Berlingske Business

Fem års internetovervågning spildt

Internet
I løbet af de seneste fem år er milliarder af data om danskernes internetkommunikation blevet registreret af teleselskaberne efter logningsbekendtgørelsen, som blev indført som en del af Terrorpakke II.

Ifølge en redegørelse fra Justitsministeriet har internetlogning stort set været nytteløst.

I løbet af de seneste fem år er milliarder af data om danskernes internetkommunikation blevet registreret af teleselskaberne efter logningsbekendtgørelsen, som blev indført som en del af Terrorpakke II. Men projektet har stort set været nytteløs på grund af systemets implementering og manglede it-kundskaber i politiet, skriver Information.

I 2012 blev der således registreret 900 milliarder oplysninger om danskernes tele- og internetkommunikation, hvoraf internettet anslås at stå for omkring 90 procent.

Men en redegørelse fra Justitsministeriet viser, at registreringen stort set har været nytteløs.

Justitsministeriet erkender, at der er »alvorlige praktiske problemer forbundet med anvendelsen af den sessionslogning, som internetudbyderne er forpligtet til at foretage«.

Videre skriver ministeriet i redegørelsen ifølge Information, at »systemets uanvendelighed stod klart, da man første gang ville bruge sessionslogning i forbindelse med efterforskningen af en straffesag«.

Det kostede teleindustrien 200 millioner kroner at etablere logningsudstyret og derudover 50 millioner i årlig drift.

Ifølge direktør i Teleindustrien Jakob Willer, er redegørelsen en klar indrømmelse fra Justitsministeriet.

»Justitsministeriet og politiet erkender meget klart selv, at internetlogning er fuldstændig ubrugelig for dem,« siger han til avisen.

Formanden for it-fagforeningen PROSA undrer sig også.

»På trods af at man har haft logningsmuligheder i så mange år, er det stadig ikke muligt for dem hverken at forstå eller bruge det. Det kan man da undre sig over,« siger han til Information.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen