Berlingske Business

EU graver endnu mere i Apples skattesag

pix-Apple, Irland
Apples skatteaftale med den irske regering er lige nu i EUs søgelys. Apples topchef, Tim Cook, bekendtgjorde for nylig, at Apple desuagtet vil udvide bemandingen i Cork, hvor det europæiske hovedkontor ligger. Arkivfoto: Michael MacSweeney, Reuters/Scanpix Foto:

Afgørelse i det, der kan blive et milliardstort skattesmæk, ser først ud til at komme efter det irske valg til februar.

EU har brug for at grave mere i skattesagen mod den amerikanske iPhone- og iPad-producent Apple og udsætter derfor sin afgørelse i nogle måneder.

Det irske finansministerium bekræfter, at man netop har afleveret yderligere svar til EU-Kommissionens undersøgelse. Dermed får skattesagen ingen umiddelbart indflydelse på det irske parlamentsvalg, som forventes holdt i februar. Det er netop Apples skatteaftale med Irland, der er i fokus som den største af de igangværende skattesager, som EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, lige nu kører.

pix-Apple i Cork

Aftalen mistænkes for at give Apple en række skattemæssige fordele, således at Irland kan bevare Apples europæiske hovedsæde i Irland, der er kendt for at have lavere erhvervsskatter end de øvrige EU-lande for derved lettere at kunne trække store, amerikanske selskaber . EU-Kommissionen mener, at skatteaftalen kan være ulovlig.

Afviser ulovligheder

»Vi forventer ingen beslutning før efter nytår,« siger en talsmand for det irske finansministerium til den britiske finansavis Financial Times.

pix-Apple, Irland

Margrethe Vestager beordrede i oktober Luxembourg og Holland til at kradse mange millioner euro ind i ekstraskat fra den italienske bilproducent Fiat og den amerikanske kaffekæde Starbucks. Og i sidste uge blev burgerkæden McDonald's så også trukket ind i manegen og spotlyset for en gunstig skatteaftale med Luxembourg.

Apple-sagen er dog den mest celebre af dem alle, fordi beløbet ventes at runde milliarder, hvis Apple-aftalen bliver kendt ulovlig.

pix-Apple

Den irske regering afviser, ligesom Apple selv, at have foretaget sig noget ulovligt.

Der er delte meninger om, hvad der skal lægges i udsættelsen og den fortsatte granskning. Nogen ser det som en politisk beslutning om ikke at påvirke det irske valg med, hvad man antager vil falde ud til et betragteligt skattesmæk til Apple.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen