Berlingske Business

FBI: iPhone-hackning virker ikke på nye telefoner

pix-iPhone 5C
FBIs hemmelige hackerteknik virker ifølge forbundspolitiet selv kun på Apples iPhone 5C, som ikke længere produceres. Arkivfoto: Kim Kyung-Hoon, Reuters/Scanpix Foto:

Hemmelig hackermetode virker ikke på de nyeste iPhone-telefoner, siger forbundspolitiets direktør.

Den hemmelige adgangsvej, som det amerikanske forbundspoliti FBI fandt frem til for at hacke sig ind i en beslaglagt iPhone-telefon, vil ikke virke på de nyeste iPhones.

Det sagde FBIs direktør, James Comey, på en konference om kryptering og overvågning på Kenyon College i Ohio.

»Vi har et værktøj, som virker på en snæver andel af telefoner,« sagde han.

FBI fik hjælp udefra

Telefonen er kernen i striden mellem FBI og Apple. Den blev beslaglagt, efter at politiet i december 2015 skød og dræbte dens ejermand og hans kone, som kort forinden havde dræbt 14 mennesker ved et attentat i San Bernardino i Californien.

Telefonen, en iPhone 5C, var krypteret. Alle data på den - e-mails, dokumenter, billeder, musik, beskeder m.m. - var altså kodet, og FBIs efterforskere kunne trods flere måneders indsats ikke hacke sig ind på den. I stedet anlagde det amerikanske justitsministerium sag mod Apple, og en domstol pålagde Apple at lave en ny udgave af sit mobilstyresystem iOS uden alle sikkerhedsfunktioner og derefter opdatere den krypterede telefon, så FBI kunne få adgang til alle oplysninger.

Det nægtede Apple pure og har fået solid opbakning fra såvel konkurrenter som teleselskaber og borgerrettighedsorganisationer. Men FBI har fået hjælp udefra, sandsynligvis fra et israelsk firma, som har formået at knække koderne og alligevel trænge ind på telefonen.

FBI: Virker kun på iPhone 5C

Det har straks skabt utryghed hos andre iPhone-brugere over sikkerheden, og FBI har umiddelbart afvist at fortælle Apple, hvordan det er lykkedes at trænge ind, så Apple kan lukke sikkerhedshullet.

Ifølge FBI-direktør James Comey virker teknikken fra iPhone 5C ikke på hverken iPhone 5S eller de senere iPhone 6 og 6S. iPhone 5C kom i 2013 og produceres ikke længere.

Apple har gjort kryptering til standard på alle nyere iPhone-telefoner og arbejder konstant på at gøre beskyttelsen bedre. Også Google har gjort kryptering til standard på sin nyeste udgave af mobilstyresystemet Android, version 6.0. Det sker i begge tilfælde som følge af den tidligere efterretningsansatte Edward Snowdens afsløringer siden juni 2013 af massiv, amerikansk overvågning og aflytning af tale- og internettrafikken verden over via efterretningstjenesten NSA.

Den facebookejede beskedapplikation WhatsApp indførte onsdag væg-til-væg-kryptering af al kommunikation på alle systemer for tilsvarende at håndhæve folks ret til privatliv.

Ingen kan lytte med

Kryptering er en kodning af den datakommunikation, som finder sted. Kodningen sker helt automatisk, uden at brugerne skal forholde sig til den eller gøre noget andet end hidtil. Men den sikrer, at ingen - oftere heller ikke producenterne selv - er i stand til at aflytte, hvad der foregår, medmindre de kan knække koden, hvilket er mere end almindeligt besværligt, hvis overhovedet muligt.

Kodning af kommunikationen beskytter brugerne og deres privatliv mod, at både hackere, efterretningstjenester og diktatoriske styrer kan aflytte og overvåge, hvad der foregår. Den giver dermed dog også mulighed for, at kriminelle kan lave aftaler, uden at de kan aflyttes. Kryptering bruges desuden ofte, når medarbejdere udefra skal arbejde med en virksomheds IT-systemer, så forbindelsen er sikker, og eventuelle forretningshemmeligheder ikke slipper ud.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen