Berlingske Business
12:46Positiv stemning i Europa styrer uden om Madrid

Facebook vil bygge sin helt egen by

pix-Facebook 2
Den nye »Facebook-by« skal både rumme boliger og butikker. Foto: Facebook/Reuters/Scanpix Foto:

Skyhøje huslejer og enorme trafikpropper får verdens største, sociale netværk til at udarbejde planer for en helt ny bydel med 1.500 boliger og butikker lige over for hovedkontoret i Silicon Valley.

Facebook vil bygge sin helt egen by med 1.500 husstande og butikker for at hjælpe de stadig flere ansatte i IT-højborgen Silicon Valley, som ikke kan betale de stærkt stigende huslejer i området.

De lokale myndigheder har ifølge den britiske avis The Guardian fået præsenteret planerne fra Facebook, der er verdens største, sociale netværk og desuden en børnoteret virksomhed med et overskud i 2016 på 9,74 milliarder dollars eller 63,54 milliarder kroner. Planerne skitserer en ny bydel, som både skal rumme beboelse, butikker og et offentligt torv og skal ligge lige over for Facebooks eget hovedkvarter i Menlo Park, omkring 48 km syd for San Francisco på den amerikanske vestkyst.

Artiklen fortsætter under billedet
pix-Facebook 3
»Facebook-byen« skal ikke alene løse problemerne med den høje husleje. Den skal også sikre, at trafikpropperne på vejene bliver færre, fordi folk ikke længere har så langt på arbejde. Foto: Facebook/Reuters/Scanpix Foto : HANDOUT

640.000 nye jobs på syv år

Bydelen er blevet døbt Willow Campus og er Facebooks svar på de problemer, som mange ansatte i Silicon Valley oplever, fordi myndighederne ikke i tide har investeret i ordentlig infrastruktur i området omkring San Francisco-bugten. Her er der siden 2010 blevet skabt flere end 640.000 nye jobs men ikke bygget huse i samme takt. Det har medført skyhøje huslejer, ligesom de ansatte i de mange IT-virksomheder bruger mange timer på at komme til og fra arbejde.

I forsøget på at løse problemet betaler mange teknologiselskaber for, at særlige busser kører rundt og henter folk, fordi de ikke har råd til at bo nær deres arbejdsplads.

Flere end 9.000 arbejder i Facebooks hovedkontor i Menlo Park, hvor antallet af ansatte er vokset med 54 procent over det forgangne år.

pix-Facebook-TV

Første bid er klar i 2021

»Vi vil indlede de mere formelle samtaler med de lokale myndigheder og organisationer om forslaget, som vi forventer vil vare omkring to år. Vi forestiller os, at byggeriet vil ske i faser. Den første vil omfatte dagligvarehandel, detailhandel, beboelse og kontorer, som skal stå færdige i begyndelsen af 2021, og de følgende faser vil tage to år at færdiggøre,« siger Facebooks ansvarlige for selskabet globale faciliteter, John Tenanes.

Af de 1.500 husstande vil de 15 procent blive tilbudt til under markedspris. Ifølge et lokalt ejendomsmæglerfirma er gennemsnitsprisen på et hus i Silicon Valley steget fra 535.000 dollars i 2012 til 888.000 dollars i 2016. En toværelses lejlighed koster nu i gennemsnit 3.934 dollars om måneden. Det er mere, end man betaler for at bo midt i New York.

Facebook satser også på, at bydelen vil kunne bidrage til at løse de trafikpropper og forsinkelser, som ansatte i området dagligt oplever, ved at folk ikke længere vil skulle så langt for at komme på arbejde.

Artiklen fortsætter under billedet
pix-Facebook 1
Willow Campus er navnet på den nye bydel, som Facebook foreslår tegnet og bygget lige ved hovedsædet i Menlo Park. Foto: Facebook/Reuters/Scanpix Foto : HANDOUT

pix-YouTube

Også Google og Apple forsøger at hjælpe

Borgmesteren i Menlo Park, Kirsten Keith, er glad for Facebooks planer.

»Jeg håber, at flere teknologiselskaber vil komme med forslag til betalelige boliger, sådan som Facebook har gjort det,« siger hun.

Facebook har lovet at bruge en million dollars som bidrag til at få undersøgt, om en gammel jernbanelinie, som gik tværs over Facebooks grund, kan genåbnes, og samtidig bruger selskabet et tocifret millionbeløb på at få forbedret hovedvejen US 101, som forbinder hovedkontoret med San Francisco.

Internetgiganten Google besluttede i juni at bruge 30 millioner dollars på 300 præfabrikerede lejligheder, som skal opføres til ansatte lige ved Googles hovedsæde i Mountain View. iPhone-giganten Apple, som er i gang med at opføre nyt hovedkvarter til sine 12.000 ansatte i Cupertino, betaler omkring fem millioner dollars for at få nedbragt huslejerne i sit område.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen