Berlingske Business
17:07Pandora og Vestas fik høvl på rød aktiedag

FBI opgav at trænge ind i 7.000 krypterede telefoner

pix-Christopher Wray
FBIs direktør, Christopher Wray, oplever stigende problemer i efterforskningen, fordi stadig flere krypterer deres telefoner af frygt for overvågning. Arkivfoto: Chip Somodevilla, Getty Images/AFP/Scanpix Foto:

Agenter fra det amerikanske forbundspoliti oplever stigende problemer med at få adgang til data på mobiltelefoner, der krypteres. Det er bare den barske virkelighed, siger ekspert.

Over halvdelen af de mobiltelefoner, som det amerikanske forbundspoliti FBI har beslaglagt i løbet af et år, har politifolkene ikke kunnet tilgå, fordi de har været krypteret.

Det sagde FBI-direktør Christopher Wray forleden i en tale ved det internationale forbund af politichefer i Philadelphia i USA og bragte dermed ved på bålet i debatten mellem teknologigiganterne og myndighederne om krypteret - eller kodet - kommunikation.

»Et kæmpe stort problem«

På 11 måneder har politifolkene måttet opgive ævred på flere end 6.900 mobiltelefoner.

»For at sige det mildt er det et kæmpe stort problem. Det har indflydelse på efterforskninger over grænserne - narkotika, menneskesmugling, antiterrorindsatsen, bander, organiseret kriminalitet, misbrug af børn,« sagde han ifølge nyhedsbureauet Associated Press.

Politi og efterretningstjenester har længe klaget over, at den omsiggribende kryptering af kommunikation og data volder dem kvaler, når de efterforsker sager. Selv om de skal have en dommerkendelse for at kunne få adgang til folks data, betyder krypteringen, at de alligevel ikke kan trænge ind og finde spor fra kommunikationen.

Selv ikke mobilproducenterne selv er i stand til at skaffe sig adgang til dataene, hvis de ville det.

pix-Microsoft i Irland

Ekspert: Sådan er virkeligheden nu

»Kryptering, som frustrerer efterforskningen, er bare den barske virkelighed fra nu af for myndighederne. Selv hvis producenterne ikke byggede sådan en kryptering ind, ville det være muligt at få fat i software, som krypterer data på samme måde,« siger cybersikkerhedsekspert, professor Alan Woodward fra University of Surrey i Storbritannien, til britiske BBC.

Siden den tidligere efterretningsansatte Edward Snowden i 2013 afslørede omfattende, amerikansk spionage og overvågning, hvor bl.a. efterretningstjenesten NSA havde snabelen direkte nede i datakommunikationen hos en række af verdens største IT- og teknologiselskaber, som alle er amerikanske - Microsoft, Apple, Facebook, Google m.fl. -, har teknologigiganterne gradvis indført flere muligheder for, at folk kan kryptere deres data og deres kommunikation. I mange tilfælde er krypteringen slået til som standard, når man køber en ny telefon og tager den i brug. I praksis skal man blot indtaste sin adgangskode, når man vil bruge telefonen. Det låser indholdet op, og så snart man slukker skærmen eller slukker telefonen helt, aktiveres krypteringen automatisk, så ingen kan få adgang til data på telefonen: SMSer, MMSer, billeder, dokumenter m.m.

Kampen brød ud i lys lue, da Apple i 2016 nægtede at efterkomme en domstols ordre om, at Apple skulle lave en falsk sikkerhedsopdatering til en iPhone, som FBI havde beslaglagt fra et par, som havde dræbt 14 og såret 22 alvorligt ved et terrorlignende angreb i byen San Bernardino i Californien. FBIs agenter kunne ikke låse den krypterede telefon op og krævede derfor, med opbakning fra det amerikanske justitsministerium, at Apple med en opdatering af telefonen slog alle dens sikkerhedsfunktioner fra, så politiet kunne få adgang til dens data.

pix-iPhone X

Nej til bagdøre

Det nægtede Apple pure med henvisning til, at det ville kunne misbruges af myndighederne, og at kunderne har en lovbeskyttet ret til privatlivets fred, hvilket kryptering sikrer.

Apple fik solid og bred opbakning, og sagen medførte en stor, offentlig debat.

FBI valgte til sidst at droppe sagen, da forbundspolitiet købte sig hjælp fra angiveligt israelske hackere til at trænge ind i den beslaglagte telefon mod at betale angiveligt mindst 1,3 millioner dollars. Tre amerikanske medier har siden anlagt sag for at få FBI til at fortælle, hvor meget der blev betalt for opgaven.

Teknologigiganterne nægter at indbygge såkaldte bagdøre i deres software, som ellers skulle sikre, at myndighederne altid alligevel har en vej ind, hvis hoveddøren er lukket.

Grænsen er hårfin

FBI-direktør Christopher Wray er dog godt klar over, at der er en hårfin grænse.

»Jeg har forstået det. Der er en balance, som er nødt til at blive ramt, mellem kryptering og vigtigheden af at give os de værktøjer, som vi har brug for for at kunne opretholde den offentlige sikkerhed,« sagde han på politichefernes møde.

Her udtrykte han også håb om, at de amerikanske politikere vælger at godkende en fortsættelse af den meget omdiskuterede lov »Foreign Intelligence Surveillance Act« (FISA)- et lovkompleks fra 1978, som oprettede en hemmelig domstol, som skal godkende efterretningstjenesternes ønsker om udvidet aflytning af militante personer, folk under mistanke for cyberkriminalitet eller med planer om at bruge masseødelæggelsesvåben og andre udenlandske mål. Efterretningstjenesten NSAs adgang til at indsamle og analysere udlændinges e-mails og anden digital kommunikation ved brug af FISA-loven udløber ved årsskiftet.

EU har opfordret USAs præsident Donald Trump til ikke at godkende en fortsættelse af loven, men FBI-direktøren forudser, at der vil komme »en blind plet« i fremtidig efterforskning, hvis den ikke forlænges.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen