Berlingske Business

Erhvervslivet vil lægge digital plan for Danmark

pix-Digitalisering
Danske virksomheder skal være bedre til at bruge den nye teknologi til at udvikle sig og skabe forretning, mener Dansk Industri. Arkivfoto: Iris/Scanpix

Dansk Industri samler 16 topchefer fra alle brancher for at skubbe på digitaliseringen og få Danmark frem i bussen.

En række af de store, danske virksomheder går nu på tværs af brancher sammen under Dansk Industris vinger for at lægge en konkret plan for, hvordan Danmark kan bruge de teknologiske muligheder og digitalisering til at rykke frem i verdensbussen.

Det nye virksomhedspanel er blevet sat sammen af 16 topledere fra blandt andet Grundfos, Danfoss, Danske Bank, Vestas, Microsoft, Google og Falcon Social med koncernchef i IT-koncernen EG, Leif Vestergaard, som formand. Panelet skal komme med anbefalinger til både virksomhederne selv og til politikerne.

Der bliver dermed tale om endnu et konkret idekatalog oven i de tidligere, som først Produktivitetskommissionen og siden den digitale vækstplan, som den tidligere regerings IKT-Vækstteam i januar 2014 afleverede, og som i december 2014 delvis blev en del af regeringens samlede vækstplan for Danmark.

pix-Adam Lebech

Fra alle sider skubbes der på for at få virksomhederne til at tage digitaliseringen til sig og udnytte de teknologiske muligheder inden for alle brancher, som kan sikre hurtigere overblik, hurtigere ideudvikling og dermed skabe vækst og eksportmuligheder.

Dansk Industri, hvis brancheorganisation for IT- og televirksomheder, DI Digital (tidligere ITEK), også har fremlagt sin egen køreplan sammen med en række store organisationer og forbund, håber med sit nyeste initiativ at få sat mere skub i udviklingen og større fokus på nødvendigheden af at gøre noget.

pix-Knust PC

Administrerende direktør Karsten Dybvad peger - som mange før ham - på, at virksomhederne i dag ikke nødvendigvis bliver angrebet af traditionelle konkurrenter men kan opleve, at andre, der bruger ny teknologi, i rekordfart kan rykke ind på det, som man troede, var ens eget område. Det omstridte, amerikanske privattaxiselskab Uber er et eksempel på, hvordan tingene lynhurtigt ændrer sig.

»Danmark skal være et digitalt fyrtårn. Vi er et af verdens dyreste samfund at leve og drive virksomhed i. Derfor kan vi også kun konkurrere, hvis vi er blandt de mest produktive i verden. Og her er digitaliseringen blevet en grundlæggende game changer, der giver mulighed for at tage nogle massive hop fremad i produktivitet. Det gør digitalisering til et helt afgørende konkurrenceparameter for Danmark. Hvis vi går forrest, er det os, der får jobbene. Hvis ikke, bliver vi kørt bagud,« siger han i forbindelse med udpegelsen af det nye panel, som han også selv deltager i.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen