Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Farvel til telefonstikket

Internetrevolutionen har i de senere år sørget for, at IP (Internet Protokol) i dag er den mest anvendte netværksprotokol

overhovedet. Ved hjælp af IP-teknologien er det nu muligt at skabe netværk, der kan håndtere både data og

tale.



De traditionelle stik i væggen mærket "Telefon" og "Netværk" er ved at blive historie.





På fremtidens stik, vil der kort og godt stå "Kommunikation", og via stikket vil alle typer kommunikation

- tale, data og video - blive transporteret videre ud i verden.



Computerne har længe kunnet håndtere video og tale

foruden data, men den traditionelle telefon hænger godt fast på skrivebordet.



Nu kan den udskiftes med en IP-telefon,

der over for brugeren fungerer nøjagtig som enhver anden telefon, blot med nye praktiske muligheder.



Over for netværket

fungerer den som enhver anden netværks-enhed, der sender og modtager data.



Når al tale bliver data, kan telefonomstillingen

være en ganske almindelig pc med et stykke omstillingssoftware, og efterhånden som behovet for avancerede eller specielle

funktioner opstår, kan man blot opgradere eller udskifte softwaren.







IP-telefoni, hvor almindelige IP-baserede datanetværk

benyttes til transmission af tale, er en realitet internt i mange virksomheder i dag.



Og ikke mindst hos kommuner har man set

fordelen ved at lægge IP-telefoni på geografisk vidtrækkende netværk og dermed integrere en hel kommunes telefoni

med store besparelser til følge.



IP-telefonerne har eksisteret et godt stykke tid, og hvor IP-telefoni for nogle år

siden kvalitetsmæssigt kunne sammenlignes med mobiltelefoni, så er dagens talekvalitet fuldt på højde med

traditionelle telefoners.



Brugerne bestemmer selv kvaliteten gennem deres reservation af båndbredde på netværket:

Jo mere båndbredde, desto højere kvalitet.







Men IP-telefoni er langt mere end en ny måde at telefonere

på.



Med den rette platform sikrer man sin virksomhed både de traditionelle anvendelser og også muligheden

for video-telefoni, avancerede E-læringssystemer, kundeservice-applikationer, Unified Messaging og meget mere.



Også

mindre virksomheder har adgang til de forretningsmæssige fordele, som ligger i IP-telefoni.



De nye IP-telefoni-løsninger

rykker grænserne markant for hvilke virksomheder og andre typer organisationer, der med fordel kan skifte fra traditionel telefoni

og omstillingssystemer til netværksbaseret IP- telefoni.







Hidtidige løsninger til IP-telefoni har typisk henvendt

sig til større organisationer, men de nye retter sig også mod virksomheder med under 100 medarbejdere.



Med den

ny teknologi opnår mindre organisationer fordelene ved at kunne integrere telefoni og datakommunikation på ét og

samme netværk og erstatte det traditionelle omstillingsbord med standard pc-udstyr.



Dette betyder, at telefoni- og datanetværk

kan administreres og serviceres under ét, og at funktionaliteten i telefonsystemet baseres på software, der kan udbygges

og videreudvikles til netop det, som organisationen har behov for.







Samtidig åbnes for en særdeles enkel sammenbinding

af geografisk adskilte afdelinger i samme telefonsystem, idet IP-telefoni fungerer hen over de datalinjer, som de fleste organisationer

allerede har etableret.



Al telefoni kan dermed håndteres i ét system, uafhængigt af hvor medarbejderne er

placerede.



Dette kan tilmed udstrækkes til hjemmearbejdspladser og mobile arbejdspladser.



IP-telefoni er et fuldgyldigt

alternativ til traditionel telefoni, men kan også fungere integreret med eksisterende telefonsystemer - f.eks. hvor en organisation

udvikler sig og ønsker telefonsystemet udbygget med eksempelvis central håndtering af opkald uanset geografisk placering

eller ønsker at udnytte den funktionalitet, der ligger i de mange IP-telefoni softwareløsninger på markedet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen