Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Facebook slipper noget af datakontrollen efter barsk EU-stramning

pix-Sheryl Sandberg
Sheryl Sandberg, øverst ansvarlige for Facebooks daglige drift, lover brugerne bedre kontrol over deres data som følge af EUs opstramninger af databeskyttelseslovgivningen. Arkivfoto: Yves Herman, Reuters/Scanpix Foto:

Ny og samlet overbliksfunktion skal give Facebook-brugerne bedre kontrol med, hvilke af deres personlige data der går videre til andre.

Stramningen af EUs databeskyttelsesregler med store bøder i udsigt fra maj  i år betyder, at Facebook vil gøre det lettere for sine to milliarder månedlige brugere at forholde sig til, hvilke personlige oplysninger de ønsker at dele med andre - og med Facebook.

Det siger Facebooks daglige topchef, Sheryl Sandberg, ifølge det britiske dagblad The Guardian. Hun lover, at Facebook-brugere får et nyt sæt værktøjer til rådighed, som gør det muligt at træffe oplyste beslutninger.

»Vi ruller et nyt privatlivscenter ud globalt, som vil samle alle grundlæggende indstillinger for privatlivets fred i Facebook ét sted og dermed gøre det langt lettere for folk at styre deres data,« sagde Sheryl Sandberg ved en Facebook-præsentation i Bruxelles i Belgien.

pix-Vestager/Cliqz

Nye, skrappe krav fra 25. maj

Hun henviste til de stramninger, som EU nu indfører i sin såkaldte »Generelle forordning om databeskyttelse« (GDPR), som træder i kraft i samtlige EU-lande 25. maj. De fælles nye og strammere databeskyttelsesregler skal sikre privatlivets fred bedre og betyder, at alle, der vil samle data sammen, skal have oplyst tilsagn fra folk. De skal altså selv sige ja til, præcis hvilke data der må samles ind og gemmes, ligesom de har krav på at kunne få udleveret en kopi af de personlige data om dem selv, som gemmes af en organisation eller virksomhed. Reglerne betyder også, at virksomheder og organisationer, der overtræder den skrappere beskyttelse, står til langt større bøder end i dag - op til 20 millioner euro eller fire procent af et helt års omsætning. For Facebooks vedkommende ville maksimumstraffen således blive på 1,1 milliarder dollars eller 6,7 milliarder kroner.

Samtidig skal alle virksomheder og organisationer udpege en dataansvarlig, som skal sikre, at reglerne overholdes, og der er krav om, at alle tilfælde af dataindbrud og hackerangreb senest 72 timer senere skal meddele de berørte, at deres data kan være i fare.

19BUSFILES-US-POLITICS-MEDI.jpg

I tysk vridemaskine

»Vores apps har længe haft fokus på at give folk gennemsigtighed og kontrol, og dette giver os et meget godt grundlag for at imødekomme alle krav i den generelle forordning om databeskyttelse og anspore os til fortsat at investere i produkter og uddannelsesværktøjer, som beskytter privatlivets fred,« sagde Sheryl Sandberg.

Facebook, som er børsnoteret i USA, har lidt over to milliarder månedlige, aktive brugere, heraf de 364 millioner i Europa, og er ligesom Google notorisk berygtet for massiv indsamling af oplysninger om brugerne. Deres mange nettjenester er gratis at bruge, hvilket tiltrækker milliarder af brugere, som til gengæld betaler med personlige oplysninger og informationer om deres brug af og færden på nettet. Oplysningerne sætter giganterne i stand til at målrette annoncer særdeles detaljeret, hvilket er deres indtægtsgrundlag.

Så sent som fem dage før jul fastslog de tyske konkurrencemyndigheder i Bundeskartellamt, at Facebook har misbrugt sin dominerende markedsstilling ved at indsamle massevis af data om sine brugere, uden at de er klar over det. EU og de 28 landes datatilsyn har flere sager kørende mod Facebook.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen