Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

EU-Domstol: Massiv dataindsamling er ulovlig

pix-Øje
En bred indsamling af oplysninger om folks brug af telefoni og Internet må ikke finde sted, siger EUs højeste, juridiske myndighed, EU-Domstolen, som dermed sætter skarpe rammer for overvågning. Arkivfoto: Iris/Scanpix

Teleselskaber kan ikke blive tvunget til bredt at indsamle oplysninger om deres kunders brug af tale og Internet - kun hvis det sker for at bekæmpe alvorlige forbrydelser, fastslår EU-Domstolen i længe ventet dom.

En almen forpligtelse om, at teleselskaberne skal gemme oplysninger om folks brug af tale og Internet er ikke tilladt. Det kan kun ske, hvis det kræves for at kunne bekæmpe alvorlige forbrydelser med høje strafferammer - og myndighederne kan først få oplysningerne at se, når en domstol har været inde over.

Det fastslår EUs øverste, juridiske myndighed, EU-Domstolen, i en længe ventet afgørelse af en strid mellem det svenske teleselskab Tele2 og den svenske telemyndighed Post- och Telestyrelsen, hvor Tele2 har nægtet at følge krav fra myndighederne om stadig at gemme oplysninger om sine kunder oven på den EU-domstolsafgørelse i 2014, som førte til, at daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) ophævede den omstridte logning af danskernes brug af Internet, men som den nye regering nu - i ændret form - har med i sit arbejdsprogram at få genindført.

»Unionsretten udgør hindringer for en generel og udifferentieret lagring af trafikoplysninger og lokationsoplysninger. Det er derimod tilladt for medlemsstaterne at kræve en målrettet lagring af sådanne oplysninger til forebyggende formål. Dette må dog udelukkende ske med det formål at bekæmpe grov kriminalitet og under forudsætningen, at lagringen af oplysningerne begrænses til det strengt nødvendige i forhold til, hvilken type af oplysninger som skal gemmes, hvilke kommunikationsmidler som er omfattet, hvilke personer der berøres, og hvor længe lagringen skal ske. De nationale myndigheders adgang til de lagrede oplysninger skal være underkastet visse vilkår, blandt andet at der sker en forudgående kontrol via en uafhængig myndighed, og at oplysningerne lagres inden for unionen,« hedder det i afgørelsen fra EU-Domstolen, som kom onsdag formiddag.

Tele2: Kunderne skal beskyttes

Tele2 har siden 2014 hævdet, at de svenske krav til datalagring strider mod Europakonventionen for menneskerettigheder, og det bekræfter EU-Domstolen, at den går, fordi den svenske lovgivning bredt krævede, at data blev gemt.

»Den personlige integritet prioriteres af mange af vore kunder, og derfor har vi bragt dette spørgsmål så langt op. Det er vigtigt, at Sverige får love, som betyder, at de kriminalitetsbekæmpende myndigheder kan gøre deres arbejde, uden at den personlige integritet sættes over styr. At EU-Domstolen har identificeret samme brister i det svenske system, som vi har gjort, og nu afsagt denne dom, giver svenske loggivere gode muligheder for at finde den balance, hvilket vi forudsætter, at de nu øjeblikkeligt gør,« siger Tele2s chefjurist, Stefan Backman, i en kommentar til dommen.

EU-Domstolen fastslår, at adgangen til indsamlede oplysninger skal underkastes en forhåndskontrol »af en domstol eller en uafhængig myndighed«.

»Videre skal de behørige, nationale myndigheder, som tildeles adgang til de lagrede oplysninger, informere de berørte personer om dette,« siger domstolen.

Danske teleselskaber venter spændt

De danske teleselskaber har afventet afgørelsen oven på forårets slagsmål med Justitsministeriet om den omstridte logning, som justitsminister Søren Pind (V) ønskede kraftigt udvidet, men som han måtte trække tilbage, da det stod klart, at den ville udløse en milliardregning blot at etablere den særdeles omfattende overvågning samt et anseligt beløb at holde den i luften efterfølgende.

»Vi er stadig ved at nærlæse dommen. Jeg er meget, meget spændt på, hvordan Justitsministeriet læser og fortolker denne dom, som ser ud til at sætte begrænsninger på, hvad man kan lave af generel overvågning,« siger Jakob Willer, direktør i telebranchens organisation, Teleindustrien i Danmark.

Han tilføjer, at telebranchen hele tiden har påpeget, at de danske myndigheder bør vente med at se på en mulig ny logning, før der forelå en afgørelse fra domstolen i Luxembourg.

Ny, dansk logning på vej

Den nye VLAK-regering vil i begyndelsen af 2017 »fremlægge nye regler om logning, der målrettet skal styrke politiets muligheder for at opklare kriminalitet, og som ikke vil pålægge telebranchen for mange byrder«, hedder det i regeringsgrundlaget.

Både De Konservative og Liberal Alliance var meget kritiske og imod forslaget, der nu ændres, men som stadig vil medføre en betydeligt større indsamling af oplysninger om alle danskere end i dag, og som fortsat ser ud til at ville koste et stort beløb. Den kommende logning lægger blandt andet op til, at alle lokationsdata - altså geografiske oplysninger om, hvor telefonen befinder sig - skal gemmes, når man bruger internetforbindelsen, hvilket en smartphone og dens mange apps nærmest gør konstant. Kritikere vurderer, at man derved vil kunne kortlægge folks færden i detaljer.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen