Berlingske Business

EU går i krig mod udlandspriser på telefoni

pix-Europa
Det koster stadig ekstra at ringe til udlandet herhjemmefra, selv om EU afskaffede roamingpriserne. Det skal der nu gøres op med. Arkivfoto: Iris/Scanpix

Enighed om at indføre faste maksimumpriser, når man ringer til udlandet herhjemmefra.

Et år efter at EU fik afskaffet de forhadte roamingpriser for at bruge mobiltelefonen og dataforbindelsen i udlandet, har Europa-Parlamentet nu taget initiativ til at få afskaffet ekstraprisen for at ringe herhjemmefra til udenlandske telefonnumre.

Efter 12 timers forhandlinger enedes de 28 EU-lande onsdag med europaparlamentarikerne om at begynde at skære ned på udlandspriserne, så det fremover højst må koste 19 cent eller 1,41 kroner i minuttet at ringe fra f.eks. Danmark til et andet EU-land, mens det ikke må koste mere end seks cent eller 45 øre at sende en SMS-tekstbesked. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Vi betaler stadig udlandspriser herhjemme

Da EU sidste år i juni afskaffede roamingpriserne, betød det, at alle, der opholder sig i et af de øvrige 27 EU-lande, kan ringe til eller blive ringet op fra et andet EU-land - samt Norge, Island og Liechtenstein – og kan bruge dataforbindelsen til præcis samme pris, som hvis man befandt sig i Danmark.

Men så snart man er tilbage i Danmark og vil ringe til udlandet, betaler man almindelig udlandstakst som altid.

Ifølge den europæiske forbrugerorganisation BEUC koster det mellem fem og 80 cent i minuttet at ringe hjemmefra til et andet EU-land.

EU-Kommissionens begrundelse for gennem flere år at hakke af roamingpriserne, indtil de fra juni 2017 helt blev afskaffet, var, at det forstyrrer planerne om et fælles, indre marked i de (endnu) 28 EU-lande.

pix-Roaming

Presset på økonomien i nogle lande

Teleselskaberne har brokket sig over, at EUs indblanding i priserne lægger ekstra pres på dem, fordi der forsvinder en del indtægter. I forhold til roaming rejser flere fra Nordeuropa til Sydeuropa end omvendt. Og selv om folk ikke betaler ekstra længere, skal teleselskaberne fortsat afregne internt med hinanden til EU-regulerede maksimumpriser, som sættes ned år for år.

Snakken om derudover at tvangsfjerne udlandspriserne er derfor blevet modtaget med hovedrysten, da den først kom frem. Konkurrencesituationen i EU-landene er nemlig højst forskellig. I Danmark har den i mere end ti år være benhård, og det er svært at tjene penge som teleselskab.

EU-Kommissionen har i den nye aftale om udlandstelefoni fået indført en bestemmelse om, at den nationale telemyndighed får mulighed for at undtage selskaber, som ansøger om det med henvisning til, at deres forretning risikerer at gå ned.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen