Berlingske Business
11:25Europæiske aktier falder, mens spansk krise eskalerer

EU og USA enige om grænser for amerikansk snagen

pix-EU-USA
Både amerikanske og europæiske virksomheder overfører hver dag europæiske data på masser af områder til USA, hvad de kun må, hvis de kan bevise, at disse data beskyttes mod amerikansk snagen og spionage. Derfor er en ny dataaftale afgørende vigtig, men hidtil har den ikke været god nok til at kunne godkendes. Foto: Iris/Scanpix

Europæiske data skal være bedre beskyttet, hvis de overføres til USA. Derfor skal amerikansk masseovervågning begrænses. EUs datatilsyn skal nu afgøre, om USA har rykket sig nok.

Der bliver nu sat klarere grænser for, hvornår amerikanere kan begynde at rode i europæeres personlige data på servere, som står i USA.

EU og USA er efter flere måneders tovtrækkerier blevet enige om ændringer af og frem for alt afklaring på en række udeståender i den dataaftale, som de forhandlede på plads i begyndelsen af februar, og som skal sikre, at europæeres personlige data - e-mails, billeder og dokumenter men også data fra lønsystemer, personalesystemer, elektroniske patientjournaler m.m. - beskyttes langt bedre mod amerikansk snagen, når de via teknologigiganter som Facebook, Google, Apple og Microsoft flyttes og lagres på servere, der fysisk befinder sig i USA.

Masseovervågning afsløret

Den aftale, som EU og USA forhandlede sig til rette om, skulle træde i stedet for den 15 år gamle dataaftale, som EUs øverste, juridiske myndighed, EU-Domstolen, i efteråret 2015 kendte ulovlig, fordi der slet ikke var ordentlig beskyttelse mod krænkelse af privatlivets fred. Det fremgik med meget stor tydelighed af de tophemmelige dokumenter, som den tidligere efterretningsansatte Edward Snowden siden juni 2013 har fremlagt, og som dokumenterer, hvordan de amerikanske efterretningstjenester med NSA i spidsen har haft nærmest direkte adgang til at kunne suge oplysninger ud af de store datacentre.

Afsløringerne af masseovervågningen vakte bestyrtelse.

EUs og USAs aftale, døbt »Privacy Shield« (Privatlivsskjoldsbeskyttelse), fik straks kritik fra de 28 EU-landes datatilsyn, som fandt for mange huller og uklarheder. Selv om datatilsynene ikke kan bremse aftalen, forstod både EU-Kommissionen og USA vinket med vognstangen og har siden forsøgt at nå til enighed. For det er af afgørende betydning for især amerikanske men også mange europæiske virksomheder, at de ved at tilslutte sig aftalen kan få lov til at overføre de mange data hvert sekund. USA betragtes nemlig ikke som et datasikkert land, fordi beskyttelsen af privatlivets fred ikke er i orden efter europæiske normer. Derfor kan virksomheder ved at tilslutte sig dataaftalen og derigennem love, at alle data opbevares - og beskyttes - efter europæiske normer, alligevel få lov til dataoverførslen.

Amerikanske forklaringer

Den amerikanske regering har nu, ifølge nyhedsbureauet Reuters, forklaret mere detaljeret, under hvilke betingelser de omstridte efterretningstjenester kan få adgang til at masseindsamle data, og hvilke retssikkerhedsregler der gælder for at forhindre unødig snagen.

I et brev fra direktøren for USAs efterretningstjenester til EU beskrives et eksempel, hvor USA samler oplysninger om en mellemøstlig terrorgruppes aktiviteter ved planlægningen af et angreb mod Europa. Hvis de amerikanske myndigheder ikke har oplysninger som navne, telefonnumre eller e-mailadresser, kan efterretningstjenesten indsamle kommunikation »til og fra den region til nærmere gennemsyn og analyse for at identificere den kommunikation, som gruppen fører«, hedder det i brevet.

»Dermed indsamler USA, selv hvis en målrettet søgning gennem brug af specifikke søgekriterier ikke mulig, ikke al kommunikation fra alle kommunikationsfaciliteter i verden,« hedder det.

Skal godkendes i begyndelsen af juli

EU har fået presset igennem, at der i USA oprettes en slags ombudsmand, som europæere har mulighed for at klage til, hvis de føler, at nogen krænker deres ret til privatlivets fred i USA.

Det er nu op til datatilsynene i EU at gennemse de forbedringer, som EU-Kommissionen og USA har forhandlet på plads, og afgøre, om de i tilstrækkelig grad leverer den beskyttelse, som Privatlivssskjoldsaftalen oprindelig savnede.

Ifølge Reuters vil de 28 EU-lande i begyndelsen af juli skulle stemme om aftalen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen