Berlingske Business

Europæiske startups kigger mod Kina

....
Kina er et enormt marked, og kineserne er mere avancerede og frygtløse, når det kommer til brug af digitale tjenester.

Kina er et enormt marked, og kineserne er mere avancerede og frygtløse, når det kommer til brug af digitale tjenester. Det begynder europæiske startups at drage nytte af.

Siden Silicon Valley op gennem 1990'erne etablerede sig som samlingspunktet for verdens internetbaserede virksomheder, har danske startups kigget mod den californiske dal, når de er ved at vokse ud over landets grænser. Men i de senere har de danske startups fået øjnene op for Kina som en mulighed.

Kina er ellers I mange år primært blevet betragtet som et produktionsland. Man tager til byen Shenzhen lige nord for Hong Kong, hvor alle elektronikfabrikkerne ligger på rad og række, for at producere, men ikke for at slå sig ned. Det skyldes blandt andet, at Kina traditionelt set har været et lukket marked. Man har sin egen udgave af Amazon, Google, Facebook og Apple.

Men man har også en voksende middelklasse, som i høj grad er digitalt parate. Det opdagede den finske startup, Citynomadi, da de begyndte at kigge på riget i midten.

»Vi så en blomstrende middelklasse. Der er en stor efterspørgsel efter nye tjenester. Og kineserne er også mere avancerede i deres måde at bruge digitale tjenester, end vi er her i Finland. De betaler med deres mobiler, bruger WeChat til alt og forbinder sig til alt. Og så er de frygtløse, når de gør det,« siger Merja Taipaleenmäki, administrerende direktør i Citynomadi til IDAs teknologipodcast, Techtopia.

pix-Dublin

Kina er en kæmpe mulighed

Kina er en kæmpe mulighed

Citynomadi arbejder med at visualisere information og interaktion på kort til byer, byggeri og spilindustrien. De blev skubbet mod Kina, da de kom i kontakt med den finske startup-investor og -accelerator Pivot5, der samarbejder med den kinesiske investor Comb+ om at invitere lovende startups fra Baltikum og Norden til Kina.

Inka Mero fra Pivot5 mener, at Kina er en kæmpe mulighed for europæiske og skandinaviske startups. Hun har allerede været med til at sende 20 skandinaviske virksomheder til Kina, hvor der er masser teknologi, risikovillig kapital og frem for alt potentielle kunder.

»Vi ser på deres potentiale på det kinesiske marked. Først og fremmest gælder det innovationsgraden af deres løsning, men også teamets evne til at etablere sig selv i Kina,« siger Inka Mero, der er bestyrelsesformand i Pivot5.

Citynomadi bliver foreløbig i Finland, men har allerede planlagt at markedsføre sig gennem den store digitale platform i Kina, WeChat.

»Det åbner for en rigtig god mulighed i et enormt marked, hvor volumen er noget andet end i Finland. Det finske og det skandinaviske marked er meget begrænset, så vi er nødt til at fokusere udlands – på Europa, Asien eller USA – for at få en god feedback på vores tjeneste, for at vinde et større marked og for at udvikle os i det hele taget,« siger Merja Taipaleenmäki fra Citynomadi til Techtopia.

CHINA TENCENT COMPANY IMFORMATION

En volumen, du ikke ser andre steder

En anden finsk startup, der har fået muligheden for at snuse til Kina, er Oviku, som laver smarte dørlåse.

Mikko Puuronen, CCO i Oviku, fortæller, at de efter nøje undersøgelse er i fuld gang med at gå ind i det kinesiske marked uden dog at have etableret sig endnu. Ovikus største gevinst ved at række ud efter Kina har ifølge Mikko Puuronen været at møde potentielle partnere såsom Xiaomi, der er Kinas svar på Apple.

»De ejer Kinas tredje største onlinebutik. Det er et stort markedspotentiale, og vi har været i dialog med dem og indset potentialet i markedet. Vi har også været i kontakt med en virksomhed med 30.000 fysiske butikker. Det er utroligt. Den volumen finder du ikke nogen andre steder i verden. Hvis vi kan samarbejde med bare en de her potentielle partnere, som vi er i dialog med, vil det være et livsforandrende vendepunkt for os,« siger han.

Du kan høre hele udsendelsen, hvor vært Henrik Føhns besøger yderligere to startups på vej mod Kina på Techtopia.dk eller direkte via iTunes.

batteri

Artiklen er oprindeligt publiceret på IDA Universe.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen