Berlingske Business

Fastere greb og flere brugere skal styre digitalisering i mål

pix-Borger.dk
Borger.dk er et forsøg på at give et overblik over, hvor man kan betjene sig selv hos det offentlige med sin NemID som identifikation.

Det offentlige arbejder struktureret og ambitiøst med at bruge IT bedre og mere intelligent, men man glemmer at involvere brugerne, så man får det fulde udbytte, viser ny rapport.

Strategien er i orden, men det kniber med at få det fulde udbytte, når det offentlige indfører stadig mere selvbetjening over Internet - måske fordi man glemmer at involvere brugerne i mange tilfælde.

Det kan man se i en ny rapport om offentlig digitalisering, som revisions- og rådgivningsvirksomheden PwC (PricewaterhouseCoopers) har lavet efter at have spurgt 140 offentlige beslutningstagere om, hvordan de selv vurderer, at digitaliseringsarbejdet skrider fremad.

De fleste har en plan

»Undersøgelsen viser samlet set, at den offentlige sektor arbejder struktureret og ambitiøst med udarbejdelse af digitaliseringsstrategier og målformuleringer. Men den offentlige sektor er samtidig udfordret på flere områder i forhold til eksekvering af digitaliseringen,« konkluderer rapporten »Offentlig digitalisering 2015«.

Indtil nu har der været lagt op til, at bedre og mere intelligent brug af IT i det offentlige Danmark har kunnet spare en-to milliarder kroner om året. I den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som staten, regionerne og kommunerne er ved at strikke sammen for de næste fire år, lægges der ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) op til, at der fra 2016 til 2020 skal spares to-fire milliarder kroner, som så kan bruges til andre og bedre formål, heriblandt bedre sundheds- og ældreservice.

81 procent af de 98 kommuner har ifølge PwCs rapport en egentlig digitaliseringsstrategi, så de har gjort sig klart, hvad de næste gang skal kaste sig over. Til sammenligning har kun 22 procent af de statslige myndigheder en nøjere plan.

Man glemmer brugerne

89 procent går efter, at digital selvbetjening skal øge kvaliteten, mens 88 procent samtidig ser det som en måde at blive mere effektiv på.

»IT og digitalisering er helt centrale elementer i moderniseringen af den offentlige sektor. Rapporten tegner et billede af, at der er områder inden for digitaliseringsarbejdet, der kan forbedres væsentligt,« konkluderer Esben Toft, der er partner i PwC.

Navnlig kniber det med at huske at involvere mange af dem, som faktisk skal bruge de IT-selvbetjeningsløsninger, der bliver lavet. 23 procent af de adspurgte siger, at de sjældent involverer brugerne i digitaliseringsprojekter, og kun 15 procent arbejder med fokusgrupper. 53 procent inddrager mindre brugergrupper, hvor det giver mening, mens kun ni procent bruger spørgeskemaer.

»Brugerinddragelsen er for sporadisk i digitaliseringsarbejdet. Det kan hæmme innovationskraften og skaber en risiko for uhensigtsmæssig digital service. En lav grad af brugerinddragelse kan medføre, at fordelene ved digitalisering udebliver,« hedder det i rapporten.

Der skal investeres mere

64 procent af de adspurgte i kommunerne og 45 procent i staten ser behov for flere investeringer i digitalisering i de kommende år. Derfor er det vigtigt, at de nuværende projekter rent faktisk sparer penge, så der er råd til at fortsætte.

»Men mange myndigheder mangler en styringsramme, som kan skabe sammenhæng mellem bl.a. strategier, projekter, IT-økonomi og IT-arkitektur. Det betyder, at de ikke får skabt en sammenhængende og omkostningseffektiv IT-arkitektur, hvor IT-nyanskaffelser træffes på organisationsniveau i stedet for i det enkelte projekt,« siger Esben Toft fra PwC.

Undersøgelsen er foretaget gennem spørgeskemaer i slutning af 2014 blandt 140 offentlige beslutningstagere, heriblandt kommunaldirektører, IT- og digitaliseringschefer, forvaltningschefer, styrelsesdirektører og økonomidirektører eller -chefer.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen