Berlingske Business

Europas elektronikmekka slår dørene op

pix-IFA-skærme
Overskrift
Der bliver brugt enorme summer på at gøre de mange stande klar til åbningen af Europas største forbrugerelektronikmesse, IFA, i Berlin. Her er det en hel skærmvæg, der skal tiltrække publikums opmærkosmhed. Foto: Hannibal Hanschke, Reuters/Scanpix Foto:
pix-IFA
Overskrift
Den enorme elektronikmesse sætter sit præg på Berlin. Den officielle åbning er først fredag den 4. september, men allerede fra onsdag begynder de mange præsentationer af alt det nye udstyr og grej. Foto: Rainer Jensen, EPA/Scanpix Foto:

De næste dage vil al den nyeste teknologi til hjemmet - og dermed til ønskesedlen til jul - blive vist frem i Berlin.

Det fylder, hvad der svarer til 21 fodboldbaner, og stillede man alle dem, der sidste år kikkede forbi op i én lang række, ville den være tre gange længere end Berlinmuren i sin tid var.

Europas største forbrugerelektronikmesse, IFA, åbner officielt på fredag i den tyske hovedstad, Berlin. Her vil de nyeste produkter og modeller inden for telefoner, PCer, tavle-PCer, TV, køleskabe, robotter og meget, meget mere blive afsløret i de enorme haller i Messegelände-komplekset.

Snigpremiere på toptelefoner

Den sydkoreanske mobilgigant Samsung har allerede taget forskud på lanceringerne. Samsung præsenterede allerede for 14 dage siden sine nye toptelefoner, Galaxy S6 Edge Plus og Galaxy Note 5, for at få al opmærksomheden inden først IFA og - 9. september - Apples lancering af en formodet ny iPhone 6S. Derimod har Samsung gemt lanceringen af sit nye smartur, Gear S2, til Berlin. Det runde ur bruger Samsungs eget Tizen-styresystem.

Japanske Sony ventes at være klar med to nye toptelefoner, Xperia Z5 og den mere lommevenlige Xperia Z5 Compact, og følger dermed op på de seneste års succes med årlige opdateringer af de anmelderroste smartphonetelefoner. Mange forventer også at se en ny Xperia Z5 Tablet, som dermed skal afløse den nuværende toptavlecomputer, der af anmelderne har fået bedre skudsmål end Apples iPad. Nye TV-apparater er utvivlsomt også på vej fra både Sony og Samsung.

Tilsvarende stiller LG Electronics, der også er sydkoreansk og en af de helt store, med en stribe nye fladskærms-TV, som bruger den nye HDR-teknologi - en måde at gøre tonerne rigere på billedsiden ved at opfange større intensitet og kontrast af både farve og lys. Det har man kunnet i nogen tid på mobilkameraer, hvor nogen mener, at det bare er for meget og giver for kunstig lyssætning, mens andre begejstres. HDR-teknologien var i sin spæde start i 2014 på TV-siden men tages nu ind af flere af de store TV-producenter, som også ser ud til at lægge deres satsning på de flade skærme igen og dermed neddrosle de buede skærme, som gennem de seneste to år ellers er blevet talt stort op.

Hvidevarerne kommer!

Kinesiske Huawei kører på med sine Android-telefoner for at sætte sig mere solidt på det europæiske mobilmarked. Huaweis telefoner kan ofte det samme som konkurrenternes topmodeller men koster en del mindre, hvilket skal vinde folks hjerter - og pengepunge - for Huawei. Den nyeste toptelefon, Honor 7, er netop blevet præsenteret i London, men måske er andre telefoner klar til at blive afsløret i Berlin. Huawei har i alle tilfælde sit nye smartur, Huawei Watch, med til en berlinerpremiere. Det skulle have været lanceret i februar i forbindelse med verdens største mobilmesse, Mobile World Congress, i Barcelona men blev forsinket.

Derudover rykker producenter af køleskabe, frysere, espressomaskiner, saftpressere og alskens øvrigt køkken- og bryggersudstyr nu frem i vognen for at gøre hjemmet til det smarte hjem, som man har talt om i årevis, og hvor alt udstyret er koblet trådløst på internetforbindelsen, så man kan styre det fra en app på en telefon eller tavle-PC.

Og så vil der naturligvis også være masser af nye PCer og tavle-PCer, om end nok blot med mindre forbedringer og næppe revolutionerende nyskabelser. Til gengæld satser PC-producenterne nu på bedre tider, efter at Microsoft i juli lancerede Windows 10 som styresystem til PCer og tavle-PCer og inden for nogle uger også til mobiltelefoner og senere desuden til spillekonsollen Xbox. Ventetiden på Windows 10 har kunnet aflæses i salgstallene i det første halvår af 2015, så nu skal der smedes.

Kæmpe handel undervejs

Endelig vil Europas største forbrugerelektronikmesse vise fotografiapparater og filmkameraer i stor stil med den nye ultra-HD-opløsning, når der optages - nemlig fire gange så høj en opløsning som fuld-HD-kvaliteten. Efterhånden som flere og flere TV- og PC-skærme fødes med ultra-HD-opløsning (der, forvirrende nok, af nogle kaldes for 4K), vil de mange optagelser i ultra-HD-kvalitet komme til deres ret. F.eks. har nyere toptelefoner i et par år kunnet optage i ultra-HD, men skærmen på telefonerne har ikke været god nok til at kunne vise optagelsen i samme kvalitet.

IFA, som har været afholdt siden 1924 og i år finder sted 4.-9. september, er ikke kun en udstilling. Der handles indgående. Sidste år blev der på de seks dage, som messen varer, indgået aftaler for 4,25 milliarder euro. For samme beløb kunne man købe flere end seks millioner af de dyreste smartphonetelefoner.

Sidste år lagde 240.000 besøgende vejen forbi IFA. De 140.000 kom i professionelt øjemed fra 115 lande. I år er det ottende gang i træk, at IFA er booket helt op.

Berlingske dækker IFA på www.business.dk, www.b.dk og i avisen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen