, opfindelser og ideer, så nye ideer opstår, og ved at støtte denne udviklingsproces økonomisk.

For at det skal kunne lade sig gøre, skal der penge til, og derfor tager IBM patenter. Gør vi det ikke, gør andre

det, siger han.


- Vi drager fordel af open source-miljøerne, og vores måde at give igen på er ved at vi patenterer

og derefter donerer nogle af patenterne til de åbne miljøer, siger Jollans, der derfor ønsker sig patentregler

som i USA, hvor det er relativt let at få et patent. Der er en forskel på Europa og USA i den sammenhæng, for Europa

er førende på Linux, og særligt Norden og Tyskland står stærkt. I de kommende år vil skoler og

universiteter gøre folk langt flere dygtige til Linux, og derfor vil patentering ikke kun være forbeholdt de store virksomheder.

Også de to amatørudviklere vil kunne tage patenter, så de store firmaer må komme til dem for licenser, forudser

Adam Jollans.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen