Berlingske Business

EU siger god for Nokia-salg

pix-Nokia-Windows
Nokias mobilproduktion kan efter årsskiftet overgå til Microsoft uden problemer, siger EU-Kommissionen. Arkivfoto: Dado Ruvic, Reuters/Scanpix Foto:

Microsoft får EU-nik til at overtage den pressede, finske mobilgigant efter årsskiftet.

EU-Kommissionen har nikket ja til, at den amerikanske softwaregigant Microsoft fra om få måneder kan overtage kontrollen med Nokias mobilproduktion.

Tidligere har de amerikanske myndigheder sagt god for handelen.

Konkurrencemyndighederne i EU mener ikke, at Microsofts køb af Nokias mobilforretning til 5,5 milliarder euro eller 40,5 milliarder kroner giver anledning til bekymring for konkurrencen, »især fordi der kun er en beskeden overlapning« mellem de to selskaber. Der er ikke udsigt til, at købet vil holde konkurrenter ude af markedet. Kommissionen mener, at Microsoft ikke har interesse i at begrænse sit Windows Phone-styresystem til blot Nokia-telefoner.

pix-HTC One

Nokia er verdens største producent af mobiltelefoner med Windows Phone. De sælges under Lumia-navnet. Men Windows Phone har kun en ubetydelig del af verdens mobilmarked, nemlig omkring tre-fire procent. Mobilmarkedet domineres aldeles af Googles styresystem Android, der har en markedsandel på 80 procent af alle nyleverede smartphonetelefoner og stadig vokser, mens Apples iOS-styresystem sidder på 13 procent af markedet og falder let.

Det er sydkoreanske Samsung, der er verdens største mobilproducent - en titel, som Nokia ellers sad på i mere end et årti. Men så blev finnerne overhalet indenom af smartphonebølgen, som man slet ikke fik omstillet sig til i tide.

US-IT-SMARTPHONE-LG G2

I september 2010 blev den tidligere canadiske Microsoft-direktør, Stephen Elop, så hentet ind som ny Nokia-chef, og i februar 2011 traf han beslutningen om at skrotte al Nokias egen software og i stedet satse fuldtud på det dengang ret uprøvede Windows Phone. Det har siden været en hård kamp op ad bakke, selv om Nokias salgstal er begyndt at vokse. De er dog stadigt forsvindende små i forhold til tidligere tiders storhed.

pix-Elop-Ballmer

Microsofts bud på Nokia 4. september blev 19. november godkendt af Nokias aktionærer, og Microsoft planlægger at overtage mobilforretningen i løbet af de første tre måneder af 2014. Meningen er at lade alt forblive i Finland, har Microsofts afgående topchef, Steve Ballmer, lovet.

Microsoft har ret til at bruge Nokia-navnet i ti år. Selve Nokia fortsætter med at producere mobilmaster og udstyr til netværk, ligesom korttjenesten Here fortsat er på finske hænder.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen