Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Enigt Folketing: Nu skal alle have ordentlige mobilforbindelser

pix-Mobildækning
Næh, der er stadig intet signal. Dårlig mobildækning, som her omkring Staby, plager stadig dele af landet, og det skal der nu gøres noget effektivt ved, er politikerne enige om. Arkivfoto: Johan Gadegaard, Scanpix Foto:

Alle partier bakker op om regeringens plan om ordentlige mobil- og internetforbindelser samt mere digitalisering i erhvervslivet. Den kunne dog godt have været lidt mere ambitiøs, mener Dansk Industri.

Det samlede Folketing indgik torsdag en aftale, der skal sikre ordentlige mobil- og internetforbindelser i hele landet, øge brugen af IT og data i dansk erhvervsliv, få bedre digital sikkerhed og sørge for, at danskerne får bedre digitale kompetencer og bedre digitale læremidler.

Der bliver ikke sat ekstra penge af til initiativerne, som alle var kendt i forvejen men nu har et solidt flertal bag sig, som også er indstillet på at ændre de love, der skal til for at kunne gennemføre planen. En mindre del af beløbet vil blive taget fra den vækstpulje, som tidligere er bevilget.

TV-frekvenser bliver givet fri til mobilt bredbånd

For at sikre bedre mobil- og bredbåndsdækning frigives fra april 2020 mobilfrekvenser på 700 MHz. De rækker længere og trænger bedre gennem bygninger end dem på 800 MHz, som for nylig er taget i brug. 700 MHz bruges i dag til antenne-TV-modtagelse, men der er plads nok til også mobil datatrafik her. I 2019 skal der holdes auktion, hvor teleselskaberne kan byde ind, og her - såvel som ved andre frekvensauktioner - vil staten begynde at stille krav til, hvor meget der *skal dækkes.

Politikerne vil ændre graveloven, så de dyre kabler til telefoni, TV og Internet kan deles mod en rimelig betaling - og sikring mod, at nogen misbruger situationen. Det skal give mindre gravning og bedre udnyttelse af rør og kabler.

Teleloven er blevet ændret, så kommunerne også kan stille jord gratis til rådighed for mobilmaster for dermed at sikre bedre dækning, og nu skal det så klarlægges, hvor sammenhængende områder på 30-80 husstande med dårlig dækning ligger, så der kan gøres noget. Kommunerne får adgang til særlige lånepuljer, så der kan ske noget, og i det hele taget opfordres kommunerne til at sætte mål for bredbånds- og mobildækningen i deres områder.

Danmark skal være testcenter for smarte byer

Politikerne vil tage kontakt med teleselskaberne for at få dem til at leje sig ind på hinandens net, hvor der er dårlig dækning på deres eget net, typisk i yderområder.

Samtidig bliver det muligt at realkreditfinansiere etablering af bredbånd. Det skal øge incitamentet til at få etableret de forbindelser, som skal til.

I erhvervslivet skal brugen af IT og data styrkes, blandt andet gennem partnerskaber med erhvervsorganisationer, for der er bevisligt store penge at spare ved at blive bedre til at udnytte teknologien. Der vil også blive gjort en større indsats for et hjælpe e-handelsvirksomheder med at få mere eksport til de øvrige 27 EU-lande.

Og så skal Danmark præsentere sig som det oplagte mål til aftestning af ny teknologi til såkaldt »smart city«-områder, hvor man bruger IT til at indrette byerne smartere og mere moderne, så der spares ressourcer, f.eks. ved at bruge trafikdata til at nedbringe ventetider og køer. Her vil Udenrigsministeriets Invest in Denmark, som forleden fik Apple til at lægge et datacenter uden for Viborg, få en vigtig rolle at spille for at trække udenlandske firmaer hertil.

Høj datasikkerhed og databeskyttelse er afgørende vigtigt. Derfor etableres der et Virksomhedsråd for IT-sikkerhed, som skal hjælpe erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), hvis ministerium står bag dagens vækstplan for digitalisering, og erhvervslivet som helhed. Derudover skal der gives IT-sikkerhedscheck af danske virksomheder, og man vil lave et onlinekompas, som virksomhederne frivilligt kan anvende, så man får overblik over, hvor godt man beskytter folks data mod hackere.

ITEK: Lidt større ambitioner havde været godt

I Dansk Industris brancheforening for tele og IT, ITEK, tager direktør Adam Lebech godt imod planen, som han dog gerne havde set var mere ambitiøs.

»Det er gode initiativer, men vi havde gerne set dem endnu mere ambitiøse. Planen er ikke på linie med EU-Kommissionens nylige vækstplan for digitalisering, men vi er rigtigt glade for, at man laver en vækstplan og sætter fokus på område. Og vi er rigtigt glade for, at alle Folketingets partier står bag. Det er vigtigt, at der er massiv opbakning til digitaliseringsområdet. Vi håber, at alle partierne vil følge op på det og indarbejde digitalisering som en central del af deres valgprogrammer, for det er nogle gode initiativer, selv om de er stort set identiske med regeringens tidligere udspil,« siger han.

Han savner dog, at man havde taget bedre afskrivningsregler for digital infrastruktur med, for det ville give større lyst til de dyre investeringer, og i nabolandene er afskrivningsreglerne bedre.

Savner endegyldig udmelding om internetovervågning

»Vi havde også håbet på, at regeringen ville komme med nyheden om, at de går bort fra den internetsessionslogning, som for nylig blev afskaffet. Vi er rigtigt glade for, at man ikke tog den med i terrorpakken, for den har i praksis vist sig ikke at være effektiv, men vi havde gerne set, at man meldte ud, at den ikke kommer igen,« siger Adam Lebech med henvisning til de store omkostninger ved at indsamle milliarder af oplysninger om danskernes brug af Internet - en ordning, som daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) afskaffede sidste år, fordi også Justitsministeriet selv kaldte den ubrugelig.

Adam Lebech håber, at det vigtige område med telemedicin - brugen af teknologi til f.eks. videokonsultationer hjemmefra med lægen eller sygehuset - vil være i fokus, når staten, kommunerne og regionerne senere i år skal have næste udgave af den offentlige digitaliseringsstrategi for de kommende fire år på plads.

»Og her må man meget gerne sætte konkrete mål på. Vi foreslår, at 300.000 skal bruge telemedicin i 2020. Konkrete mål sikrer nemlig, at man kommer videre og beslutter ud fra det,« siger ITEK-direktøren.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen