Berlingske Business

Endnu en teenager anholdt i stor hackersag

pix-TalkTalk-skilt
Millioner af kunders data blev kopieret ved et hackerangreb mod det britiske bredbåndsselskab TalkTalk. Arkivfoto: Leon Neal, AFP/Scanpix Foto:

Fjerde arrestation efter hackerangreb mod bredbåndsselskab.

Britisk politi har arresteret en fjerde person i en stor sag om hackerangreb mod bredbåndsselskabet TalkTalk, som fik frastjålet flere end 20.000 kunders bankoplysninger.

pix-TalkTalk-angreb

En 16-årig dreng fra Norwich i det østlige England blev tirsdag anholdt og hans hjem gennemsøgt af Scotland Yard. I lørdags blev den 20-årig mand fra Staffordshire i det centrale England anholdt, kort efter at en 16-årig dreng fra det vestlige London og en 15-årig dreng fra Nordirland blev taget af politiet. De tre sidste er løsladt igen mod kaution.

pix-Hacker

TalkTalk, som både sælger bredbånd, TV, mobil- og fastnettelefoni, meddelte for en uge siden, at der havde været hackere på uindbudt besøg, og at op mod fire millioner kunders personlige oplysninger kunne være stjålet. Siden er mængden af stjålne oplysninger nedjusteret.

Omkring 21.000 bankkontonumre er ligesom 1,2 millioner kunders e-mailadresser, navne og telefonnumre blevet kopieret, skriver nyhedsbureauerne.

pix-Hackere

De fire er anholdt i forbindelse med et angreb 21. oktober på TalkTalks netsted.

Det er tredje gang i år, at TalkTalk har haft hackere på besøg.

Også den britiske mobilgigant Vodafone har haft ubudne gæster. Hackere trængte ind og fik adgang til 1.827 kunders konti i sidste uge. Vodafone siger, at hackerne også har fået kundernes navne og mobiltelefonnumre samt oplysninger om bankkonti ved angrebet, som fandt sted torsdag i sidste uge. Derimod har hackerne ikke stjålet oplysninger om folks kreditkort.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen