Berlingske Business
17:42

Er succesen ved at rinde ud for Spotify? Gælden vokser, og pengene fosser (stadig) ud af kassen

US-ENTERTAINMENT-SWEDEN-MUSIC-INTERNET-SPOTIFY
Daniel Ek, stifter og direktør i Spotify, ses her på en konference i 2015. Han er lige blevet udråbt som en af de mest magtfulde i musikindustrien, men det kniber med at tjene penge. AFP PHOTO/DON EMMERT Foto:

En udskudt børsnotering, røde bunlinjer og stigende konkurrence gør ondt på Spotifys succeshistorie. Selskabet afviser at kommentere »rygter og spekulation«.

Den svenske musiktjeneste Spotify har i årevis været udset til en slags frelser for alverdens pladeselskaber, der nærmest blev slået i dørken, da folk begyndte at hente musik ulovligt på internettet i stedet for at købe CDer i den lokale musikbutik omkring årtusindskiftet.

Men imens stifter og topchef Daniel Ek kan notere sig, at selskabet har sendt fem milliarder dollar til rettighedshavere, er succeshistorien om en god forretning i lovlig musikstreaming ved at fuse ud ifølge flere iagttagere.

FAKE NEWS

I de ti år selskabet har eksisteret har de aldrig formået at tjene penge. Omsætningen er ganske vist vokset og antallet af folk, der går ind på musiktjenesten og vælger mellem intet færre end 30 millioner stykker musik, har nået 100 millioner. Ud af dem er 40 millioner abonnenter, der giver penge i kassen til det svenske firma, men det har senere år haft alvorligt ondt i økonomien trods de mange musikglade kunder. I 2015 omsatte selskabet for 14,6 milliarder kroner, alligevel blev det til et underskud på 1,3 milliarder kroner.

Øget konkurrence

Rasmus Rex Pedersen, der er ekstern lektor på Roskilde Universitet og adjunkt i musikbranchestudier på Mus, forsker i konsekvenserne af streaming af musik og har derfor fulgt Spotify nøje. Han forklarer, at selskabet presses af stor konkurrence fra andre tjenester som Apple Music, der på kort tid er kommet på halvt så mange brugere som Spotify. Og de har et es i ærmet, som Spotify ikke kan bryste sig af.

»Spotify er meget afhængige af pladeselskaberne, fordi selskabet kun er en musiktjeneste. Apple og Amazon, Youtube, kan leve uden musikken, og de kan derfor nemmere presse pladeselskaberne i pris,« siger Rasmus Rex Pedersen.

Han peger samtidig på, at der i musikbranchen er en stor interesse i at Spotify klarer sig godt, fordi tjenesten kun har musik som produkt og er et bolværk mod, at folk henter musik ulovlig fra steder som den nu hedengangne musikportal Napster, der for alvor blomstrede op i begyndelsen af 00erne.

»Man vil i branchen gerne øge betalingsviljen, men man har Napster-æraen i frisk erindring. Der skal meget lidt til, at folk vælger ulovlige alternativer, hvor branchen slet ikke får penge,« siger forskeren.

Et af de helt centrale elementer i Spotifys fremtid en børsnotering, der skal få penge i kassen hos Spotify, men den er ifølge IT-mediet Techcrunch og BBC blevet udskudt til 2018, fordi der blandt andet mangler at falde aftaler på plads med de tre store pladeselskaber Universal, Sony og Warner.

FASHION-METGALA/

I øjeblikket betaler Spotify ifølge BBC omkring 55 procent af deres indtægter til pladeselskaberne, imens sangskrivere og andre rettighedshavere får omkring 15 procent. Den andel vil man gerne have handlet ned til en fornuftig pris, så forretningen kan begynde at give overskud til kommende aktionærer.

Gældsspiral?

Børsnoteringen står også helt centralt i forhold til et lån, som Svenska Dagbladet kunne løfte sløret for tilbage i januar 2016. Her fremgik det, at selskabet ville låne godt fire milliarder kroner fra investorer med en rente på fire procent. Lånet kan laves om til aktier ved en børsnotering med en rabat til långiverne på 17,5 procent. Men der er en hage; efter et år vil rabatten stige med 2,5 procent for hver seks måneder selskabet venter med at gå på børsen, fremgår det af aftalen ifølge den svenske avis.

SPOTIFY-FUTURE/

Den del kommer oven i, at selskabet har gæld for i alt 1,5 milliarder dollar eller omkring 10 milliarder danske kroner, hvilket også er med til at belaste firmaets budgetter.

Spotify-pressemedarbejder Sofie Grant skriver i en email til Berlingske Business, at selskabet ikke vil kommentere  »rygter og spekulation«. Hun fortæller samtidig, at selskabet heller ikke ønsker at kommentere den finansielle situation i firmaet, der har flere end 1.600 ansatte.

SPOTIFY-FUTURE/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen