Berlingske Business
17:42

»Er du ikke herre i eget hus, risikerer du du at blive marginaliseret«

Billede
Overskrift
Overvejer du som it-virksomhed at flytte dele af din udvikling til udlandet, skal du have en klar strategi for, hvordan du vil gøre det. Foto:
 

Overvejer du som it-virksomhed at flytte dele af din udvikling til udlandet, skal du have en klar strategi for, hvordan du vil gøre det. For der er en række udfordringer, der hurtigt udligner lave lønninger.

Om du udvikler i C#, PHP, Java eller Json er udvikling grundlæggende tværsprogligt, og derfor er it blevet betragtet som et oplagt område for outsourcing til lande med lave lønninger. Uden udfordringer er det dog ikke at placere dele af firmaets it-udvikling i udlandet.

Det viser blandt andet rapporten IT i praksis®, som Rambøll og DANSK IT udgiver hvert år. I den kortlægger de dansk it, og i udgaven fra 2013 pegede 31 procent af virksomhederne på, at de havde valgt at hjemtage it-opgaver, der tidligere var outsourcet. Ifølge undersøgelsen siger mere end halvdelen af virksomhederne, at den økonomiske gevinst reelt ikke var til stede, og at brugertilfredsheden med ydelsen var for lav. Og tidligere på året viste en undersøgelse foretaget af Whitelane Research, at selv om mere og mere udvikling bliver placeret i udlandet, falder tilfredsheden med kvaliteten. Flere mener, at programmering er en af nøglekompetencerne for den digitale tidsalder, vi lever i. Og nu skal børn også lære at programmere bare gennem leg.

En af de danske it-virksomheder, der har prøvet kræfter med udvikling i udlandet er regnskabsprogrammet, Billy, som iværksætteren Toke Kruse stiftede i 2010. Planen var fra dag 1 at lave et internationalt produkt, så efter at have været på markedet i et halvt år, flyttede Toke Kruse sammen med firmaets medstifter til Silicon Valley, USA for at oprette en udviklingsafdeling. Hurtigt fik de samlet et hold udviklere, så der sad fire i USA og fem i Danmark.

»Vi havde ikke de store overvejelser. Vi var et startup, så vi kastede os bare ud i det. Det var to kufferter og en taske på ryggen, og så stod vi i San Francisco. Efter en uge havde vi et sted at bo, og så startede vi bare med at bygge ud derfra,« fortæller Toke Kruse.

Tirstrup lufthavn, SAS, fly, luftfart, Ryanair, passagerer, baga

Billy er et brugervenligt online regnskabsprogram for små og mellemstore virksomheder. Og USA, der mere end noget andet land hylder de små entreprenører, var et oplagt mål for det lille startup-værktøj. Hurtigt kom der dog udfordringer for Billy-holdet. Fx betød de ni timers tidsforskel, at der ikke var noget tidspunkt, hvor de to udviklings-teams overlappede hinanden. Det stillede store krav til de danske udviklere. Især fordi de amerikanske udviklere af gode grunde ikke kunne arbejde kl 12 om natten. Det betød, at det danske hold var nødt til at være på forkant tidsmæssigt, og i perioder var det nødvendigt at arbejde fra 18 til 24 om aftenen, hvis de skulle have en hel arbejdsdag med de amerikanske udviklere.

»De har været fleksible undervejs, men det er også en af grundene til, at nogle af udviklerne forlod virksomheden. Simpelthen fordi der ikke er et sammenhold og et team, der sidder sammen. Der er en kæmpe transaktionsomkostning ved at have to teams. I en opstartsfase er det fint, men det er meget svært at få det til at hænge sammen på den lange bane,« siger han.

En anden udfordring i forhold til tidszonen var, at der blev spildt tid, fordi de amerikanske udviklere var mindre selvstændige, end det danske team var vant til. Derfor ventede de på svar fra deres overordnede.

»De var bange for at tage de forkerte beslutninger. I Danmark tager vi en beslutning, og hvis vi begår fejl, så må vi rette den op. I USA opstod der flaskehalse i forhold til lederne af vores udviklingsteam, fordi alt skulle igennem ham,« siger han og roser samtidig danske udviklere.

»De er dygtige til at tænke hele løsninger, og de er selvstændige. Vi har rigtig dygtige udviklere i Danmark - vi har bare ikke nok af dem, så vi skal uddanne nogle flere.«

Derudover peger Toke Kruse på, at lønningerne steg markant i den periode, Billy havde udviklere i USA.

ingeniør fra Brasilien på Birn Jernstøberi.

»Vi burde nok have ventet et år eller to med at tage til USA, til vi havde en international version. For det, vi også kunne se, var, at lønningerne i USA, fra vi kom og tre år efter, steg de bare. Og det gør de stadig. Så en rigtig dygtig udvikler i USA vil jeg næsten sige koster det dobbelt af, hvad han koster i Danmark,« siger han.

Han peger på, at de meget talentfulde udviklere er svære at finde både i Danmark og i USA. Forskellen er bare, at i USA er lønningsniveauet ekstremt højt. Så indirekte sidder du og konkurrerer med Google,

Facebook, Twitter. Og de har bare en anden pengepung end et startup som Billy. Derfor flyttede Toke Kruse og Co. tilbage til Danmark.

Selv om Billy endte med at flytte udviklingen tilbage til Danmark, er Toke Kruse ikke afvisende overfor at prøve kræfter med udlandet igen. I januar åbnede Billy en amerikansk markedsføringsafdeling, og på sigt giver det mening at placere supporten og udvikling af nye funktioner i USA. Men der bliver ikke tale om et dansk og et amerikansk team, der sammen udvikler kernen i regnskabsprogrammet. Læs også om danske programmeringssprog som er blandt verdens mest populære, men hvordan har de udviklet sig, og hvad byder fremtiden inden for sprogene?

Freelance-setup i Hviderusland

Et andet dansk it-firma, der har prøvet kræfter med udvikling i udlandet er Nodes. Firmaet producerede i de første år primært apps til Facebook, og gennemsnits-ordren lå omkring de 50.000 kroner, og selv om Nodes på det tidspunkt var i størrelsesordenen 65 mand, skulle der laves rigtig mange opgaver til 50.000 kroner for at få forretningen til at løbe rundt. Andreas Rasmussen, der er managing partner, fortæller, at Nodes derfor kunne lancere 100 projekter på en måned, så firmaet imploderede nærmest.

For at få det hele til at hænge sammen, blev der i 2011 lanceret et freelance-setup i Hviderusland, og siden købte Nodes udviklerne fri og lavede sit eget kontor med 25 ansatte i Minsk. At det blev Hviderusland var tilfældigt, men landet har mange højtuddannede php-udviklere, og derudover var lønningerne langt lavere end i Vesteuropa.

skytte

»Vores lead-udvikler tjente måske 20.000 kroner om måneden dernede, og han kørte rundt i en bil fra BMW 7-serien. Han var nok næsten så højt lønnet, som man kan blive i Hviderusland,« siger Andreas Rasmussen.

Ekstremt meget koordinering

Til gengæld oplevede Nodes også hurtigt, at der er forskel på it-branchen i Danmark og Hviderusland. En ting er den åbenlyse korruption og penge til vilkårlige betjente på køreturen fra lufthavnen. Men ligesom

Toke Kruse og Billy peger Andreas Rasmussen på, at forskellen i mentalitet gav problemer. De hviderussiske udviklere var meget autoritetstro, og de forventede at chefen altid skulle have det sidste ord. I sidste ende betød det dårligere kvalitet.

»Problemet er, at når man sender en udvikler et design med en stor knap, hvor der står START på. Og han så skriver tilbage, “hvad skal den knap gøre?”. Så er det jo ikke fordi, han er dum, han har jo en kandidatgrad. Det er simpelthen bare fordi, han ikke tør lave fejl,« siger han.

»Og når man lever af at sælge fastpris-projekter, kunne vi indregne ekstrem meget koordinering, og så blev vi for dyre. Så vi endte med at give vores koordinering væk, og det blev bare noget rod. Så når jeg siger kvaliteten, blev dårligere, så var det fordi, der simpelthen skulle så mange iterationer og proces til, før det blev et godt produkt.«

Andreas Rasmussen husker især en situation, hvor det blev tydeligt, at kvaliteten haltede, når de hviderussiske udviklere blev involveret.

»Vi havde solgt en kampagne til BMW, og vi skulle lancere den nye BMW 3-serie. Der lavede vi den globale app-lancering med augmented reality, hvor du kunne se bilen i 3D. Og det var utrolig svært at koordinere detaljegraden på afstand« siger Andreas Rasmussen.

Han peger på, at udviklerne manglede øje for detaljen, for teknisk var de dygtige, fortæller han.

 

»Kompleksitetsniveauet i en Facebook-app bliver aldrig størrre end som så, men øjet for detaljen, bliver ekstremt tydelig i mobil apps. Og det blev det, der gjorde, at vi begyndte at ansatte i Danmark. Vi tog ligesom et team af gangen, og sagde, at nu ansætter vi kun mobiludviklere i Danmark og London,« siger han.

Produkter på grænsen af, hvad man kan tillade sig

Til sidste rykkede også web frontend afdeling tilbage til Danmark, og i løbet af kort tid var Nodes helt ude af Hviderusland. Hele opholdet varede cirka 24 måneder. I dag er Nodes et specialiseret mobil-udviklingshus der især udvikler to typer apps. Den ene er brugerrettede selvservice-apps for virksomheder som TDC, E- boks og Børsen. Og den anden - og hurtigst voksende - er interne apps til at optimere analoge arbejdsrutiner eller mindre brugervenlige pc-systemer. Og det skifte er en af grundene til, at Nodes trak stikket i Hviderusland. Læs også om danske Realm.io der giver it-giganterne baghjul.

Andreas Rasmussen fortæller, at Nodes havde et ønske om at bevæge sig op i fødekæden i størrelse for at få råd til at ansætte dygtigere medarbejdere. Men et outsourcingkoncept i Hviderusland - med alt hvad det medfører af tvivlsomt samarbejde med myndighederne og kulturforskelle - modarbejdede den ambition.

»Det var den eneste måde, vi kunne få det til at hænge sammen på. Men det gjorde også, hvis man skal være ærlig, at den kvalitet, vi leverede, kun var nok til midlertidige kampagner og ikke blivende apps som idag.«

I dag ser Andreas Rasmussen de ni måneder i Hviderusland som en sjov historie. Men også en periode, der ville have tæret på firmaets renomme, hvis Nodes ikke havde trukket sig ud.

»Vores kunder dengang var måske mere ligeglade, for projekterne var mere ustrategiske. Men det er klart, at når vi laver forretningskritiske ting for Danske Bank og E-boks, så har jeg fx skrevet under på, at vi ikke kører med bestikkelse i vores virksomhed. Det kræver større corporate virksomheder af deres leverandører. Og jeg forestiller mig, at Hviderusland er et af de værste lande på det punkt.«

Vækster i London

Det hurtige farvel til Hviderusland betyder ikke, at Nodes er færdige med udlandet. Tværtimod vækster firmaet hastigt i London, og derfor har Nodes i øjeblikket 20 udviklere i England. Men det handler om at være tæt på kunden og ikke at spare penge på udviklingen.

I det nuværende setup er det ikke på tale at sende udvikling til lavprislande, selv om Nodes vokser hurtigt.

Andreas Rasmussen peger dog på, at outsourcingskonceptet i Hviderusland havde fungeret bedre, hvis firmaet fx havde haft en dansk manager, der passede til kernekulturen i virksomheden.

»Så var det helt sikkert blevet bedre. Det er også, hvad jeg kan forstå, når jeg hører om dem, der har succes med outsourcing. Men der var ingen af os, der havde en drøm om at bo i Minsk. Jeg har været på besøg dernede, og det er en anderledes oplevelse. Så det blev ikke engang diskuteret.«

Carlsberg

Den bedste kvalitet for pengene

Et af de danske firmaer, der har udvikling i udlandet som et vigtigt konkurrenceparameter, er NNIT, der har 2600 medarbejdere globalt. Af dem sidder der omkring 900 i udlandet, og det store danske it-firma har blandt andet ansatte i lande som USA, Storbritannien, Tjekkiet og Tyskland. Den klart største andel af de udenlandske udviklere sidder i Asien, hvor det primært er Kina og Filippinerne, der trækker tallene op.

Og hos NNIT er der ingen vej udenom ansatte, der sidder i udlandet. For der findes slet ikke it-specialister nok i Danmark til at dække NNIT’s behov, fortæller Per Kogut, der er administrerende direktør i NNIT.

»Herudover er det vigtigste at sikre den bedste kvalitet for pengene, hvor lønnen til dygtige udviklere er lavere i Asien. Inden for alle områder fra udvikling til support er det for os afgørende, at kunderne ønsker det. Vi leverer for eksempel support 24-7 til PANDORA globalt, hvor tidsforskellen mellem destinationerne gør det nødvendigt,« siger han.

Han kan godt genkende, at der er forskel på danske og udenlandske udviklingsteams, men han mener, at de generelt er gode til at overvinde praktiske udfordringer. Det handler om at have struktur og faste rutiner i samarbejdet. Fx foregår telekonferencer med Asien om morgenen, og når det er blevet rutine, giver det ikke problemer.

»Selvfølgelig oplever vi kulturelle forskelle og et forhold til autoriteter og hierarkier, der adskiller sig fra det danske. Sådan er vilkårene, når man laver forretning i en globaliseret verden. Her arbejder vi meget med vores kultur og værdier, som medarbejderne i alle lande uddannes og trænes i at forstå og bruge i dagligdagen,« siger Per Kogut.

Er du ikke herre i eget hus, bliver du marginaliseret

Hos NNIT bliver langt hovedparten af projekterne fortsat drevet fra firmaets hovedsæde i Søborg af danske udviklere, fordi de har kontakten til kunderne. Og ifølge Per Kogut ligger de fleste af fødekædens spændende opgaver også i Danmark og ikke i Kina eller Filippinerne. Men grundlæggende kan også de mindre rutineprægede opgaver flyttes ud af landet, hvis NNIT får flere kunder i udlandet, og hvis kunderne vil foretrække at have udviklingen placeret tættere på. Læs også dette portræt af Per Kogut: »Vi har misset betydningen af begrebet disruption, men smider om os med det og andre flotte buzzwords uden indhold«.

Til gengæld trækker NNIT og Per Kogut en klar streg i sandet. Der er opgaver, der bliver løst af NNIT-ansatte, men outsourcing af opgaver til underleverandører er ikke en farbar vej, mener direktøren.

»Jeg har områder hos mig, hvor man kunne sige: Hvorfor får du ikke bare lavet dette i byen. Og der har jeg valgt en klar skillelinje. Jeg synes, det er klogt, at vi ikke har rengøringsfolk selv. Jeg synes også, det er klogt, at vi ikke laver kantinemaden selv. At vi ikke har vagter, der går og passer på huset. For det er ikke en afgørende del - en leverance til kunden,« siger han og fortsætter.

»Men lige så snart vi har en kundeleverance, så vil jeg være i kontrol selv. Det er der, hvor jeg skelner mellem tingene. Jeg tror grundlæggende på, at hvis man ikke er herre i eget hus, og man outsourcer flere og flere af sine områder, så bliver man også selv marginaliseret på et tidspunkt. Og derved disrupter man jo faktisk sig selv.«

Artiklen er oprindeligt bragt på universe.ida.dk.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen