Berlingske Business

Facebook og WhatsApp dropper ulovlig datadeling

pix-WhatsApp
WhatsApp, som ejes af Facebook, har skrevet under på alligevel ikke at ville dele brugernes personlige oplysninger med selve Facebook og dermed køre data sammen. Arkivfoto: Thomas White, Reuters/Scanpix Foto:

Det Facebook-ejede WhatsApp har efter pres fra det britiske datatilsyn skrevet under på ikke at dele brugeroplysninger med Facebook og slipper dermed for retssag.

Facebook slipper for en retssag i Storbritannien, efter at den børsnoterede, amerikanske virksomhed har skrevet under på, at brugernes data fra den Facebook-ejede beskedtjeneste WhatsApp alligevel ikke vil blive samkørt med Facebooks egne data.

Det britiske datatilsyns direktør, Elizabeth Denham, bekræfter, at den igangværende undersøgelse af samkøringen af data, som har stået på siden august 2016, er droppet på den baggrund. Datatilsynet slår fast, at det ville have været ulovligt, hvis brugernes oplysninger blev koblet sammen.

Slipper for større bøde

Det er sket i Tyskland, hvor det tyske datatilsyn også er skredet hårdt ind mod Facebooks misbrug af sin dominerende stilling i sin håndtering af brugernes data, heriblandt fra WhatsApp og billedtjenesten Instagram, som Facebook også ejer. Også andre landes datatilsyn er i gang med at undersøge, hvordan de kan skride ind. Samkøringen er nemlig begyndt, uden at brugerne af WhatsApp er blevet fuldt oplyst om, hvordan deres data bliver brugt, ligesom de ikke er blevet bedt om at give tilsagn til samkøringen.

Det britiske datatilsyn slår fast, at en datadeling med Facebook ville have været »uforenelig med det formål, som sådanne data var samlet ind efter«.

WhatsApp har 1,5 milliarder månedlige brugere og slipper nu for en sandsynligvis større bøde. Samtidig slår datatilsynet fast, at enhver fremtidig deling af brugernes data skal underlægges de kommende og langt strammere databeskyttelsesregler, som træder i kraft i alle - endnu - 28 EU-lande fra 25. maj. Disse kræver, at der skal søges oplyst tilsagn - altså at folk skal være klar over, hvad de giver lov til -, før man kan indsamle og dele personlige data.

pix-Vestager/Cliqz

I søgelyset i mange lande

WhatsApps deling af brugerdata med Facebook blev ifølge Elizabeth Denham standset i november 2016, da datatilsynet i Storbritannien henvendte sig.

Facebook er verdens største, sociale netværk med 1,4 milliarder daglige brugere, heraf de 277 millioner i Europa. Facebook købte i 2014 WhatsApp for 19 milliarder dollars og er selv konstant i datamyndighedernes søgelys for sin indimellem særdeles kreative indsamling af ofte meget personlige data, der bruges til en kortlægning af folk, så de annoncer, som Facebook lever af, kan målrettes meget præcist til brugerne, deres færden og deres interesser.

Facebook omsatte i oktober-december, som er seneste offentliggjorte regnskabstal, for 12,9 milliarder dollars og havde et overskud på 4,3 milliarder dollars.

EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, gav i maj 2017 Facebook en bøde på 825 millioner kroner for at have givet EU forkerte eller vildledende oplysninger ved overtagelsen af WhatsApp.

pix-Overvågning

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen