Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

EU giver kæmpe milliardskattesmæk til Apple

APPLE-TAXAVOIDANCE/
Apple har i årevis betalt langt mindre i selskabsskat end andre selskaber på baggrund af en aftale fra 1991 med de irske skattemyndigheder. Apples kontante kassebeholdning uden for USA er nu oppe på næsten 215 milliarder dollars. Arkivfoto: REUTERS/Lucas Jackson/File Photo Foto:

iPhone- og iPad-producenten fik ulovlig statsstøtte med en omstridt aftale med Irland, hvor skatten blev sænket markant. Nu skal der betales næsten 100 milliarder kroner ved kasse 1. Apple truer med, at det kan få følger for arbejdspladser i Europa.

Den amerikanske iPhone- og iPad-producent Apple skal betale 13 milliarder euro eller 96,7 milliarder kroner plus renter i ekstraskat, fastslår EU-Kommissionen, der dermed kender en gunstig skatteaftale mellem Apple og Irland, hvor Apples europæiske hovedkontor ligger, for at være ulovlig statsstøtte gennem 25 år.

pix-Apple-foto

Det meddelte EUs danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager tirsdag middag som et foreløbigt punktum i den højest profilerede af skattesagerne i EU mod internationale selskaber og samtidig i armlægningen mellem Europa og USA om, hvem der fastsætter de internationale standarder på både skatte-, privatlivs- og finansområdet for internationale selskaber. Både Apple og Irland vil anke afgørelsen med det samme til EU-Domstolen, der er EUs højeste, juridiske myndighed, og dermed kan en endelig afgørelse ligge mellem halvandet og to år ude i fremtiden. Den irske regering kan dog blive pålagt at kræve pengene afleveret straks, men regeringen har sagt, at de skal sættes hen og ikke bruges.

Artiklen fortsætter under billedet
vestager
Den amerikanske iPhone- og iPad-producent Apple skal betale 13 milliarder euro eller 96,7 milliarder kroner plus renter i ekstraskat. Det meddelte EUs danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager tirsdag middag som et foreløbigt punktum i den højest profilerede af skattesagerne i EU mod internationale selskaber.

Vestager: Ulovlige skattefordele

»Medlemslande kan ikke give skattefordele til udvalgte virksomheder - det er ulovligt ifølge EUs statsstøtteregler. Kommissionens undersøgelse konkluderer, at Irland har givet ulovlige skattefordele til Apple, som gjorde det muligt at betalt væsentligt lavere skat end andre virksomheder over mange år. Faktisk tillod denne selektive behandling Apple at betale en effektiv selskabsskat på en procent af sit europæiske overskud i 2003 og helt ned til 0,005 procent i 2014,« siger Margrethe Vestager i sin afgørelse og understreger, at »den effektive skat, som Apple har betalt, ligger meget, meget, meget langt fra de 12,5 procent, som er Irlands selskabsskat«.

Sådan har Apple ifølge EU-Kommissionen deltaget i skatteunddragelse i den store stil. Alt overskud fra salget i de enkelte europæiske lande er blevet registreret i Irland, hvor selskabsskatten er lavere. Men på grund af den særlige skatteaftale mellem Irland og Apple er næsten alt overskud, som er overført til det irske hovedsæde, noget, der kun findes på papir og derfor ikke er blevet belagt med skat. Således betalte Apple næsten ingen skat af sit overskud i 2014 (reelt 0,005 procent).

Apple har stået til et skattesmæld på helt op til 19 milliarder euro, men det har længe ligget i kortene, at regningen ikke ville blive helt så stor. EUs konkurrencemyndigheder har gjort op, at de 13 milliarder euro er, hvad Apple mangler at betale til den irske skattekasse fra 2003 til 2014.  EU kan kun kræve tilbagebetaling som følge af ulovlig statsstøtte ti år tilbage i tiden, fra sagen rejses, nemlig i 2013.

»Det ultimative mål er, at alle selskaber - små som store - skal betale skat, hvor de tjener pengene. EU-regler kan ikke gøre det alene. Det kræver ændringer både i virksomhedernes anskuelse og i lovgivninen for at lukke huller og øge gennemsigtigheden. G20 og OECD tager vigtige skridt for at nå dette mål. Også i EU er der sket betydelige ændringer, som nu er under indførelse - og mere er på vej. Dette er reelle ændringer og til det bedre,« sagde Margrethe Vestager på pressemødet.

Hun understregede »dette er ikke en bøde men ubetalte skatter, som skal betales.«

Det irske skattevæsen besluttede i 1991, da Apple var i svære, økonomiske problemer, at lave en særlig skatteaftale med Apple, som fik lov til at nøjes med at betale blot fire procent i skat af de næsten 200 milliarder dollars, som Apple havde tjent internationalt gennem de seneste ti år. Dermed kunne Irland bevare de arbejdspladser, som Apple havde i landet og siden har udvidet kraftigt - senest da Apple-topchef Tim Cook i november 2015 udvidede styrken i Irland med 1.000 nye jobs til 6.000 ansatte, en fjerdedel af Apples ansatte i Europa.

pix-Michel Sapin

93 procent af overskuddet ligger uden for USA

Apple har i gennemsnit betalt blot 2,5 procent i skat af omkring 109 milliarder dollars over fem år frem til 2014, viser EUs forundersøgelser. Den irske erhvervsskat er på 12,5 procent. Apple fastholder, at der er betalt al den skat, som man er forpligtet til, og truer med, at det kan få følger for, hvor mange arbejdspladser der lægges i Europa.

»EU-Kommissionen har igangsat en indsats for at omskrive Apples historie i Europa, ignorere Irlands skattelovgivning og vende op og ned på det internationale skattesystem. Kommissionens sag handler ikke om, hvor meget Apple betaler i skat. Den handler om, hvordan myndighederne henter pengene. Den vil få en dyb og skadelig effekt på investeringerne og jobskabelsen i Europa. Apple følger lovgivningen og betaler al den skat, som vi skylder, hvor vi arbejder. Vi vil appellere, og vi er sikre på, at beslutningen vil blive ændret,« meddeler Apple i en udtalelse efter EU-beslutningen.

Apple har siden 2012 investeret 120 millioner euro i den 35 år gamle fabrik i Cork og er nu ved at bygge et nyt datacenter i Galway i det vestlige Irland. Det bliver - sammen med et tilsvarende datacenter i Foulum ved Viborg i Danmark - Apples to første datacentre i Europa. Hvert af dem vil koste Apple over seks milliarder kroner og hvert skabe omkring 100 nye arbejdspladser.

pix-Apple-Irland

Apple har gennem nogen tid været verdens mest værdifulde selskab med en pengetank som Joakim von Ands med en kontant kassebeholdning på lige nu 231,5 milliarder dollars. Heraf lå de 214,9 milliarder dollars - eller 92,8 procent - ved udgangen af juni uden for USA. Det beløb er steget kvartal for kvartal. Ved udgangen af marts 2012 var Apples oversøiske kontantbeholdning på 74 milliarder dollars. Det er ifølge den britiske finansavis Financial Times den største kontantbeholdning, som noget amerikansk selskab besidder i udlandet.

Omkring 90 procent af Apples ikke-amerikanske overskud stammer således fra det irske selskab, som styrer Apples ophavsrettigheder og patenter.

Amerikansk klage over hetz

Allerede i sidste uge klagede den amerikanske regering officielt til EU over, hvad den opfattede som en heksejagt mod amerikanske selskaber - en påstand, som EU-Kommissionen straks afviste og understregede, at alle selskaber, der arbejder i Europa, skal rette sig efter samme regler.

Den amerikanske kaffekæde Starbucks' tilsvarende aftale med Holland og den italiensk bilproducent Fiats aftale med Luxembourg har begge udløst en skatteregning på hver 30 millioner euro. De to selskaber har indbragt afgørelsen for EU-Domstolen.

pix-Apple Cork

Margrethe Vestager har sideløbende undersøgelser i gang mod internetgiganterne Google og Amazon samt burgerkæden McDonald's.

»Vi har stadig arbejde foran os, så virksomheder kan konkurrere på ens vilkår,« understregede Margrethe Vestager.

Den hidtil største skattebetaling, som EU har krævet betalt, blev pålagt svenske Atlas Copco AB. Selskabet fik tidligere i år besked på at betale 300 millioner euro til det belgiske skattevæsen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen