Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Find, bestil, betal og få leveret mad via internet

Eksemplet er fortærsket, men det bruges stort set altid, når internetentusiaster skal forklare uindviede om det smarte

ved nettet: Man kan bestille sin pizza fra computeren.


Problemet med eksemplet er bare, at mange har prøvet at gøre

det til virkelighed, men de færreste har fået succes.


Nu har det Århus-baserede selskab Just-Eat A/S imidlertid

kørt de store kanoner i stilling for en gang for alle at lave en landsdækkende website, hvor man kan finde, bestille

og betale færdiglavet mad fra en række restauranter, pizzeriaer, cafeer m.v.


Via hjemmesiden kan man klikke sig ind

på sin hjemby og se det lokale udvalg af deltagende restauranter. Herefter kan man vælge, om man ønsker maden leveret

eller, man selv ønsker at hente den. På længere sigt er det hensigten, at man også skal kunne bestille bord

via hjemmesiden. Desuden indgår levering og morgenmad samt catering i Just-Eats overvejelser for fremtiden.









Start

i 2000

Ideen til Just-Eat opstod i sommeren 2000, da direktøren for Greys direct marketing og webbureau i Århus, Peter

Bøje mødtes med salgsdirektøren for Coca Cola Danmark, Christian Frismodt.


De to diskuterede, hvordan man

kunne opbygge en professionel internet-service på området, og det resulterede i, at førstnævnte forlod sit

job for at hellige sig udviklingen af det, der i dag er Just-Eat. Tre partnere kom til. Midt i udviklingsforløbet rendte de

fire ind i det Kolding-baserede selskab Foodzoom, der arbejdede med et computerkoncept for restauranter. Sidstnævnte havde ejeren

af Crazy Daisy- og Buddy Holly-diskotekerne, Carsten Mikkelsen, som en af investorerne.



Fusion

De to udviklingsforløb

blev til ét, da parterne blev enige om at slå pjalterne sammen til ét selskab, Just-Eat, og apropos det med at

slå pjalterne sammen, gik webbureauet bag netsuccessen dating.dk, Freeway, også ind i projektet som hostansvarlig. Coca

Cola/Carlsberg er ligeledes blevet samarbejdspartner. Endelig er administrationsselskabet Account med i initiativet, der for alvor

gik på nettet den 1. august i fjor med 54 deltagende restauranter. I dag er der 250 restauranter med. Det kortsigtede mål

er 500, men direktør Peter Bøje anslår, at Just-Eat vil have 1.500 restauranter tilkoblet om tre år.



Vækst

Siden

starten i august har omsætningsvæksten ligget på 30 pct. fra måned til måned, og den vækstrate

skal gerne holdes i fremtiden, pointerer direktøren, som samtidig gør opmærksom på, at man endnu ikke har

været ude med markedsføring af Just-Eat på tv eller i radio. Fra starten har man fokuseret på et segment

fra fastfood/pizzeriaer og op til familierestauranter, fordi det er her volumet er størt, men allerede i løbet af foråret

håber Peter Bøje, at man kan præsentere flere restauranter i den mere eksklusive ende af skalaen.


I første

omgang er det folk på job, der har kastet sig over mad-mulighederne på nettet, oplyser han.


- Men vi forventer sådan

set to hovedtendenser i den kommende tid. Når folk på arbejdet finder ud af, hvor nemt det er at bestille sin frokost

på nettet, vil de relativt hutigt begynde at benytte servicen privat også, hvor det så bare handler om aftensmad.

Trenden vil ganske godt følge den almindelige samfundsudvikling, hvor udearbejdende ægtepar med børn gerne vil

slippe for ræset med at lave mad selv hver eneste dag. Den anden tendens, jeg forudser, er, at bestillingerne vil bevæge

sig fra fastfood-segmentet over i den dyrere ende, så Just-Eat kommer til at omfatte alle typer bestillinger, tilføjer

Peter Bøje.



Hovedretter nederst

Hver eneste restaurant har eget menukort på Just-Eat. Ud fra de bedste space-management

filosofier er hovedretterne placeret nederst, mens drikkevarer og tilbehør er at finde øverst. Menukortene er meget overskuelige.

Brugeren udfylder ganske enkelt sin bestilling, sender den herefter elektronisk til Just-Eat, som efterfølgende faxer bestillingen til

den aktuelle restaurant. Af menukortene fremgår det, hvor hurtigt maden kan leveres.



"Just-link"

Når

konceptet også bygger på den gode gamle fax, hænger det, ifølge direktøren, sammen med, at mange,

især mindre restauranter, ikke har egen internetadgang. Imidlertid arbejdes der på, at restauranter med mod på teknologien,

kan få opstillet en lille såkaldt "just-link", en simpel internetboks på størrelse med et A5-ark,

som betyder, at de kommer online på Just-Eat. Boksen har den fordel, at restauranterne så hurtigt kan kommunikere tilbage

til personen, der har sendt bestillingen. Hvis en virksomhed f.eks. bestiller frokost til 25 medarbejdere kan det ske, at restauranten

ikke kan overholde den annoncerede leveringstid. Uden boks er man nødt til at ringe.


Den helt forkromede løsning

ude i fremtiden bliver, at man via nettet kan se, hvilke borde, der er ledige hvornår i den enkelte restaurant og herefter bestille

bordet til en bestemt tid, men det er endnu fremtidsmusik.


Peter Bøje ser, frem for alt, en kæmpegevinst ved den

virtuelle madbestilling frem for telefonbestillingen i og med, at misforståelser undgås.


- En telefonbestilling kan

tage op til syv-otte minutter, og risikoen for, at man ikke får det, man bestiller, er stor. Samtidig er det nemt at misforstå

leveringsadressen. Hvis kunden selv udfylder sin bestilling og selv opgiver ca.-leveringstidspunkt og adresse er risikoen for misforståelser

minimal, forklarer han.


Her og nu er Just-Eat i fuld gang med at udvide antallet af restauranter på sin hjemmeside, men

parallelt arbejdes der på at blive en integreret del af de forskellige internetportaler, så netbrugerne kan bestille sin frokost

eller aftensmad mange steder på nettet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen