Berlingske Business
15:48Udsigt til skattereform sender amerikanske aktieindeks i rekord

FBI betalte millioner for iPhone-hackning

pix-James Comey
FBIs direktør, James Comey, har betalt mange millioner til hackere for at få adgang til en beslaglagt og krypteret iPhone men mener, at pengene var givet godt ud. Arkivfoto: Drew Angerer, Getty Images/AFP/Scanpix Foto:

Alle pengene værd, siger FBIs direktør, mens kampen om kryptering fortsætter i den amerikanske kongres.

Det har kostet det amerikanske forbundspoliti over 8,6 millioner kroner at få hackere til at bryde ind på en beslaglagt iPhone-telefon, som Apple nægtede at ville snyde sig ind på. Det er det højeste beløb, som FBI til dato har betalt for et hackerjob.

FBIs direktør, James Comey, sagde på en konference i London op til weekenden, at FBI havde betalt mere, end han vil få i løn i de syv og år fire måneder, som han har tilbage på sin post, og det er ud fra offentligt tilgængelige oplysninger - fraregnet eventuel lønstigning og bonus - 1,34 millioner dollars eller 8,6 millioner kroner.

»Men det var, efter min mening, alle pengene værd,« sagde James Comey, da han blev spurgt.

Apple-topchef: »Software, der svarer til kræft«

FBI forsøgte gennem tre måneder selv at trænge ind på den krypterede iPhone 5C, som blev beslaglagt, efter at politiet skød og dræbte et ægtepar, som stod bag drabet på 14 mennesker ved et attentat i begyndelsen af december 2015 i San Bernardino i Californien.

FBI og det amerikanske justitsministerium lagde sag an mod Apple. En dommer krævede, at Apple skulle lave en særudgave af sit iOS-mobilstyresystem uden alle sikkerhedsfunktioner og lade det installere på den beslaglagte telefon, som om det var en opdatering. Det nægtede Apple pure med henvisning til, at det ville bringe alle iPhone-brugeres sikkerhed i fare, da ikke kun myndigheder men også hackere ville kunne bruge sådanne bagdøre, som Apple-topchef Tim Cook har kaldt »software, der svarer til kræft«.

Apple har fået bred opbakning fra sine konkurrenter blandt teknologigiganterne og fra store teleselskaber til sin kamp mod at give efter.

Endnu en sag droppes - FBI fandt koden

FBI fandt imidlertid en hacker, der kunne omgå sikkerhedsmekanismerne på iPhone-telefonen, som er af en type, som Apple ikke længere producerer, og frafaldt derfor i marts sagen mod Apple. Hackerløsningen virker på alle iPhone 5C-telefoner med iOS 9-softwaren, og dem er der ifølge analysefirmaet IHS Technology omkring ti millioner af i USA.

Det amerikanske justitsministerium har også fredag droppet en sag, som er anlagt i Brooklyn i New York mod Apple. FBI har nemlig fået opsnuset adgangskoden til den beslaglagte telefon i en narkosag og har derfor »ikke længere brug for Apples hjælp«. Tidligere i denne sag havde en dommer 29. februar afgjort, at myndighederne ikke kunne tvinge Apple til at hjælpe med at bryde ind i telefonen. Derfor var sagen blevet anket, selv om en talsmand fra justitsministeriet, Emily Pierce, har sagt, at sagerne »aldrig har handlet om at få fastlagt præcedens ved retten«.

Apple har tidligere i sagen sagt, at myndighederne ikke har leveret bevis på, at alle muligheder er udtømt for at fiske krypterede data ud af telefonen, fordi det end ikke stod klart, om den anklagede, som har tilstået, og hans kammerater var blevet spurgt.

Reaktion på Snowden-afsløringer af masseovervågning

Når en telefon krypteres, kodes alle data på den - e-mails, billeder, musik m.m. -, så man kun kan få adgang til dem ved at indtaste den rigtige kode. Kryptering er pr. automatisk slået til på alle nyere iPhone-telefoner og de allernyeste telefoner med Google Android i version 6.

Den stadig bredere brug af kryptering på telefoner, tavle-PCer og computere volder politi og efterforskere problemer, fordi de ikke kan komme til at aflytte og overvåge udstyret. Senest har den Facebook-ejede beskedapplikation WhatsApp i april indført total kryptering af al kommunikation, og flere store tjenester, som kan bruges til at kommunikere igennem, er på vej i samme retning.

Krypteringen indføres som reaktion på afsløringerne af, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste NSA står bag en særdeles omfattende og vidtgående overvågning og aflytning af tele- og internettrafik verden over. Krypteret kommunikation kan dog også bruges af kriminelle, og det gør myndighederne utrygge, hvorfor de kræver at kunne få adgang gennem såkaldte bagdøre, som teknologiproducenter og andre skal installere i deres software.

Politisk splittelse

FBI og Apple var i sidste uge igen indkaldt til at præsentere deres argumenter for og imod myndigheders adgang i en høring, som den amerikanske kongres holdt. Dele af kongressen fra både Demokraterne og Republikanerne ønsker indført et krav om, at myndigheder altid skal kunne have adgang. Andre dele fra begge partier er stærkt imod og henviser til retten til privatlivets fred, ligesom de er imod, at man skal overvåges, blot fordi man ikke har noget at skjule.

På høringen fortalte Thomas Galati, efterretningschef for New Yorks politi, ifølge nyhedsbureauet Reuters, at hans efterforskere over seks måneder - fra oktober 2015 til marts 2016 - ikke havde kunnet åbne 67 Apple-produkter og få adgang til oplysninger på dem. Apples juridiske direktør, Bruce Sewell, forklarede omvendt, at ethvert indgreb, som bygges ind i Apples produkter, vil skade alle brugere. Han fortalte også, at Apple de seneste to år er blevet bedt om at udlevere den såkaldte kildekode - altså selve grundprogrammeringen - i sit mobilstyresystem til de kinesiske myndigheder men har afvist.

»Jeg vil gerne så det helt klart fast: Vi har ikke udleveret kildekoden til den kinesiske regering,« sagde Bruce Sewell.

Hemmelige ordrer skal frem

Den amerikanske borgerrettighedsorganisation Electronic Frontier Foundation anlagde i sidste uge i San Francisco sag mod justitsministeriet for at få fremlagt enhver hemmelig ordre fra den hemmelige domstol Foreign Intelligence Surveillance Court, som kan have tvunget selskabet som Apple og Google til at afkryptere kommunikation, så myndighederne kunne kikke og lytte med.

Otte demokrater og seks republikanere, som alle er medlemmer af Repræsentanternes Hus' juridiske komité, har i et fælles brev til direktøren for de amerikanske efterretningstjenester, James Clapper, krævet oplysninger om, hvor mange amerikanere der bliver udsat for e-mailovervågning og andre former for overvågning af fremmede mål. Det gør de »for at kunne afgøre, at beskyttelsen af privatlivets fred virker, sådan som det var meningen«.

Denne sag drejer sig om det særlige Prism-overvågningsprogram, som den tidligere efterretningsansatte Edward Snowden i juni 2013 afslørede, at efterretningstjenesten NSA havde kørende, og som netop var et masseovervågningsprogram, som samlede kommunikation ind fra Google, Facebook, Microsoft, Apple og andre store teknologiselskaber. Politikerne strammede sidste år lovgivningen, som tillader Prism at fortsætte frem til udgangen af 2017 men under skrappere kontrol end tidligere. Der samles ifølge efterretningsvæsenet selv »lejlighedsvis« oplysninger ind om amerikanere, når kommunikation med et mål, som menes at opholde sig uden for USA, overvåges. Det ser kritikere som en »bagdørsovervågning« af amerikanere uden den dommerkendelse, som nu er et krav, før en overvågning sættes i gang.

Det republikansk kontrollerede Repræsentanternes Hus har med overvældende flertal stemt for, at amerikanske myndigheder skal have en dommerkendelse, før man begynder at søge i efterretningsoplysninger, som er indsamlet i udlandet, efter data om amerikanere.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen