Berlingske Business
17:42

EU strammer skruen for at beskytte mod sporing

pix-Skype-mobil
Skype, som gennem mange år har været verdens største leverandør af udlandstelefoni, bliver nu - ligesom andre netbeskedtjenester som Facebooks WhatsApp - snart underlagt samme skrappere regler som teleselskaberne, lægger EU-Kommissionen op til. Arkivfoto: Asif Hassan, AFP/Scanpix Foto:

Internettjenester som Skype og WhatsApp, som man kan ringe og skrive beskeder gennem, skal fremover underlægges samme strammere regler som teleselskaberne, mener EU-Kommissionen, der også griber ind over for annoncørers sporing af folks færden på nettet.

Også beskedtjenester som Microsofts Skype og Facebooks WhatsApp vil fra 2018 skulle leve op til de strengere krav om beskyttelse af folks personlige data, som gælder for teleselskaberne for både tale og SMS-tekstbeskeder. Samtidig strammes reglerne for, hvordan Google, Facebook og andre onlinereklamevirksomheder må spore folks færden på nettet.

Det lægger EU-Kommissionen op til, skriver nyhedsbureauet Reuters, som har set et udkast til de nye regler, som fremover skal gælde for alle de såkaldte »Over the top«-tjenester (OTT) - altså programmer og apps, som man f.eks. kan skrive beskeder med eller ringe gennem ved at bruge den internetforbindelse, som folk i forvejen har på enten computeren eller mobiltelefonen.

Der kræves tilsagn fra alle

Alle disse nettjenester skal fremover garantere, at kommunikationen forbliver fortrolig, så ingen tredjepart automatisk vil kunne indsamle og gemme oplysninger om kommunikationen uden forudgående tilladelse, og alle brugere skal på forhånd give tilladelse til, at tjenesterne må bruge oplysninger om, hvor de geografisk befinder sig. De samme regler gælder i dag for teleselskaber, som længe har klaget over, at de føler sig strengere forskelsbehandlet, mens giganter som Google, Microsoft og Facebook ikke skal leve op til nær så skrappe krav.

Derfor har telebranchen talt for, at alle skal arbejde efter samme regler. Mængden af beskeder gennem apps og computerprogrammer har forlængst overhalet mængden af sendte SMS-beskeder.

Om de nye regler betyder, at Skype og WhatsApp også får pligt til, at kommunikationen, som oftest er krypteret, skal kunne aflyttes af politiet med en dommerkendelse i hånden, sådan som teleselskaberne skal kunne gøre det, er stadig uklart.

pix-Skype

Kæmpe bøder på vej

De nye databeskyttelsesregler, som træder i kraft overalt i de endnu 28 EU-lande fra 2018, betyder også højere bøder, hvis man omgår eller overtræder reglerne. Fremover vil en virksomhed kunne idømmes bøder på op til fire procent af den globale årsomsætning. Det vil være anselige beløb for de store teknologigiganter, der stort set alle er amerikanske.

De nye regler betyder også, at internetbrowsere som Google Chrome, Mozilla Firefox, Apple Safari og Microsoft Edge skal skifte fra som standard at tillade brugerne at kunne fravælge onlineannoncering til at bede alle om udtrykkeligt at tilvælge, at de ønsker at se annoncer, baseret på deres tidligere besøg på nettet. Det kan man selv ændre på i internetbrowserens indstillinger.

Med de nye regler får teleselskaber nu mulighed for at bruge oplysninger om deres kunder og deres færden, hvis kunderne udtrykkeligt giver lov til det. Det har de ikke lov til i dag.

pix-Wifi

Lille lempelse i cookieregler

Samtidig lægger EU-Kommissionen op til at forenkle kravene om tilsagn, før der installeres såkaldte cookier, når man besøger en netside. Cookier er små tekststumper, som annoncører bruger til at kunne målrette annoncer ud fra, hvilke sider man tidligere har besøgt. Cookier bruges også til at gemme tidligere trin, hvis man f.eks. er ved at købe en vare på nettet og skal igennem flere skærmbilleder, før man får betalt.

I dag må ingen lægge cookier på hverken computere eller mobiltelefoner, uden at brugeren forinden har givet udtrykkeligt lov til det. I praksis har det vist sig at være en svær øvelse, men det er årsagen til, at man tit bliver spurgt med en stor blok hen over den side, man besøger.

Kommissionen ønsker at fjerne kravet om, at netsteder skal bede besøgende om lov til at anbringe cookier i deres internetbrowser gennem en bannerreklame, hvis den besøgende tidligere allerede har givet lov til det ud fra indstillingerne om privatlivsbeskyttelse i internetbrowseren.

EU-Kommissionens udspil ventes fremlagt i januar og skal da forhandles med både Europaparlamentet og de 28 EU-lande, som skal være enige, før det kan ophøjes til at blive officielle regler, som alle skal følge.

De nye regler er en opdatering af det såkaldte e-privatlivsdirektiv, der oprindelig stammer fra 2002 men blev opdateret i 2009, lige før smartphoneæraen for alvor skyllede ind over verden.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen