Berlingske Business

Erhvervsminister: Danmark har gyldne muligheder - hvis der ellers er forbindelse

pix-Landet
Der er så dejjligt ude på landet - men der er ikke altid forbindelse, og det skal der gøres noget ved, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K). Arkivfoto: Iris/Scanpix

Brian Mikkelsen lover »offensiv, digital vækststrategi« i begyndelsen af 2018 men oplever hver uge at stå steder i Danmark, hvor der ikke er forbindelse, og det ødelægger vækstmulighederne.

Ordentlige internet- og mobilforbindelser i hele Danmark er den afgørende brik til at gøre Danmark til en af verdens digitale frontløbere - og derfor skal der strammes op.

Det budskab gav erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), da han tirsdag morgen åbnede konferencen »Danmark 2025 - vores digitale fremtid«, arrengeret af energiselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, i København med fokus på infrastruktur, investeringer og indhold.

Hov, signalet er væk!

»Ja, vi er nået meget langt i Danmark, men der er stadig langt i forhold til, hvad vi skal nå. Alle har prøvet at forsøge at ringe fra et sted, hvor signalet er blevet væk, og så kan man ikke arbejde. Jeg oplever meget ofte på mine besøg rundt i landet steder, hvor man reelt ikke kan komme på nettet - hvor nettet reelt set er ikke-eksisterende i 2017,« sagde Brian Mikkelsen.

Han slog fast, at »der er brug for god infrastruktur i hele Danmark«.

»Gode internetforbindelser er i dag lige så nødvendige som adgang til strøm. Hvis vi skal skabe vækstvirksomheder i hele Danmark, er gode, digitale forbindelser essentielle. 88 procent af danskerne har i dag adgang til hastigheder på 100 megabit i download og 30 megabit i upload, men der er store, geografiske forskelle, og der er fortsat steder, hvor borgere og virksomheder ikke oplever den dækning, som de har brug for,« sagde erhvervsministeren.

pix-Vandtårn

Offensiv vækststrategi på trapperne

Han vil i begyndelsen af 2018 være klar med »en offensiv, digital vækststrategi«.

»Jeg har tænkt mig at gøre Danmark til digital frontløber, så vi udnytter ny teknologi og forretningsmodeller. Med det kæmpe ryk, der er sket på grund af digitaliseringen, kan vi lave flere ting herhjemme, som ikke behøver at blive lavet i Kina. Det giver Danmark gyldne muligheder,« sagde Brian Mikkelsen.

Han understregede, at data - og ikke produktion og olie - er det vigtigste råstof for danske virksomheder, men at Danmark halter efter lignende lande i Europa.

»Vores små og mellemstore virskomheder er desværre ikke ret digitale i dag, og en del af forklaringen er, at de ikke har adgang til ordentlige bredbåndsforbindelser,« sagde han.

pix-Dårlig forbindelse

Bredt, politisk forlig er afgørende

Derfor støtter Brian Mikkelsen fortsat, at der stilles krav om bedre dækning i bestemte områder, når radiofrekvenser til mobiltelefoni og mobilt bredbånd udbydes i auktion, som det sker igen til næste år. Samtidig skal politikerne sørge for, at der skabes trygge investeringsrammer i Danmark, fordi det er dyrt at udbygge mobilnet og kabelnet i jorden.

»Derfor ønsker vi et bredt, politisk teleforlig, som rækker mange år frem og sikrer gode rammevilkår for investorerne. Endelig er det vigtigt, at vi får alle borgere med og ikke efterlader nogen på perronen. Det er således også en pædagogisk opgave at sørge for, at alle er med, og den opgave skal vi prøve at få løst sammen,« understregede Brian Mikkelsen.

Den danske telebranche investerer årligt omkring seks milliarder kroner i udbygning af deres infrastruktur, og ifølge vicedirektør i Dansk Energi, Anders Stouge, vil de danske energi- og elselskaber frem til 2020 investere endnu omkring fire milliarder kroner i at udbygge de fibernet, som kan levere internetforbindelser, telefoni og TV i konkurrence med især TDC, som er landets største teleselskab.

Slut med analoge regler i en digital verden

Lige nu er over 500.000 husstande koblet på elselskabernes fibernet, og omkring 50.000 flere kommer til hvert år. Til sammenligning har TDC-koncernen 1,2 millioner bredbåndskunder.

»Infrastruktur, investeringer og indhold hænger sammen. Derfor skal der skabes de rette rammer for investeringerne, for vi kan ikke fortsætte med analoge regler i en digital verden - der skal sikres fair og lige regler. Så der ligger virkelig en fremtid foran os, men det kræver politisk medløb,« sagde vicdedirektør Anders Stouge.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen