Berlingske Business

EU: Irriterende roaming skal væk nu

pix-Andrus Ansip
EUs digitale superkommissær, Andrus Ansip, lægger op til livtag med tre væsentlige hindringer, heriblandt den forhadte roamingafgift for at bruge mobiltelefonen og mobildataforbindelsen i udlandet. Arkivfoto: Julien Warnand, EPA/Scanpix Foto:

Stor plan for et digitalt indre marked i de 28 EU-lande kommer til maj og vil bl.a. gøre op med de dyre udlandstakster og sikre, at alle har lige adgang til Internet.

Dyre udlandsmobiltakster, dårlig koordinering af mere plads til mobiltrafik på tværs af landegrænserne og mangelen på ligestilling for al internettrafik er altafgørende forhindringer, som skal ryddes af vejen, før det kan lykkes at skabe et digitalt indre marked i de 28 EU-lande.

»Irriterende roamingafgifter« står der på superkommissær Andrus Ansips problemliste forud for, at den tidligere estiske premierminister sammen med sin tyske kollega, Günter Oettinger, der er EUs digitale kommissær, til maj vil afsløre, hvordan EU skaber et digitalt indre marked.

Ikke flere ankerboyer

EU mener, at det i princippet skal koste præcis det samme at bruge mobil- og mobildataforbindelsen i de øvrige 27 EU-lande som derhjemme, og det synspunkt vinder solid opbakning i medlemslandene, ligesom teleselskaberne har erkendt, at det er fortid, hvor man tog skyhøje afgifter af udenlandske mobilbrugere - dog kun inden for EU, hvilket Odenses borgmester, Anker Boye, har fået et særdeles indgående kendskab til efter sin gigantiske mobilregning på omkring en kvart million kroner oparbejdet i Tyrkiet.

EU-landene skal også blive bedre til at sikre, at det er de samme mobilfrekvenser, som bruges i alle landene, også fremadrettet, hvor der bliver brug for endnu mere plads, efterhånden som en stadig større del af datatrafikken kører via mobilnettene. Endelig er det et problem, at det ikke er skrevet ned, at man ønsker at bevare Internettet som åbent og frit - altså indføre såkaldt netneutralitet, hvor ingen kan købe sig til en plads i overhalingsbanen på bekostning af andre, men hvor man dog gerne må tilkøbe sig bedre adgang end den normale, blot det ikke påvirker den normale hastighed og båndbredde.

Det sagde Andrus Ansip forleden på et debatmøde, som European Internet Foundation holdt i Bruxelles.

Teleselskaber laver specialabonnementer

Alle EU-Kommissionens forslag skal forhandles på plads med Europaparlamentet, som bl.a. har bakket helhjertet op om at få fjernet roamingafgifterne.

Imens fortsætter teleselskaberne med at udtænke nye abonnementer, hvor man kan slippe for nogle af roamingafgifterne ved at betale lidt ekstra om måneden. Senest lancerede Danmarks næststørste teleselskab, Telenor, i mandags nye erhvervsabonnementer, hvoraf det største - til 349 kroner om måneden - er med fri tale i hele EU og med 500 megabyte mobildata om måneden i de 27 øvrige EU-lande. Tidligere har »3« afskaffet udlandsafgiften, hvis en dansk telefon ringer til andre danske telefoner mellem en række udvalgte EU-lande og Danmark.

EU arbejder også på at stramme databeskyttelsen og gøre den ens i de 28 medlemslande.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen