Berlingske Business

Fortsat frygt for iPhone-salget

USA-APPLE/
Foto:

47,8 mio. mennesker købte en iPhone fra oktober til nytår. Alligevel er Apples tal skuffende, mener investorerne, der frygter faldende indtægter fra iPhonen.

Efter efterhånden mange år med en ubrudt stime af overraskelser og hypervækst måtte Apple i går skuffe markedet med tal, som de fleste andre virksomheder end ikke tør drømme om at få.

I Apples første kvartal - oktober til december - fik selskabet således solgt 47,8 millioner iPhones, 22,9 millioner iPads, 4,1 millioner Mac-computere, og så er der stadig liv i iPod-salget, hvor Apple fik skubbet 12,7 mio. af slagsen over disken.

Mens der er markant fremgang på iPhones (10,8 mio. flere solgte end samme kvartal året før) og iPads (7,5 mio. flere solgte end samme periode sidste år), går det tilbage på Mac-computere, der solgte 1,1 mio. færre end sidste år - og så fortsætter iPod sin lange kamp mod overflødiggørelsen, med 2,7 mio. færre solgte end sidste år.

Underdrejet

Markedet for computere har generelt været underdrejet i julekvartalet, hvor Apple har lidt sammen med mange producenter af Windows-PCere. Her har Apple dog haft fordel af, at salget af tavlecomputere fortsat boomer, og Apple er fortsat den producent, der sælger flest.

Apples første kvartal (julekvartalet), endte således med et overskud på 13,1 milliarder dollar og en omsætning på 54,5 milliarder dollar. Udsigten for næste kvartal er lidt sløvere - her forventer Apple at omsætte for mellem 41 og 43 milliarder dollar.

Selv om salgstallene var rekordhøje, var de dog alt andet end tilfredsstillende for analytikerne, der efterhånden er vant til, at Apple overrasker positivt. Det er især Apples overskud, der ikke vokser så meget som markedet havde ventet - og reelt er overskuddet i Apple-årets første kvartal blot cirka på niveau med samme kvartal året før.

Folk elsker de billige

Apple oplyser ikke specifikke salgstal for de enkelte produkter, og ifølge flere amerikanske medier ligger en del af årsagen i, at kundernes interesse i Apples storsællert iPhone har drejet sig i en ny retning. Kunderne er nemlig fortsat glade for de gamle iPhone 4 og 4S-modeller, som Apple har en mindre margin på end iPhone 5.

Mens der er meget tvivl om, præcis hvor populær iPhone 5 faktisk er, har flere rapporter peget på, at interessen for den nye model er mindre, end Apple selv har ventet, og der har sågar været rapporter om enkelte markeder, hvor sidste års model solgte bedre end den nye. Og eftersom iPhone og dertil hørende indtægtskilder fortsat er Apples væsentligste enkeltstående forretningsområde, har rapporterne og den dalende interesse vakt bekymring for, om markedet for iPhones er ved at ramme et mætningspunkt.

Foreløbig har Apples salgstal slået en pind igennem frygten - men ikke nok til at berolige investorerne. I eftermarkedet efter børsens lukektid faldt aktien 9,8 procent, så der er lagt op til en afklapsning, når de amerikanske markeder åbner igen torsdag eftermiddag.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen