Berlingske Business

EUs datatilsyn kaster sig nu over Facebook

pix-Mark Zuckerberg afhøres
Mark Zuckerberg slipper ikke af sted med blot at sige undskyld. Han står i spidsen for en børsnoteret virksomhed, som er milliarder af kroner værd. Arkivfoto: Shawn Thew, EPA/Scanpix Foto:

Mark Zuckerbergs undskyldning for den rullende dataskandale er slet ikke nok, fastslår de 28 EU-landes datatilsyn, som nu har indledt en fælles undersøgelse af det sociale medie.

Datatilsynene i de 28 EU-lande kaster sig nu over Facebook i fællesskab.

»En social medieplatform, der er mange milliarder dollars værd, og som siger, at man er ked af det, er simpelt hen ikke nok,« siger Andrea Jelinek, som står i spidsen for de 28 datatilsyns samarbejde, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Facebook slipper ikke denne gang

Reaktionen kommer oven på de seneste dages krydsforhør i den amerikanske kongres af Facebook-stifter og -topchef Mark Zuckerberg oven på afsløringen af, at et politisk analyseselskab indsamlede personlige data på ikke blot de par hundredtusinde Facebook-brugere, som installerede selskabets mobilapp, men også på i alt 87 millioner af deres Facebook-venner, heriblandt over 41.000 danskere, uden at disse fik noget at vide.

Dette er i strid med Facebooks politik, har Mark Zuckerberg og Facebook erkendt, men selv om Facebook opdagede det for tre år siden, har Facebook ikke sikret, at folk fik besked om det og kunne forholde sig til det.

Dataskandalen har rejst en flodbølge af kritik mod Facebook, hvis ledelse ikke har kunnet give tilfredsstillende svar - ud over at undskylde, hvilket Facebook tidligere med held er sluppet igennem med. Den går, ifølge de fleste eksperter, ikke denne gang, hvor senest de amerikanske politikere er gået hårdt til værks mod den 33-årige Mark Zuckerberg, som er blevet mangemilliardær på sit nu børsnoterede firma, Facebook.

pix-Mark Zuckerberg

Stram databeskyttelse indføres i EU 25. maj

De 28 landes datatilsyn har nu dannet en arbejdsgruppe for sociale medier efter at have afsluttet to dages drøftelser af, hvordan opgaven skal gribes an. Det britiske datatilsyn står i spidsen for undersøgelsen af dataskandalen, eftersom det politiske analyseselskab, Cambridge Analytica, er hjemmehørende i Storbritannien.

Skandalen ruller, kort før EUs nye og langt skrappere databeskyttelsesregler, som bliver fælles i hele EU, træder i kraft 25. maj. De giver blandt andet europæere ret til at vide, præcis hvilke data der samles ind om dem, hvordan de lagres, hvad de bruges til, og hvem der har adgang til dem. Alle skal samtidig kunne sige nej til, at data overhovedet samles ind, og man vil få ret til at få data slettet. Samtidig står virksomheder, organisationer og myndigheder til store bøder på helt op til fire procent af årsomsætningen på verdensplan, hvis de ikke formår at overholde reglerne og passe på de indsamlede data.

Facebook har 1,4 milliarder daglige brugere på verdensplan, heraf de 277 millioner i Europa.

US-MARK-ZUCKERBERG-DELIVERS-KEYNOTE-ADDRESS-AT-FACEBOOK-F8-CONFE

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen