Berlingske Business
13:40Phillip Morris har solgt 566 milliarder cigaretter i år

EU anklager Facebook for vildledning

pix-Vestager
Facebook har vildledt EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, for at få godkendelse af opkøbet af beskedappen WhatsApp, mener EU-Kommissionen. Facebook risikerer en milliardstor bøde. Arkivfoto: John Thys, AFP/Scanpix Foto:

Facebook fejlinformerede Margrethe Vestagers folk forud for at få EUs godkendelse til milliardopkøbet af WhatsApp. Milliardbøde truer nu Facebook.

Facebook misinformerede EU-Kommissionen, da det sociale netværk i 2014 skulle have en godkendelse af den 19 milliarder dollars store overtagelse af beskedtjenesten WhatsApp.

Anklagen fra EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, kommer oven på Facebooks omstridte beslutning om at samkøre oplysninger om WhatsApps brugere med Facebooks egne brugere - en sag, som har fået datatilsyn i mange lande helt op på dupperne.

Facebook risikerer en bøde på en procent af sin globale omsætning, altså et anseligt milliardbeløb.

Strøm af protester fra EUs datatilsyn

WhatsApp er en mobilapp, hvorigennem man kan kommunikere på mange af de samme måder, som man kan på Facebook.

Facebook ændrede i august 2016 brugerbetingelserne for WhatsApp, så brugernes telefonnumre ville blive delt med Facebook-brugerne. Det udløste en storm af protester fra datatilsynene i de enkelte EU-lande. Det tyske datatilsyn krævede i september, at Facebook øjeblikkeligt slettede de oplysninger, som måtte være overført fra WhatsApp til Facebook om de 35 millioner tyske brugere uden deres udtrykkelige tilsagn og accept.

»Det må være deres egenhændige beslutning, om de ønsker en forbindelse mellem deres konto og Facebook. Facebook skal forinden havde spurgt om tilladelse. Dette er ikke sket. Dertil kommer endnu mange millioner mennesker, hvis kontaktdata fra brugernes adressebøger er blevet uploadet til WhatsApp, uden at disse har noget med Facebook eller WhatsApp at gøre. Denne gigantiske mængde af data har Facebook dog efter egne oplysninger endnu ikke taget i brug,« fastslog det tyske datatilsyns direktør, Johannes Caspar, for tre måneder siden.

pix-Facebook og WhatsApp

Svar udbedes senest 31. januar

Nu mener Kommissionen så, at Facebook har spillet med fordækte kort, da man søgte om EUs tilladelse til opkøbet. Facebook sagde nemlig dengang, at det ville være umuligt på troværdig vis at samkøre de to selskabers brugerkonti.  Og det vidste Facebook allerede i 2014 ikke var rigtigt, mener Kommissionen.

»Kommissionen har derfor bekymringer om, at Facebook med vilje, eller skødesløst, indsendte ukorrekte eller misvisende oplysninger til Kommissionen i strid med kravene i EUs fusionsregler,« hedder det i udmeldingen fra EU-Kommissionen.

Facebook har fået en frist til 31. januar 2017 til at svare på anklagerne. Hvis ikke der foreligger tilfredsstillende svar, vil EU-Kommissionen kunne udstede en bøde på en procent af Facebooks globale omsætning på et år. De seneste fire kvartaler har Facebook globalt omsat for 24,66 milliarder dollars eller 175,5 milliarder kroner. Maksimumbøden kan derfor ende på 17,5 milliarder kroner.

Facebook havde ved udgangen af september 2016 i alt 1,79 milliarder aktive brugere, hvoraf de 1,18 milliarder dagligt brugte det sociale netværk, der er verdens største og siden 2014 også børsnoteret.

En talsmand for Facebook siger, at selskabet »er sikker på, at en fuld gennemgang af fakta vil bekræfte, at Facebook handlede i god tro«.

pix-TDC-gadeskab

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen