Berlingske Business

Flere i kikkerten som mørkenettets bagmand

pix-Silkevejen
Demonstranter samledes i sidste uge foran retsbygningen i New York for at støtte den anklagede Ross Ulbricht, som beskyldes for at stå bag undergrundsmarkedet Silk Road med ulovlig narkotikahandel og for at have bestilt mord. Arkivfoto: Spencer Platt, Getty/AFP/Scanpix Foto:

Også manden bag kollapset bitcoinbørs var mistænkt for at stå bag det ulovlige nethandelssted Silk Road - en sag, som omfatter pengehvidvaskning og mord.

Mindst to andre var i efterforskernes kikkert, før agenter fra det amerikanske forbundspoliti arresterede den 29-årige Ross Ulbricht for at være manden bag den anonyme markedsplads for bl.a. ulovligt narkotikasalg gennem netstedet Silk Road eller Silkevejen.

Også Mark Karpeles, som stod bag den kollapsede bitcoinbørs Mt. Gox, og en canadisk statsborger var under mistanke, kom det frem, da specialagent Jared Der-Yeghiayan fra det nationale sikkerhedsministerium Homeland Security tirsdag blev afhørt i retten, skriver den britiske finansavis Financial Times. Også en tredje person blev efterforsket.

Ross Ulbricht anklages for at være den mystiske mand bag Silkevejen, der gik under navnet »Dread Pirate Roberts« eller DPR. Ulbrichts advokat siger, at Ulbricht rigtigt nok oprettede netstedet men siden overdrog det til andre.

Silkevejen er en gammel handelsrute, som går over 8.000 kilometer gennem Centralasien og Sydasien, og som blev brugt til at fragte varer mellem Kina og Middelhavsregionen.

Anklager for at bestille mord

Silk Road, som kun kunne findes gennem Tor-nettet, som oprindelig blev udtænkt af det amerikanske militær for at gøre det muligt at arbejde anonymt på Internet, blev lukket af de amerikanske myndigheder i 2013. På sit højeste var der en million registrerede brugere, der alle brugte bitcoins som betalingsmiddel, fordi bitcoins ikke som almindelige valutaoverførsler kan spores.

Ross Ulbricht blev 1. oktober 2013 anholdt af FBI-agenter på et offentligt bibliotek i San Francisco. De beslaglagde hans bærbare computer og er desuden i besiddelse af omkring 10 terabyte data fra Silk Road-servere, som samme dag blev beslaglagt, hvorved Silk Road blev lukket. Ulbricht sigtes for at stå bag den 1,2 milliarder dollars store narkotikahandelsplads, for hvidvaskning af penge, hackning af computere og for at have være delagtig i seks mord. Han nægter sig skyldig. Hvis retten fastslår hans skyld, står han til en straf på mellem 30 års fængsel og livstid.

Ulbricht skal ifølge anklagerne have betalt en halv million dollars i den anonyme valuta bitcoin for tortur og mord på ofre for pengeafpresning og informanter.

Stor fisk anholdt

Tirsdag blev en 26-årig amerikaner anholdt i Seattle i det nordvestlige USA for at være »DoctorClu«, som hjælper med at drive Silk Road 2.0, som opstod, da den originale Silk Road blev lukket. Også her kunne man anonymt købe og sælge narkotika, hackerværktøjer og andre ulovligheder, siger myndighederne. Ifølge de føderale agenter, som anholdt ham i en forstad, sagde han: »I vil ikke finde en meget større fisk end mig.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen