Berlingske Business
17:25Rederiet Torm ser nu 2017-resultat ende på 0-5 millioner

Er uret gået i stå for Apple?

SKOREA-APPLE-SMARTWATCH
Det nye Apple Watch ser ikke ud til at have levet op til analytikeres og branchekenderes forventninger. Foto:

Et Apple-regnskab med vækst endte med at skuffe aktiemarkedet, fordi Apple Watch åbenbart ikke helt er det, som investorerne troede det ville være. I hvert fald ikke endnu. Men det er for tidligt at afskrive uret, siger analytiker.

Når en virksomhed ikke oplyser salgstal for sit nye produkt, så viser det sig som regel at være, fordi der ikke er så meget at fortælle om. Det er sjældent, fordi salgstallene er så enorme, at de kunne lokke nye konkurrenter frem.

Under alle omstændigheder var aktie-analytikerne skuffede over det, de kunne sjusse sig frem til på grundlag af Apples kvartalsregnskab sent tirsdag aften: Det nye Apple Watch ser ikke ud til at have levet op til analytikeres og branchekenderes forventninger. Så aktien faldt i kurs, på et tidspunkt helt op til otte procent, trods et i øvrigt godt regnskab, hvor omsætningen var steget 33 procent til 49,6 milliarder dollar, og nettooverskuddet voksede 39 procent. Omsætningen i Kina er fordoblet.

US-APPLE-QUARTERLY-EARNINGS-BUOYED-BY-STRONG-IPHONE-SALES

Men det var uret, folk kiggede på, og det var ingen hjælp, at Apple-chef Tim Cook forsikrede, at Apple Watch skam havde overgået Apples »interne forventninger« – for dem fortalte han heller, hvad var.

Efter at markedet for iPads er mættet, er det Apple Watch, forhåbningerne har været rettet mod, og sjældent har en elektronisk tingest, som kun få mennesker selv har set, været genstand for så megen hype. Apples nye smartwatch ville simpelt hen kunne skabe et nyt marked for warables, elektronik man kan tage på som et smykke eller et ur.

APPLE-DISRUPTION/

»Jeg er sikker på, at mange mennesker som deres første skridt vil vente og se, hvad Apple gør, før de går ud og køber et bærbart teknologisk produkt,« sagde en analytiker til BBC, da Apple i september sidste år viste Apple Watch frem. Branchemedier talte om, at man forventede, at markedet for wearables ville eksplodere, og der blev talt om salgstal på måske fem millioner ure i det første kvartal, eller seks eller syv, måske.

Men tanken om at gå med en computer om håndledet var muligvis alligevel for avanceret for det brede marked. Iagttagere med særlig indsigt kunne fortælle, at det ikke så ud, som om produktionstallene rigtig tog fart, og de store app-producenter havde ikke travlt med at fremstille en Watch-version af deres app’er. Facebook kan man således stadig ikke få til Appel Watch. Der var også noget med en underleverandør, som havde problemer med at levere den særlige prikke-maskine, som i stedet for en vibration prikker brugeren på håndledet. Og analytikerne begyndte at sænke armene.

Ofre for egen hype

Tirsdag aften kom sandhedens time, eller rettere timen for en lille smule sandhed. Apple har placeret uret i gruppen »øvrige«, sammen med Apple TV og iPods og andre småting med stagnerende salg. Og salget i denne kategori er steget 952 millioner dollar. Med en gennemsnitspris på uret på 500-550 dollar pr. styk må der være solgt mellem 1,7 og 1,9 millioner ure.

Eller mere, for i en telefonkonference med analytikere understregede Tim Cook, at sådan kan man ikke regne. Det ville være forkert. For de andre produkter i »øvrige«-kassen er gået tilbage. Han fortalte bare ikke med hvor meget.

For tidligt at afskrive uret

En af analytikerne, Gene Munster fra investeringsbanken Piper Jaffray, skrev i en kommentar, at »tallet kan skabe grobund for bekymring hos investorerne om mulighederne for bærbart udstyr på kort og langt sigt«. Han advarede dog om, at »det er for tidligt at afskrive uret ... til efteråret vil app’er til uret være det næste skridt fremad«.

Uret kom på markedet i april, så Gene Munster kan have en pointe, selv om det i sig selv kunne være en kilde til bekymring hos investorerne, at det skal være nødvendigt at sige, at et det er for tidligt at afskrive et produkt efter tre måneder. Men det er muligt, at Apple bare er offer for overdrevne forventninger og forkælede aktionærer – hvis ikke for sin egen PR-strategi, der sidste år lancerede uret som noget afgørende nyt og »vores hidtil mest personlige produkt«. I hvert fald insisterer Apple på, at man selv er tilfreds.

»Vi har haft lignende perioder for iPhone og iPad, da de i sin tid blev lanceret, og vi har faktisk solgt flere Apple Watch, end vi solgte iPhone og iPad på det tidspunkt,« sagde Apples finansdirektør, Luca Maestri, til Bloomberg.

Men alligevel. Når man ikke nævner tallene, er det gerne fordi de ikke et værd at nævne, og når man siger, at man ikke er så optaget af dem, er det somme tider, fordi man ikke kan holde ud at tænke på dem.

»Vi har det rigtig godt med, hvordan det er gået,« sagde Tim Cook til analytikerne i telefonen.

»Vores mål var ikke først og fremmest salg. Ud over de rigtig gode nyheder om salget, så er vi meget stolte over, hvordan produktet er positioneret på langt sigt.«

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen