Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Er det B&O's nye guldkalv?

Olufsen
. Foto:

B&O er en lille spiller på et brutalt marked, hvor de små spillere bliver færre, og de store bliver større. En historie lyser dog op i et presset B&O-regnskab for første kvartal.

Kerneforretningen er i bakgear i B&O. Den hæderkronede elektronikvirksomhed fra Struer fremlagde tirsdag regnskab for første kvartal, og det viste en salgstilbagegang i AV-forretningen på 16 procent til en omsætning på 287 millioner kroner.

En del af forklaringen er, at B&O har været plaget af forsinkede produktlanceringer, men billedet er, at elektronikselskabet har svært ved at konkurrere i et marked, hvor den teknologiske udvikling går stærkt, og hvor udgifterne til research og udvikling er kolosale. Det forklarer Morten Imsgaard, der er senioranalytiker i Sydbank og følger aktien tæt.

Ny division kan vinde

Et lyspunkt springer dog i øjnene i B&O-regnskabet; Play-divisionen, der henvender sig til det yngre og mindre betalingsstærke segment, leverede en salgsvækst på 41 procent til 229 mio. kroner fra 163 mio. kroner året før. Skal B&O vokse, som selskabet har en ambition om, er det også fra Play-divisionen, at væksten skal komme, vurderer Morten Imsgaard.

Billede

»Det er klart den del af forretningen, der har den bredeste kundegruppe, mens den mere traditionelle del af B&O mere kan karakteriseres som en niche-forretning,« siger Morten Imsgaard.

Play-divisionen har formået at forbedre indtjeningsevnen i et meget konkurrencepræget marked, og da B&O tirsdag præsenterede et nettoresultat med et tab på 67 millioner, var det ikke Play, der trak resultatet i minus. Alligevel skal B&O ikke forvente, at succes i Play-division bliver en »gratis omgang,« forklarer Morten Imsagaard.

»Det er ikke så nemt, for de bevæger sig ind i den øvre del af markedet for masseproduceret forbrugerelektronik, og der er mange stærke spillere i det segment. Indtil videre gør B&O det dog godt, fordi de stadig adskiller sig på design, og de har formået at holde priserne på et niveau, der ikke er meget højere end konkurrenternes,« siger Morten Imsgaard.

NKT. Kabler. PR-foto

Tilbage til start

Kvartalsregnskabet blev samtidig det første under Henrik Clausen, der tiltrådte som administrerende direktør i juli. Hans opgave er nu at bevise over for aktionærerne, at B&O kan blive en lønsom forretning igen. Selskabet har omkring 750 millioner kroner i kassen som følge af frasalg, så finansielt er presset på Henrik Clausen ikke så stort endnu. Morten Imsgaard mener, at B&O har fundamentet på plads til at kunne styrke indtjeningen, men aktionærernes tålmodighed varer ikke evigt.

»B&O har købt sig selv noget tid til at lave en omstilling, men de er nødt til at bevise, at de kan løfte indtjeningen. Jo mere sandsynligt det bliver, at de ikke kan levere varen, jo mere utålmodige bliver aktionærerne også i sidste ende,« siger Morten Imsgaard.

Olufsen

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen