Berlingske Business

Facebook runder to mio. annoncører

pix-Facebook
Facebook siger nu, at antallet af annoncører pr. måned har rundet to millioner. Arkivfoto: Karen Bleier, AFP/Scanpix Foto:

Små og mellemstore virksomheder bruger i stigende omfang Facebook for at få deres budskaber ud.

På blot et halvt år er antallet af annoncører på verdens største sociale netværk, Facebook, steget med 33 procent og runder nu to millioner.

Det store flertal af dem, der har betalt for at få annoncer på Facebook i løbet af de seneste 30 dage, er ifølge Facebooks næstkommanderende, Sheryl Sandberg, små og mellemstore virksomheder, som ikke har de penge, som ellers skal til for at trænge igennem og få deres produkter og varemærker markedsført. Omkring 30 millioner mindre virksomheders ejere har egne Facebook-sider.

I juli 2014 var der 1,5 millioner annoncører på Facebook. De fleste af de nytilkomne, 80 procent, begynder med at betale for en reklamebesked, hvilket ifølge nyhedsbureauet Reuters koster mellem 5 og 50 dollars om dagen. Større virksomheder bruger årligt millioner på annonceringen.

Facebook gnaver sig ind på Google

Ifølge Sheryl Sandberg sker den største stigning i Europa, Mellemøsten og Afrika samt i Sydøstasien.

Det er afgørende for Facebook at få flere annoncører ind. Facebooks omsætning voksede i 4. kvartal med 49 procent til 3,85 milliarder dollars, og nu udgør mobilannoncering 69 procent af de samlede annonceindtægter.

Internetgiganten Google sad i 2014 på 31,1 procent af det digitale annoncemarked i verden, hvor Google året før havde en markedsandel på 33,6 procent. Facebooks andel er i samme periode vokset fra 5,8 til 7,8 procent, viser tal fra analysefirmaet eMarketer.

Facebook har samtidig lanceret en ny mobilapplikation, så annoncører selv kan styre deres reklamekampagner på netværket.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen