Berlingske Business

Ericsson overrasker med milliardoverskud

pix-Hans Vestberg
Ericssons topchef, Hans Vestberg, overrasker med et bedre regnskab end ventet. Arkivfoto: Fredrik Sandberg, AFP/TT/Scanpix Foto:

Milliardoverskud trods store omstruktureringer i den svenske mobilgigant.

Den svenske mobilgigant Ericsson ser endelig ud til at have grund til at smile efter at have overrasket alle og leveret et resultat på 3,6 milliarder svenske kroner for 2. kvartal.

Ericsson, som er verdens største leverandør af mobiludstyr som master og bagvedliggende teknologi, har som de fleste andre i mobilbranchen været hårdt presset af både finanskrisen og den stærke konkurrence, som ikke bliver mindre, når finske Nokia sidst i juli ventes at få EU-Kommissionens godkendelse af at overtage sin fransk-amerikanske konkurrent Alcatel Lucent og dermed bliver verdens nummer to efter Ericsson.

Ericssons topchef, Hans Vestberg, kunne fredag morgen fremlægge et regnskab for april-juni med en bedre omsætning og et bedre resultat end ventet. Omsætningen landede på 60,7 milliarder svenske kroner mod 54,8 milliarder kroner for et år siden. Driftsresultatet på 3,6 milliarder kroner er godt nok under sidste års 3,99 milliarder kroner men større end forventet.

Kæmpe fyringsrunde koster dyrt

Det er lykkedes Ericsson at få stabiliseret sin forretning i Nordamerika, som er det største marked. Også i Kina, Mellemøsten og Indien er der igen kommet gang i salget.

Ericsson, som har hovedkvarter i Kista ved Stockholm, har været gennem en lang række sparerunder, og de koster penge her og nu, før besparelserne slår igennem. 2,7 milliarder kroner opgøres omstruktureringsomkostningerne til.

Ericsson annoncerede i marts en kæmpe fyringsrunde, hvor 2.200 stillinger nedlægges i Sverige.

Koncernen er i færd med en omstilling mod software og tjenester.

Hans Vestberg, som har siddet ved roret siden 1. januar 2010, kalder selv kvartalsregnskabet for »en stabil rapport«.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen