Berlingske Business
17:42

Fleksibilitet med trådløst netværk

Der er kommet fornuftig økonomi og acceptabel transmissionshastighed i trådløse netværk, og erhvervslivet udviser

en støt stigende interesse for dem.


Ikke kun for at slippe for at skulle trække kabler i lange baner. Også

for at øge medarbejdernes fleksibilitet.


- Det er et års tid siden, at det trådløse netværk blev

økonomisk rentabelt og overførselshastigheden til at leve med, siger Stig Abildsø, partner i konsulentfirmaet

Axcess A/S i Herlev.


Det beskæftiger sig med netværk, i stigende grad de trådløse, som er det tekniske

fundament for det, han kalder den virtuelle virksomhed.


- Idéen er at bryde med det traditionelle mønster, hvor

brugeren skal bevæge sig hen til data. I stedet skal den enkelte medarbejder have adgang til data på sin bærbare

pc, lige meget hvor han eller hun er og hvornår. Det gælder ikke kun inden for virksomhedens eget område, men også

når medarbejderen er på farten eller hjemme, siger han.



Ikke over 50 pct.

Endnu er det kun omkring fem procent

af Axcess'' omsætning, der kommer fra trådløse netværk.


- Det er svært at forudsige, hvor meget

vores omsætning vil stige i dét segment, siger han. Jeg vil dog umiddelbart regne med, at vi om et år vil hente

mellem 10 og 15 pct. af omsætningen på trådløse netværk.


- Men jeg tror ikke, den vil komme over

50 pct., fortsætter han.


Mange virksomheder af en vis størrelse vil sikkert foretrække en blanding af kabelbaseret

og trådløst, hvor de administrative medarbejdere fra deres faste arbejdspladser er koblet op via kabler, mens de mere

omkringfarende er koblet op trådløst. Selv om hastigheden i den trådløse datatransmission er højere

end ved starten af denne teknologi, er den stadig betydeligt lavere end den kabelbaserede.


- For et års tid siden var hastigheden

2 mbps (2 megabit pr. sekund), i dag er den på 11 mbps. Det næste step bliver 54 mbps - teknologien er der, men venter

på myndighedernes godkendelse, og det regner jeg med vil ske inden for et halvt til et helt år. Men det kabelbaserede

netværk har trods alt typisk en hastighed på 100 mbps, forklarer han.



Det lille firma

Den indlysende fordel

ved en trådløs løsning er de forholdsvis lave startomkostninger.


Der skal ikke opsættes kabelbakker,

bores huller i vægge og trækkes kabler. Netværket er etableret i samme øjeblik, det såkaldte access-punkt (en

radiosender/-modtager, som pc''erne kommunikerer med) er tilsluttet serveren, og når sende-/modtage enheden er blevet monteret

på den enkelte pc''er.


Trådløst kan være en løsning for det lille firma med få pc''er på

nettet. For jo flere brugere, der kobler sig op, desto langsommere transmitteres data - et problem, der dog kan bekæmpes ved

at sætte flere access-punkter op.


Det trådløse kan også række ind i den enkelte medarbejders hjem.

Her kan en radioboks tilsluttes ADSL-forbindelsen, og så kan brugeren sætte sig med sin bærbare pc hvor som helst

i boligen og være koblet op.



Kryptering

Sikkerhedsaspekterne er anderledes i et trådløst netværk

- af den enkle grund, at det er betydeligt nemmere at lytte med på radiobølger end på datastrømmene i kabler.


-

Men det er ikke noget problem, forsikrer Stig Abildsø. Man kan bruge kryptering af data, selv om det tager lidt af båndbredden.


-

Og så skal man gøre sig klart, at i et trådløst netværk sendes data i mønstre, der kan aflæses

og dekodes. Det kan finde sted fra en bil, der holder ude på firmaets parkeringsplads og tilstrækkelig tæt på

bygningen, men det tager lang tid at gøre det - timer eller måske endda hele dagen. Risikoen er hurtigt afvist ved, at

transmissionsmønstret i netværket bliver udskiftet tit i løbet af dagen, siger han.









Pladser til 60

pct.

Axcess blev etableret i maj 2000 af Stig Abildsø og hans partner Michael Tandrup. De har begge en teknisk baggrund, og

de mødte hinanden i Merkantildata, hvor de begge var direktører.


Firmaet har vind i sejlene. I det første

år var omsætningen på 23 mio. kr. og resultatet på 1,5 mio. kr.. I dette regnskabsår, der slutter med

junis udgang, er der udsigt til 55 mio. kr. i omsætning og 3 mio. kr. i resultat, og det er vokset til at have 30 ansatte.


Det

tager sin egen medicin. Kun de forholdsvis få administrative medarbejdere er på et kabelbaseret netværk. Alle de

andre er trådløse, og de kan i meget vid grad selv bestemme, om de vil lave deres arbejde på kontoret eller f.eks.

hjemme.


- Vi har kun arbejdspladser i forholdet 60 pct. af medarbejderstaben. Når medarbejderne arbejder her, sætter

de sig med deres bærbare pc ved et ledigt skrivebord og kobler sig trådløst på - enten ved et bord i kontorlandskabet

eller inde i et af stillekontorerne langs væggen. Hvis der kommer rigtig mange ind på en dag, kan nogle af dem slå

sig ned i mødelokale, siger Stig Abildsø.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen