Berlingske Business

EU-domstol afviser USA i Apples milliardsag

pix-Apple
Apples skattesag med EU handler om et eftersmæk på 100 milliarder kroner i Irland, hvor Apples europæiske hovedsæde (billedet) ligger, men den amerikanske regering får ikke lov at stille op i retssagen. Arkivfoto: Paul Faith, AFP/Scanpix Foto:

Den amerikanske regering får ikke lov til at stille op på Apples side i den irske skattesag, hvor Apple fik et smæk på næsten 100 milliarder kroner.

Den amerikanske regering får ikke lov at stille op i EUs milliardskattesag mod Apple.

EUs næsthøjeste domstol afviste fredag en anmodning fra USA om at intervenere i den sag, som Apple har indbragt for domstolen, efter at EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, i efteråret 2016 pålagde iPhone-producenten at efterbetale skat for næsten 100 milliarder kroner til den irske statskasse som følge af en lidt for gunstig skatteaftale med Irland. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den tidligere, amerikanske regering under præsident Barack Obama kritiserede EUs beslutning og klandrede EU for at ville indkassere penge, som burde være endt i USA.

Domstol: USA har ingen direkte interesse

Skatteaftalen med Irland, som EU har kaldt skjult statsstøtte, medførte, at Apple kunne betale helt ned til 0,005 procent i skat af sine indtægter fra store dele af Europa, fordi disse blev bogført i Apples europæiske hovedsæde i Irland i stedet for i de respektive lande, hvor pengene var tjent.

Den amerikanske regering meddelte tilbage i april, at den ønskede at stille op i retssagen. Det protesterede EU-Kommissionen imod, og nu siger EU-Domstolen, at den ikke er blevet overbevist af de amerikanske argumenter.

»USA har ikke formået at påvise en direkte interesse i sagens udfald,« lød domstolens afgørelse lige op til weekenden.

Her blev også et andet selskab, IBEC Company Limited, som ville stille op på Apples og Irlands side, afvist.

pix-Facebook

Indsat på spærret konto

Apple ligger inde med verdens sandsynligvis største kontante pengebeholdning for noget selskab i verden. De høje, amerikanske selskabsskat på indtil nu 35 procent har betydet, at Apple ikke har villet føre pengene retur til USA, før selskabsskatten sænkes betydeligt, hvilket præsident Donald Trump er i færd med nu.

Irland har som Apple anket EU-Kommissionens afgørelse til domstolene. Den irske regering har nægtet at tage imod Apples penge i protest mod at være blevet udpeget som et skattely, selv om det store beløb på 13 milliarder euro eller næsten 100 milliarder kroner er større end de 12,9 milliarder euro, som Irland årligt bruger på sit sundhedssystem, og som næsten svarer til en tredjedel af Irlands samlede skatteindtægt i 2015.

Efter trusler fra EU-Kommissionen om at indbringe Irland for EU-Domstolen valgte den irske regering for nylig at forhandle en køreplan med Apple om, hvordan de 100 milliarder kroner indsættes på en spærret konto i Irland, indtil retssagen er afgjort.

pix-Kobolt

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen