Berlingske Business

Finnerne opdager et liv efter Nokia

finland
Aktionærerne i verdens engang største mobilproducent, Nokia, sagde tirsdag ja tak til den amerikanske software-gigant Microsofts købstilbud på for 40,5 milliarder kroner at overtage Nokias mobilforretning fra begyndelsen af 2014. Her er det Nokias hovedsæde i Espoo i Finland. Arkivfoto: Sari Gustafsson

Salget af Nokias mobildivision til Microsoft har været et spark til Finland, hvis iværksætterliv er blomstret op efter chokket. De første milliardinvesteringer er ankommet.

Nokias fald fra mobiltinderne har sat uventet gang i en ny bølge, hvor finske iværksættere har kastet sig ud i at bevise, at Finland bestemt har en teknologifremtid.

Aktionærerne i verdens engang største mobilproducent sagde tirsdag ja tak til den amerikanske software-gigant Microsofts købstilbud på 40,5 milliarder kroner for at overtage Nokias mobilforretning fra begyndelsen af 2014. Microsofts bud kom i begyndelsen af september, efter at de to gennem to år i fællesskab havde kæmpet kampen for at gøre Microsofts mobilstyresystem Windows Phone til en værdig konkurrent til Googles Android og Apples iOS – endnu uden imponerende markedsandele.

Microsofts afgående topchef Steve Ballmer lovede ved offentliggørelsen af aftalen, at mobilforretningen forbliver i Finland.

Her er Nokia, der blev dannet i 1865 og gennem tiden også har produceret bildæk, gummistøvler og fjernsyn, på ingen måde fortid, selv om de mentale flag gik på halv, da Microsofts købstilbud blev kendt 4. september.

I Finland fortsætter Nokia Solutions and Networks (NSN), som Nokia i juli købte tyske Siemens ud af, og det er NSN, der tjener pengene til Nokia. I 3. kvartal gav NSN et driftsoverskud på 166 millioner euro, hvor mobildivisionen landede på et minus på 86 millioner. Også Nokias kort- og lokationstjeneste, Here –tidligere Nokia Maps – forbliver i Nokia-koncernen. Here havde et overskud på 14 millioner euro.

pix-Espoo

Inden salget er bølge efter bølge af Nokia-ansatte blevet fyret. I Danmark lukkede udviklingscenteret i København med over 1.000 højtuddannede ingeniører, da Nokia skiftede fra sin egen software til Windows Phone og begyndte udviklingen af Lumia-telefoner. Mange af de tidligere Nokia-ansatte har startet egne virksomheder inden for televerdenen, og de klarer sig godt.

»Selv om jeg nogle gange savner trygheden ved at få fast løn og den jobsikkerhed, som det gav at arbejde for Nokia, føler jeg mig friere her. Man kan træffe beslutningerne hurtigt uden at skulle gennem bureaukratiet i et stort firma,« siger 44-årige Kimmo Saarela fra Trelab i Tampere, som siden december 2011 har produceret trådløst udstyr til blandt andet sundhedssektoren.

CHINA-PROTEST_Nokia_Business

Nokia blev overhalet inden om af smartphone-bølgen, som Apple satte i søen med sin første iPhone. I begyndelsen af 2012 overtog sydkoreanske Samsung tronen som verdens største mobilproducent. Nokia solgte i 3. kvartal 64,6 mio. mobiltelefoner, hvilket var 22 procent færre end året før. Heraf var kun de 8,8 mio. smartphones. I sine velmagtsdage i begyndelsen af 2000-tallet udgjorde Nokia fire procent af Finlands nationalprodukt, og en ansættelse hos Nokia var en garanteret livsstilling.

Drømmen om »et nyt Nokia« lever stadig i Finland, og flere mener, at den i virkeligheden er kommet tættere på, fordi der nu er så mange gode kræfter og hjerner tilgængelige.

»Da Nokia var succesrig, var det meget svært at ansætte talentfulde mennesker, fordi de alle arbejdede dér. Nu er det langt mere interessant. Folk er parate til at tage risici og til at gøre, hvad de virkelig finder spændende,« siger iværksætter Tommi Uhari, der forlod et lederjob i Nokia for at starte Uros, som leverer trådløst internet til internationale rejsende.

Et eksempel er Jolla, som 27. november kommer med sin første, egenproducerede mobiltelefon. Indmaden er det Meego-styresystem, som Nokia og chipgiganten Intel stod bag, og som den meget roste Nokia-telefon N9 nåede at komme med, inden det blev lagt i graven – indtil Jolla købte det.

Også på en anden del af teknologimarkedet, nemlig mobilspil, er finnerne i vælten. Den japanske teknologi- og telekoncern SoftBank købte i oktober 51 procent af aktierne i den tre år gamle mobilspilproducent Supercell for tre milliarder dollar (16,5 milliarder kroner). Supercell står bag hitspil som »Clash of Clans« og »Hay Day«. Tidligere har Finland mønstret Rovio, hvis »Angry Birds« blev et verdenshit.

»Jeg har aldrig oplevet tider som disse i spilbranchen,« siger Petri Jarvilehto, der arbejdede som chefspiludvikler hos Rovio før oprettelsen af firmaet Seriously, til nyhedsbureauet Reuters.

Seriously sikrede sig for nylig 2,4 millioner dollar fra nogle af de mange investorer, der tror på branchen og med lys og lygte søger efter den næste Supercell.

Internetgiganten Google lovede i begyndelsen af november at investere 450 mio. euro (3,35 mia. kroner) over de næste par år i sit datacenter i det sydlige Finland. Google har 13 datacentre i verden.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen