Berlingske Business

En gyser af et Nokia-regnskab venter

Nokia
I storbanken JPMorgan venter man positive tal fra finnerne og mener, at pilen peger i retning af, at Nokia styrker sin markedsandel på det vigtige smartphone-marked. Foto:

Den finske mobiltelefon- og netværksproducent, Nokia, offentliggør torsdag middag sit regnskab for andet kvartal, og det imødeses med spænding i markedet.

»Der er lagt op til endnu et gyserregnskab, hvor fokus vil være på salget af de ordinære mobiltelefoner, som viste svaghedstegn i sidste kvartal, og på, hvorvidt der er kommet gang i salget af Lumia-telefonerne - de nye smartphones. Fokus vil også være på pengestrømmene efter opkøbet af netværksdelen Nokia Siemens Networks og driftsindtjeningen,« skriver Nordea i sin morgenrapport torsdag.

Banken henviser til, at Nokia i starten af juli offentliggjorde købet af Siemens' andel i joint venture-selskabet for 1,7 mia. euro, svarende til 12,7 mia. kr.

I storbanken JPMorgan venter man positive tal fra finnerne og mener, at pilen peger i retning af, at Nokia styrker sin markedsandel på det vigtige smartphone-marked.

»Baseret på det nuværende momentum estimerer vi, at Nokia vil guide imod et stigende smartphone-salg i tredje kvartal, medmindre salget i andet kvartal er ekstraordinært højt,« skriver JPMorgan i et notat.

I første kvartal skuffede Nokia markedets forventninger med et regnskab, der viste et væsentligt lavere antal solgte mobiltelefoner end ventet.

Torsdagens regnskab ventes offentliggjort omkring klokken 12.00.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen