Berlingske Business

EU vil tvinge techgiganter til at udlevere data hurtigt

pix-Dataudlevering
Data, som lagres hos teknologigiganter også uden for Europa, skal kunne udleveres meget hurtigere og smidigere, kræver EU-Kommissionen. Arkivfoto: Iris/Scanpix

Også data på servere i lande uden for Europa omfattes af nyt EU-forslag, hvor teknologiselskaber skal svare inden for ti dage. Også USA har ændret sin lovgivning.

Google, Microsoft, Facebook, Apple og andre teknologigiganter kan blive tvunget til at udlevere folks personlige data til myndighederne i EU, selv om e-mails, SMSer, billeder og dokumenter måtte være lagret på servere, som fysisk står i andre lande, især i USA.

Det er indholdet af et nyt lovforslag fra EU-Kommissionen, som kommer præcis samtidig med, at den amerikanske højesteret har afvist at gå ind i en fire år gammel sag, hvor USAs justitsministerium kræver, at Microsoft udleverer en brugers personlige data, som er lagret på en server i Microsofts datacenter i Irland - et krav, som Microsoft nægter at følge.

Svar inden ti dage - eller seks timer, hvis det haster

EU-forslaget vækker ikke udelt begejstring hos forbrugerbeskyttelsesgrupper men begrundes ifølge nyhedsbureauet Reuters således af EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans:

»Elektroniske beviser er i stigende grad vigtige i kriminalsalger. Vi kan ikke tillade kriminelle og terrorister at udnytte moderne og elektroniske kommunikationsteknologier til at skjule deres kriminelle handlinger og undvige rettergang.«

Den nye EU-lovgivning vil, hvis den kan samle flertal i såvel Europaparlamentet som de 28 EU-lande, betyde, at europæiske anklagere skal kunne tvinge virksomheder til at udlevere data, som ligger lagret online i et andet land, inden for ti dage eller - i hastetilfælde - helt ned til seks timer. Det vil dog kræve en domstolsgodkendelse, hvis der skal udleveres følsomme data som f.eks. indholdet af e-mails, billeder, beskeder og filmoptagelser. Anklagere vil kunne bede virksomheder om at sikre, at elektroniske spor ikke slettes, mens man afventer domstolskendelsen.

EU-forslaget omhandler kun »elektroniske beviser«, hvilket omfatter alt fra selve kommunikationent til oplysninger om kunden/abonnenten og trafikdata, som er relevante for den kriminelle efterforskning. Den gælder kun oplysninger, som er lagret, og kan ikke bruges til at få opsnappet data, som er ved at blive sendt eller overført.

pix-Vestager/Cliqz

Kræver mindst tre års fængsel

Loven skal kun gælde, hvis den forbrydelse, som efterforskes, vil kunne udløse en straf på mindst tre års fængsel. Dog lægges der ikke op til, at sager med cyberkriminalitet kræver en mindstestraf. Hvis det land, hvori dataene faktisk ligger, har lovgivning, som forbyder udlevering til andre landes myndigheder, vil virksomhederne kunne indbringe udleveringskravet for en domstol.

Kommissionen lægger op til, at alle skal have besked om, at deres data kræves udleveret, samtidig med at der skal følge vejledning med om, hvilke rettigheder man har.

Forbrugerbeskyttelsesorganisationen European Digital Rights ser en fare i det nye udspil:

»Kommissionen foreslår farlige genveje, som vil tillade nationale myndigheder at få fingrene i folks data direkte fra virksomheder og derved reelt gøre dem til juridiske autoriteter,« siger Maryant Fernandez Perez, politisk seniorrådgiver hos European Digital Rights.

pix-Mark Zuckerberg

Ny amerikansk lov: Data skal kunne udleveres fra EU

Internetgiganterne ser dog positivt på EUs udspil til at gøre reglerne ens i hele Europa.

»En afklaring af disse regler er betimelig og nødvendig,« lyder det fra Digital Europa, en interesseorganisation, som blandt mange repræsenterer Apple og Google.

Fremmede lande kan allerede i dag kræve data udleveret fra Europa eller fra USA i forbindelse med straffesager, men processen er ofte langvarig. De nye regler skal sætte tempoet op.

Eftersom næsten alle de største onlinetjenester er amerikanske, vil de nye bestemmelser, hvis de vedtages, især berøre de store, kendte navne.

I USA vedtog politikerne i sidste måned at opdatere lovgivningen med et lovtillæg, »Cloud Act«, om, hvordan USA kan kræve data udleveret, hvis disse ligger i andre lande - heriblandt SMSer, e-mails og dokumenter. Lovgivningen kommer i lyset af en meget omtalt og principiel sag, hvor Microsoft gennem fire år har nægtet at udlevere data, som ligger i selskabets datacenter i Dublin i Irland, til de amerikanske myndigheder i forbindelse med en straffesag. Microsoft holder fast i, at det er europæisk datalovgivning, der gælder, og den er langt skrappere end den amerikanske.

Microsoft har fået flere domstoles opbakning til sit nej, og den amerikanske højesteret, som USAs justitsministerium havde indbragt sagen for, valgte i denne uge at afvise den, fordi den nye lovgivning i mellemtiden var blevet vedtaget. Den giver myndighederne mulighed for at få oplysningerne udleveret.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen