Berlingske Business

Facebook klar til at betale stort for musikken

pix-Facebook Watch
Facebook har netop åbnet sin Watch-funktion i USA som led i satsningen på film- og videoklip, der skal fastholde Facebook-brugerne. Men baggrundsmusik på private film har hidtil været et stort og tidskrævende problem. Foto: Facebook

Filmklip med musik er blevet et stort problem for det sociale netværk, som nu vil betale for en løsning.

Facebook er nu klar til at betale hundreder af millioner af dollars, så Facebook-brugerne lovligt kan lægge sange ind i de filmklip, som de lægger op på verdens største, sociale netværk.

Facebook har de seneste år satset på at få videoklip gjort til en del af det at være på Facebook, for det holder brugerne fast i længere tid, hvilket øger Facebooks muligheder for at vise reklamer og dermed tjene penge.

Musik på film er et problem

Størstedelen af de filmklip, som lægges på Facebook, kommer fra private brugere. Men mange har lagt musik ind på deres film, og det har Facebook ikke rettigheder til at vise. Derfor skal rettighedshaverne konstant have Facebook til at fjerne filmklippene.

Nu vil Facebook - efter mange måneders forhandlinger med musikrettighedshavernes organisationer - i stedet betale sig ud af problemet, skriver nyhedsbureauet Bloomberg, for det vil være med til at holde brugerne på Facebook i længere tid og ikke skabe irritation over, at videoklip bliver fjernet.

Facebook lancerede i denne uge sin filmtjeneste Watch med originalt indhold i USA efter en månedlang prøveperiode og skyder desuden selv penge i at få produceret særlige serier, som udelukkende vil blive vist på Facebook. Det skal alt sammen både trække flere annoncepenge til det amerikanske, børsnoterede selskab og samtidig skærpe konkurrencen med Googles filmtjeneste, YouTube, der er verdens største streamingtjeneste og - ifølge analysefirmaet Wilke - bruges af 52 procent af danskerne, kun overgået herhjemme af Danmarks Radios TV-kanaler på nettet, som 61 procent benytter sig af.

pix-Facebook-TV

Hurtig løsning ønskes

Facebook er interesseret i hurtigt at få løst problemet med musikrettighederne, men der kan ifølge Bloomberg gå op til to år, før et identifikationssystem à la YouTubes, som holder øje med brugen af musik og sikrer afregning, kan være på plads. Derfor har Facebook fundet den større tegnebog frem.

Topchef og stifter Mark Zuckerberg sagde ved fremlæggelsen af 2.-kvartalsregnskabet for nylig, at det bliver film, der i de næste år vil være det, der driver Facebooks forretning fremad og afgør, hvor godt det går selskabet.

Musikbranchen oplever fremgang i salget som følge af stadig flere aftaler med streamingtjenesterne. På verdensplan blev der i 2016 solgt 5,9 procent mere end i 2015, viser tal fra brancheorganisationen International Federation of the Phonographic Industry (IFPI). I Danmark steg musikselskabernes indtægter med ni procent til 494 millioner kroner. De 392 millioner kroner kom fra streaming, hvoraf tjenester som Spotify, YouSee Musik og Apple Music stod for de 381 millioner kroner, mens YouTube kun bidrog med 11 millioner kroner trods sin popularitet.

Rettighedshaverne håber, at en aftale med Facebook vil lægge øget pres på Google og YouTube til at afregne til højere beløb.

Facebook havde i april-juni 1,32 milliarder daglige bruger og omsatte for 9,32 milliarder dollars med et overskud på 3,89 milliarder dollars til følge.

pix-Bland selv

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen