Berlingske Business

EU går ind i dataslagsmål mellem Microsoft og USA

pix-Datacenter
Microsoft nægter fortsat at udlevere personlige data, som en e-mailbruger har liggende i gigantens datacenter her i Dublin i Irland. EU-Kommissionen går nu ind i sagen, som den amerikanske højesteret skal behandle. Arkivfoto: Microsoft

EU-Kommissionen blander sig nu i den meget omtalte sag, hvor Microsoft nægter at udlevere data fra sine servere i Irland til de amerikanske myndigheder.

EU går ind i den meget principielle sag, hvor Microsoft nægter at udlevere en e-mailbrugers personlige data til de amerikanske myndigheder, fordi dataene ligger på en server i Europa og derfor bør være beskyttet af europæisk datalovgivning.

Sagen har tiltrukket sig betydelig opmærksomhed verden over. Teknologigiganterne frygter, at det vil skræmme kunderne fra at bruge de stadig flere netbaserede tjenester, hvis afgørelsen i den amerikanske højesteret betyder, at softwaregiganten tvinges til at udlevere oplysningerne, sådan som det amerikanske justitsministerium kræver.

Pres på den irske regering

Højesteret besluttede i oktober at genåbne sagen fra 2013, hvor Microsoft nægter at udlevere e-mails med henvisning til, at data ligger på servere i Dublin i Irland, hvorfor det er europæisk databeskyttelseslovgivning, der gælder. Microsoft har tidligere vundet sagen, men justitsministeriet appellerede til USAs højesteret. Sagen drejer sig om efterforskning af en narkosag, hvor forbrydelsen angiveligt fandt sted i USA, men hvor der er tale om en EU-borger, som over for Microsoft har oplyst, at han boede i Irland, da han oprettede sin e-mailkonto hos softwaregiganten.

»Hvis amerikansk retshåndhævelse kan skaffe sig adgang til udlændinges e-mails lagret uden for USA, hvad skulle så stoppe myndighederne i andre lande fra at få dine e-mails, selv om de ligger lagret i USA?« spurgte Brad Smith, Microsofts juridiske direktør, i en kommentar oven på højesterets beslutning om at genåbne sagen.

En lang række af Microsofts kollegaer og konkurrenter har bakket softwaregiganten op i at stå fast på et nej til at udlevere oplysningerne fra Europa. Også den irske regering bakkede Microsoft op, og Det Amerikanske Handelskammer Irland, som har over 400 medlemmer, har ifølge The Irish Times kontaktet den irske premierminister og justitsminister for at få Irland til fortsat at insistere på, data, der lagres i Irland, sorterer under irsk lovgivning.

pix-Microsoft i Irland

EU vil ikke vælge side

EU indfører fra 25. maj nye og strengere databeskyttelsesregler i hele EU. Derfor går EU-Kommissionen nu ind i den principielle sag for at sikre sig, at den europæiske lovgivning bliver forstået korrekt.

»Denne sag rejser spørgsmålet om, hvorvidt amerikanske domstole ifølge den amerikanske »Stored Communications Act« kan kræve, at en amerikanskbaseret udbyder leverer indhold fra en kundes e-mailkonto, som ligger på en server, der står uden for USA, i dette tilfælde Irland. Eftersom overførslen af personlige data fra Microsoft fra EU til USA ville falde ind under de europæiske databeskyttelsesregler, har Kommissionen fundet det at være i EUs interesse at sikre, at EUs databeskyttelsesregler om internationale overførsler bliver forstået korrekt og tages i betragtning af den amerikanske højesteret,« hedder det i Kommissionens udmelding.

EU-Kommissionen understreger, at dens indblanding i retssagen »ikke vil være til støtte for nogen af parterne«.

Microsoft har 100 datacentre i 40 lande, hvor stribevis af computerservere gemmer brugernes data i store lagerhaller, så man over internetforbindelsen fra sin computer eller telefon kan bruge dem, f.eks. i tekstbehandlingsprogrammet Word eller e-mailprogrammet Outlook.

EU og USA indgik i januar 2016 en ny dataudvekslingsaftale, hvor især amerikanske firmaer - heriblandt teknologigiganter som Microsoft, Facebook, Google og Apple - forpligter sig til at yde særligt styrket beskyttelse af europæeres personlige data, som lagres på servere i USA, selv om USA ikke betragtes som et datasikkert land. EU er dog ikke tilfreds med USAs udførelse af aftalen, som bl.a. foreskriver ansættelsen af en særlig ombudsmand, som man kan klage til. Også de endnu 28 EU-landes datatilsyn er utilfredse og truede i sidste uge med at indbringe aftalen - kaldet »Privatlivsskjold« (Privacy Shield) - for EU-Domstolen, hvis ikke EU og USA får gennemført en række forbedringer senest i efteråret 2018.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen