Berlingske Business

Finland vil sælge Telia

pix-Flag med Telia
14 procent af aktierne i Nordens største teleselskab er ejet af den finske stat, som nu vil sælge ud. Arkivfoto: EPA/Scanpix

Regeringen vil af med sine aktier i Nordens største teleselskab og i forsikringskoncernen Sampo.

Den finske regering vil sælge ud af sine aktier i Nordens største teleselskab Telia og i forsikringskoncernen Sampo.

Salget skal skaffe penge til at nedbringe den finske stats gæld. Det siger den finske finansminister Jutta Urpilainens rådgiver, Mikael Jungner, til nyhedsbureauet Reuters.

Finansministeriet håber på at skaffe 490 millioner euro ved at sælge ud af sine aktier, og selv om de ikke direkte er nævnt, står Telia og Sampo først i frontlinien.

Den finske stat ejer 12 procent af Telia-koncernen, der er Nordens største men i Danmark nummer tre, og 14 procent i Sampo-koncernen. Om den finske stat vil trække sig helt ud af Telia, står ikke klar, men det har tidligere været udmeldingerne.

Svensk forsøg på at sælge mislykkedes

Også den borgerlige, svenske regering har, siden den trådte til under statsminister Fredrik Reinfeldt i 2006, haft på programmet at sælge ud af statens aktieandele. En række statsejede selskaber er allerede blevet solgt, men Telia er sat i venteposition efter et mislykket salgsforsøg til franske France Télécom i 2008. Dengang blev et salg afvist, fordi buddet efter bestyrelsens mening var for lavt, men den svenske erhvervsminister, Mats Odell, sagde, at Telia ville være solgt om to år, altså i 2012.

Det er ikke sket, men hele Telias ledelse er i mellemtiden blevet skiftet ud. Topchef Lars Nyberg og store dele af bestyrelsen er gået af oven på afsløringerne af en bestikkelsesskandale i Usbekistan, hvor Telia angiveligt har betalt penge gennem et skuffeselskab i Gibraltar med tæt tilknytning til den usbekiske diktators datter, der er ansvarlig for landets telemarked. Pengene gik til at skaffe en 3G-mobillicens i landet.

Den svenske stat ejer 37,5 procent af Telia-koncernen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen