Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Facebook taber første slag om ansigtsgenkendelse

pix-Tag
Når man lægger billeder på Facebook, kikker Facebooks software i sin database for at se, om ansigtstrækkene kan genkendes, og foreslår derefter et navn på den person, der er på billedet. Men flere brugere siger, at de aldrig har givet Facebook lov til at gemme deres biometriske data.

En række Facebook-brugere har lagt sag an, fordi de ikke har givet Facebook lov til at blive identificeret på billeder med Facebooks software.

Facebook har tabt første runde i en retssag om at måtte bruge ansigtsgenkendelse på billeder, der er lagt op på verdens største, sociale netværk.

En amerikansk domstol i San Francisco i Californien afviste torsdag Facebooks ønske om at få sagen afvist. En række Facebook-brugere har sagsøgt det børsnoterede selskab for »ulovligt« at have indsamlet og gemt deres såkaldt biometriske data - altså ansigtstræk - ud fra profilbilleder, som er lagt på Facebook. De mener, at ansigtsgenkendelsesteknologien krænker deres ret til privatliv.

»Retten accepterer sagsøgernes påstand om, at Facebooks ansigtsgenkendelsesteknologi indbefatter en scanning af ansigtets geometri, som bliver foretaget uden sagsøgernes godkendelse,« skriver dommer James Donato i sin afgørelse.

pix-James Comey

Software identificerer ansigter

Når man identificeres på et billede på Facebook, husker Facebooks software ansigtet, således at ens venner og bekendte kan mærke én af på billeder. Ansigtsgenkendelsen, som Facebook indførte i 2010, er automatisk slået til, når man opretter sig som Facebook-bruger men er, ifølge Facebook selv, ikke tilgængelig i Europa.

Brugerne er utilfredse med, at Facebook bruger oplysningerne til at foreslå »tagning« af billeder, hvor man selv ud fra Facebooks forslag til, hvem der er på billedet, vælger det rigtige navn.

De utilfredse brugere har anlagt sagen i delstaten Illinois og henviser til datalovgivningen dér fra 2008, »Illinois Biometric Information Privacy Act« (BIPA). Facebook gik som modtræk til en domstol i Californien med påstanden om, at brugerne har accepteret Facebooks brugerbetingelser om, at alle uoverensstemmelser skal løses ved en californisk domstol, hvor Illinois-lovene ikke gælder.

pix-Privatliv

Også sag mod Google

Dommeren i San Francisco bestemte imidlertid, at Illinois-loven gælder i dette tilfælde, og at Facebooks tagningsforslag også er omfattet af BIPA. Derfor bliver det nu en californisk domstol, som skal afgøre sagen.

I marts blev der rejst en tilsvarende sag mod Google med påstanden om, at Googles værktøj til tagning krænker Illinoisø lovgivning.

Facebook havde ved udgangen af marts 1,65 milliarder månedlige brugere. 1,09 milliarder bruger dagligt tjenesten, der i årets første tre måneder omsatte for 5,38 milliarder dollars og leverede et overskud på 1,51 milliarder dollars.

Opdateret 2016-05-12 med oplysningen om, at funktionen med ansigtsgenkendelse ikke er tilgængelig i Europa

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen