Berlingske Business

En kvart milliard i papirkurven

En kvart milliard kan være på vej i skraldespanden, vurderer Dansk Data Forening, DDF, der opfordrer danske virksomheder

til at gemme bilag lidt længere end de sædvanlige fem år.


En strid om for høje takster på TDCs

faste opkoblinger kan ende i en kvart milliard i erstatning til de virksomheder, der i perioden 1. juli 1997 - 15. august 1999 har

lejet sig ind på det daværende TeleDanmarks faste kredsløb. En forudsætning for erstatning er dog, at virksomhederne

kan dokumentere deres lejeaftaler med TeleDanmark. Den dokumentation nærmer sig fem års-alderen og dermed papirkurven,

for hver dag, der går.


- Vi har aftalt med TDC, at forældelsesfristen for tilsvarende sager først udløber

fem år efter, at selskabet blev pålagt at reducere taksterne i 1999. Virksomhederne kan derfor søge erstatning

indtil 2004, hvis de gemmer deres bilag fra TDC, siger direktør i Dansk Data Forening, Tony Franke. Summen på en kvart

milliard kroner bygger han på TDCs egne vurderinger af, hvad en eventuel erstatningssum kan løbe op i.


En principiel

retssag, som DDF har anlagt på vegne af Novo Nordisk A/S skal vise, om TDC kan tvinges til at tilbagebetale for meget opkrævet

leje af kommunikationslinjer, der alene stilles til lejerens rådighed i såkaldte faste kredsløb. Kredsløbene

kan eksempelvis være permanente dataoverførsels-linier. eksempelvis hos et hovedkontor, der er i hyppig kontakt med en

fast underleverandør, hvor det så bedst kan svare sig at betale en fast rate istedet for opkaldstakst. I Novos tilfælde

vurderer DDF, at en eventuel erstatning beløber sig på 2,4 mio. kr.


IT- og Telestyrelsen konstaterede i sin rapport

"Status ''''''''''''''''99", at TDCs priser i perioden havde været 15 pct. for høje. Dette vedkendte TDC sig, og satte priserne

ned pr. 15. august 1999. Men styrelsen havde ikke hjemmel til at forlange for meget betalt leje tilbagebetalt. Derfor skal prøvesagen

nu vise, om den overskydende leje kan kræves tilbagebetalt gennem erstatningssager ved domstolene, men udover den omtrentlige

kvarte milliard i erstatning, ved kun TDC hvor mange virksomheder, det drejer sig om, og hvor meget de i så fald kan have til

gode. Viden, som TDC ikke ønsker at oplyse.


- Det er et meget vanskeligt regnskab at gøre op. TDC har fremlagt beregninger

for, hvor meget de mener, at det kan dreje sig om i erstatning, men de har ikke kunnet fremvise grundlaget for beregningerne, siger

advokat Jørgen Grønborg fra advokatfirmaet Plesner Svane og Grønborg, der fører sagen for Novo.


Han

vurderer sagen som meget kompliceret, og forventer, at dommen vil blive læst med interesse. Det skyldes ikke blot, at dommen

vil kunne danne præcedens for andre sager af samme art. Sagen berører også den problemstilling, som opstår,

når et forsyningsselskab ejer det materiel, som andre lejer sig ind på.


Derfor kan sagen også få konsekvenser

på eksempelvis el-, gas- og jernbaneområdet, der også er gennemgået en liberalisering i disse år. Problemet

opstod nemlig i forbindelse med, at TDC skulle prissætte sine omkostninger. Det var disse tal, som Telestyrelsen i 1999 underkendte.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen