Berlingske Business

Facebook åbner dansk kontor i 2018

pix-Facebook
Det børsnoterede, amerikanske selskab Facebook vil åbne eget kontor i Danmark og dermed ikke længere styre al sin aktivitet her fra Stockholm. Arkivfoto: Loic Venance, AFP/Scanpix Foto:

Seks ansatte skal skaffe flere annoncer til det børsnoterede selskab, men et dansk kontor betyder, at Facebook skal til at afregne skat i Danmark.

Facebook vil i 2018 åbne kontor i Danmark, som dermed ikke længere skal betjenes fra den svenske hovedstad.

»Vi starter sandsynligvis med seks medarbejdere i Danmark,« siger Daniel Käfer, der er landechef for Facebook i Danmark, til Børsen.

Facebook håber dermed at kunne få flere til at annoncere på det sociale netværk, som er verdens største og blev børsnoteret i maj 2012.

Dansk kontor = dansk skat

Med et kontor i Danmark vil Facebook også skulle til at afregne skat herhjemme. Presset af EU meddelte det amerikanske selskab i sidste uge, at det som den første af teknologigiganterne bøjer sig for det politiske pres og fremover vil afregne skat i de lande, hvor pengene tjenes. Hidtil er indtægter blevet bogført i Facebooks europæiske hovedsæde i Irland, hvor selskabsskatten er lavere.

Facebooks finansdirektør, Dave Wehner, forventer, at opsplitningen begynder i 2018 og vil være på plads i første halvår af 2019.

Facebook har hidtil passet Danmark fra det nordiske kontor i Stockholm. Facebook har derfor ikke offentliggjort sin indtjening eller sit overskud i Danmark, men Facebook omsatte i 3. kvartal 2017 for i alt 10,3 milliarder dollars på verdensplan, heraf de 2,48 milliarder i Europa, og havde et samlet overskud på 4,7 milliarder dollars, svarende til 29,7 milliarder kroner.

pix-Google News

Dansk kontor skal skaffe flere annoncer

Af de 1,36 milliarder daglige brugere kommer de 274 millioner fra Europa, og her havde Facebook i 3. kvartal en gennemsnitlig indtjening pr. europæisk bruger på 6,85 dollars. Det er noget højere end for det samlede gennemsnit af Facebook-bruger globalt; her tjente Facebook i gennemsnit 5.07 dollars.

Det danske kontor, som der ikke er sat startdato på, skal især rådgive mediebureauer og andre annoncører bedre om mulighederne for at lægge deres reklamepenge hos Facebook, som for flere og flere er en væsentlig nyhedskilde.

Derfor bad ni store, europæiske nyhedsbureauer i sidste uge i en fælles opfordring EU om at gribe ind for at sikre, at de får betaling fra Facebook, Google og andre, der samler nyhedsartikler op og formidler dem videre uden at afregne med dem, der har udgifterne til at sikre en grundig og uhildet dækning.

pix-Facebook

De unge dropper Facebook

Ifølge DRs årlige, store undersøgelse, »Medieudviklingen«, fra sidste år bruger de unge danskere Facebook mindre end før. I 2015 brugte 73 procent af de 12-19-årige Facebook flere gange om dagen. I 2016 var det kun 53 procent. I stedet går de unge til konkurrenter son Snapchat, Instagram og YouTube. Alt i alt brugte 64 procent af danskerne over 12 år sidste år Facebook dagligt - en fremgang på to procent fra 2015.

Google og Facebook har ifølge verdens største medieinvesteringsgruppe, GroupM, sat sig på det globale onlineannoncemarked og vil i år suge 84 procent af de enorme summer til sig. Google og Facebook er begge berygtede for deres massive indsamling af oplysninger om brugerne. Deres mange nettjenester er gratis at bruge, hvilket tiltrækker milliarder af brugere, som til gengæld betaler med personlige oplysninger og informationer om deres brug af og færden på nettet. Oplysningerne sætter giganterne i stand til at målrette annoncer særdeles detaljeret, hvilket er deres indtægtsgrundlag.

Facebook er gået i gang med at opføre et datacenter - en stor hal med masser af kraftige computere - i erhvervsområdet Tietgenbyen, syd for Odense. Det er det kun tredje datacenter uden for USA og bliver på 56.500 kvadratmeter. Byggeprisen bliver ¤flere hundrede millioner dollars«. Planen er at sætte det i drift i 2020. Datacenteret skal sikre afviklingen af trafikken på Facebook.

Facebook åbnede 4. december sit nye London-kontor med løftet om at opruste med endnu 800 stillinger i 2018, selv om Storbritannien er på vej ud af EU. Dermed vil Facebooks stab i London komme på op 2.300 ansatte. Google opruster også i London ved at bygge et nye hovedkontor, som skal kunne huse de i alt 7.000 ansatte.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen