Berlingske Business

Firmaer famler sig frem med ny teknologi

Virksomheder anser it som væsentligste kilde til forretningsmæssig nytænkning, men endnu er det få, der i høj grad har undersøgt teknologiens indvirkning på virksomheden.

Internetteknologien – og nye digitale værktøjer, der kombineres for at give kunder, samarbejdspartnere, leverandører og andre interessenter en særlig tilknytning til virksomheden. For at understøtte salget på nye måder. For at levere effektive analyseværktøjer. Eller måske for at give samarbejdspartnerne en mulighed for at deltage i produktudviklingen i virksomheden.

Et markant fokus på it og digitale processer er nødvendigt i forretningsudviklingen og optimeringen af både interne og eksterne forretningsprocesser for at fastholde sin position i markedet.

Det anerkender de danske virksomheder i en analyse fortaget af it-konsulenthuset Kring e-business consulting blandt 1.455 danske medarbejdere, mellemledere og topchefer.

Alligevel er det blot 20 procent af virksomhederne, der svarer, at de i høj grad er i gang med at implementere helt nye webunderstøttede forretningsmodeller rettet mod kunder og samarbejdspartnere.

- Virksomhederne er generelt enige i, at teknologien er et særdeles vigtigt område at sætte ind på, men det er altså endnu fåtallet, der for alvor handler på det – og får undersøgt, hvilken indvirkning de digitale processer kan have på forretningen, lyder det fra Jesper Kring, medstifter af Kring e-business consulting.

Til nytænkning

Ifølge analysen mener 60 procent af respondenterne, at virksomhederne skal udnytte it som den væsentligste kilde til at realisere forretningsmæssig nytænkning, ligesom 76 procent mener, at de skal udforske og være bevidste om den konkurrencemæssige fordel, som blandt andet internetteknologien kan bidrage med i hele virksomheden. Det er dog fortsat 70 procent, der indikerer, at de kun i lille eller nogen grad er i gang med at implementere nye forretningsmodeller, der understøtter eller understøttes af webteknologien.

- Det handler i høj grad om, at virksomhederne skal blive bedre til at tænke it ind tidligere i forretningen. Ofte sker det, at virksomhederne arbejder med en idefase efterfulgt af en strategifase, hvor de først videre i forløbet finder ud af, at det er nødvendigt, at benytte teknologien til at understøtte strategien. Det er vigtigt, at virksomheder tænker teknologien med allerede fra begyndelsen, vurderer Jesper Kring.

Løfter konkurrenceevnen

At mere digital forretning kan løfte danske virksomheders konkurrenceevne, er også budskabet fra tænketanken CIO Innovation Forum, som er stiftet af Dansk IT og Computerworld og for nylig udgav rapporten ’En ny digital dagsorden for Danmark – det digitale skabersamfund’, der beskriver det som afgørende, at anvendelsesgraden af it øges for at styrke innovationen.

I dag er det ikke teknologien, som sætter grænser for, hvad man kan og ikke kan. Det er altså virksomhedernes evne til at tilpasse sig denne situation, ideernes forretningsmæssige potentiel samt i sidste ende virksomhedernes fantasi, der skaber de nye muligheder, lyder det i rapporten, der peger på, at globaliseringen på den ene side rummer enorme muligheder og vækstpotentiale for danske erhvervsliv, men samtidig som fælge af den hårdere konkurrence også sætter virksomheder under øget pres for at skabe rationel drift gennem bedre teknologianvendelse og en øget strategisk tilpasningsevne.

Derfor er der behov for, at virksomhederne fremmer den digitale innovation inden for værdiskabende faktorer som drift, produkt og kunderelation.

- Innovationskompetencer er absolut nødvendige, hvis danske virksomheder skal høste fordelen af digitalisering. Derfor skal danske virksomheder, store som små, genfinde eller skabe innovationsmiljøer, der ligner de innovationsmiljøer, som ligger til grund for Google, Skype, Apple, etc., siger Reimar Ivang, erhvervsforsker ved Aalborg Universitet i rapporten.

Flere digitale kompetencer

Helt generelt efterlyser tænketanken et øget fokus på at styrke de digitale kompetencer, hvilket også er et centralt punkt i undersøgelsen fra Kring e-business consulting, hvor der eksempelvis er en markant afvigelse mellem primært toplederne og de øvrige medarbejdere opfattelse af det interne kompetenceniveau på it-området.

Hvor toplederne mener, at virksomheden har en langt bedre forståelse af webteknologien og dens muligheder end medarbejderne.

Denne afvigelse bør tages alvorligt, hvis det er et resultat af, at ledelsen har placeret sig i et elfenbenstårn og ikke er i trit med opfattelsen af såvel organisationens evner som selve indsigten i de teknologiske muligheder.

Det kan have afgørende konsekvenser for tilpasning af fremtidige strategier og forretningsmodeller, lyder det i undersøgelsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen